Tøj og grej til løb | planlæg din næste tur

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Tøj og grej til løb | planlæg din næste tur
Råd og vejledning
23 August 2021

Tøj og grej til løb | planlæg din næste tur

PAKKELISTEN

Er du ny indenfor løb eller har du planer om at skulle ud på længere ture, så er her gode råd at hente fra Eventyrsport Ambassadør Kristine Holm Laursen, når hun her dele ud af sine erfaringer med hensyn til at klæde sig på og ikke mindst pakke til både korte og lange løbeture.

Kristine Holm Laursen - Eventyrsport Ambassadør


Skrevet af Kristine Holm Laursen

- Eventyrsport Ambassadør

 

Det jeg elsker ved løb, er den en frihed det giver. Løb er let at tilpasse en travl hverdag og teknisk set behøver du ikke andet end et par sko, så er du klar til at komme i gang.

At du ikke behøver meget udstyr for at blive klar, er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, fordi løb bliver sjovere og mere komfortabelt, hvis du har det rigtige udstyr. Derfor vil jeg gerne dele ud af mine egne erfaringer fra rigtig mange kilometer i løbeskoene, og jeg har lavet en ”pakkeliste” til dig.

Jeg har faktisk ikke kun lavet én, men hele tre pakkelister alt efter, hvilket eventyr du skal ud på.

”Den korte”

Henvender sig til dig, som lige er begyndt at løbe og har brug for at vide, hvilket basis udstyr, du kan skrive på din ønskeliste.

”Den lange”

Henvender sig til dig, som skal ud på nogle lange træningsture, hvor du har planlagt at løbe i flere timer og derfor godt kan få behov for mere udstyr.

”Den rigtig lange”

Her begynder det at blive sjovt for en planlægningsfreak og ”grejnørd” som mig! Denne pakkeliste er til dig, som skal være afsted over flere dage, enten fordi du løber fra A-B, eller fordi du skal deltage i et etapeløb over flere dage.

BLOG_pakkelisten_loeb_I

Den korte

Løbeskoen
Hvis jeg var dig, så ville jeg tage mine gamle løbesko med ned til en af vores butikker. Her vil du kunne få hjælp og vejledning til at finde et par løbesko, som passer til præcis dine behov. 

Du kan selvfølgelig også købe løbesko på vores hjemmeside, hvor du kan vælge kategorien ”Allround løbesko”. Her vil jeg være opmærksom på, at vi ofte ser, at folk kommer til at købe deres løbesko for små. Så et godt råd er at bestille skoen i 0,5-1 størrelse større end du plejer.

Så fik vi skoen på plads!

LØBESKO HERRER
LØBESKO DAMER

Løbestrømper
Det næste vi skal kigge på, er løbestrømper. Der findes et hav af forskellige løbestrømper, men mit bedste råd er at droppe bomuldstrømperne, da de ikke har særlige gode svedtransporterende evner. Når det så er sagt, så er det meget individuelt, hvad folk trives i. Nogle løber i kompressionsstrømper, nogle i merinould, nogle i tynde og andre i tykke strømper. Det vigtigste er, at det fungerer for dig, og at de sidder godt på din fod, så du ikke løber ind i vabler.

Men hvilke type strømpe skal jeg så vælge?

Almindelige syntetiske strømper er altid et godt sted at starte. Det syntetiske materiale er godt til at transportere fugt væk fra huden. Der er ofte en højre og en venstre sok, som sikrer at løbestrømpen sidder tæt og rigtig på foden. De findes i både tykke og tynde modeller, alt efter smag og behag.

Merinouldstrømper er blevet et hit og noget du kan bruge hele året rundt og nej, de kradser ikke. En af fordelene ved merinould er at uld isolerer, selvom det bliver vådt. Derfor kan det hjælpe dig med at holde fødderne varme på kolde og våde dage. Men også på en varm sommerdag kan du bruge dine merinouldstrømper. Uld er nemlig temperaturregulerende, hvilket betyder, at det er med til at holde din krops temperatur nogenlunde konstant. Personligt er jeg helt vild med uldstrømper og løber i dem året rundt. Jeg synes, at det fungerer rigtig godt på mine løbeture i skoven, hvor man til tider ikke kan komme uden om mudder eller vandpytter.

Kompressionsstrømper deler vandene. Funktionen er lige som den du kender fra ”rejsestrømper” nemlig en øget blodcirkulation, der derved reducerer træthed og hævelser omkring underbenene. Denne effekt er der en del, der oplever. De fortæller at kompressionsstrømper hjælper dem med at undgå kramper, skinnebensbetændelse eller ømhed i lægmuskulaturen. Personligt har jeg brugt kompressionsstrømper på mine løbeture i skoven for at undgå brændenælder og flåter.

LØBESTRØMPER HERRER
LØBESTRØMPER DAMER

Overdel - inderst til yderst 
Du skal selvfølgelig også have tøj på din pakkeliste! Selvom du måske er faldet over ordet ”naked running” så betyder det altså bare at løbe uden et ur.

Her er 3-LAGSPRINCIPPET et hit! Dette princip går i alt sin enkelhed ud på at klæde sig på med flere lag.

Det inderste lag kaldes basislaget og er ofte lavet i uld eller syntetisk materiale. Formålet med dette lag er at det skal transportere sved væk fra huden og isolere dig.

Andet lag kaldes også et mellemlag. Dette lag har til formål at holde dig varm og er ofte lidt tykkere end det inderste.

Det tredje lag kaldes også yderlaget. Dette lag skal gerne være vind og/eller vandtæt, så du ikke bliver gennemblødt og kold.

Dette princip er selvfølgelig meget overordnet, da det ikke giver mening en varm sommerdag. Men det vigtigste at tage med videre er, at det er godt at kunne tilpasse sig vejret undervejs og at flere lag ofte er bedre end et tykt lag.

LØBETØJ HERRER
LØBETØJ DAMER

Løbetights

Oftest ser man løber løbe i meget stramme bukser, nemlig tights. Det er ikke alle som føler sig tilpas i tights, men jeg kan anbefale at prøve det! Grunden til at tights er så populære, er fordi de sjældent irriterer huden og giver slidsår. Derudover er der i mange af de nye tights modeller også lommer, så du kan have mobiltelefon, nøgler eller betalingskort med på dine løbeture, så du slipper for at løbe med det i hånden.

LØBETIGHTS HERRER
LØBETIGHTS DAMER

Sports-bh

En sidste ting til os kvinder! Det er en sports-bh, jeg synes i hvert fald selv at en ordentlig sports-bh gør løbeturen meget mere komfortabel.

LØBEUNDERTØJ DAMER

Løbeur

Et løbeur vil selvfølgelig også være et ”nice-to-have”, men hvis du som mig elsker at nørde og følge med i din udvikling, så skal det helt sikkert på ”need-to-have” pakkelisten. Du vil kunne få en masse sjove informationer om dine ture, se højdemeter, se ruten på et kort og selvfølgelig se distance og tempo. Jo mere tænet du bliver, vil du også kunne bruge informationer mere aktivt til at forbedre dig.

GPS & SPORTSURE

S21_AUG_NED_AM3I0762

Den lange

Har du planer om en længere tur på flere timer så kommer der en pakkeliste til dig her!
Pakkelisten kan som udgangspunkt bruges til både længere ture på landevejen eller på trailsporet.

Energi og væske

Hvis du gerne vil have succes på dine længere ture, så vil jeg anbefale snacks og væske! Det gør bare alle ture bedre og lettere at komme igennem. Du kan indtage energi på mange forskellige måder alt efter, hvor travlt du har.

Hvis du løber efter en hurtig tid og derfor løber med høj intensitet, er det en god ide med energi, der er let at have med, hurtigt at åbne og som smager godt. Her kan det være en god ide at blande energipulver i sit vand, spise gels eller energi-vingummier. Disse produkter bliver oftest brugt fordi de er lette at have med på farten og giver et hurtigt spark energi. Det er individuelt, hvad der fungerer og jeg blander faktisk alle tre valgmuligheder, så jeg ikke bliver træt af smagen undervejs.

Jeg har ofte hørt folk sige, at de ikke kan tåle disse energiprodukter. Men det er jo sukker, så min overbevisning er, at mange som oplever maveproblemer har glemt at drikke vand til, fordi så bliver koncentrationen af sukker i maven høj og så går det galt. Prøv dig frem, find din smag og husk vand!

Det kan være en god ide at supplere med en energibar, hvis du føler sult og trænger til noget fast føde i maven. Her må du igen smage dig frem til, hvad du kan lide og jeg har stort set altid en Snickers i baglommer som SOS.

ENERGI & DRIKKE

Løbevest / -rygsæk

Hvis du skal ud på en længere tur kan du sikkert ikke finde plads til alle dine snacks i dine lommer. Derfor vil jeg anbefale at løbe med en løbevest/-rygsæk.

Grunden til at en løbevest er smart, er fordi du kan have energi, vand, telefon, vindjakke og andre småting med. Fordelene ved en løbevest er at den er let og sidder tæt, så du hurtigt glemmer, at du har den på. Det er vigtigt ikke at købe en størrelse for stor, så den rutcher rundt og giver slidsår. Den må ikke hoppe rundt når du løber og den må gerne have masser af lommer, så du ikke behøver at tage den af, når du skal have vand eller energi. Min erfaring siger mig nemlig, at det skal være let tilgængeligt, fordi ellers får jeg ikke spist og drukket nok.

LØBEVESTE / -RYGSÆKKE

Lys 

Alt efter hvor længe du skal være i gang, så kan det være godt at have en pandelampe med. Her skal du især være opmærksom på lumen, da det fortæller noget om, hvor kraftigt et lys fra en lyskilde afgiver. Jo højere lumen jo kraftigere lys. Så får du køber en pandelampe kan det være en god ide at afdække dit behov. Skal du ”bare” ses eller skal du selv kunne se? Hvordan er underlaget? Hvor mange timer skal den kunne lyse?

LYS OG REFLEKSER

Løbeur med kort

I forbindelse med snakken om pandelamper vil jeg komme med en anden anbefaling, som har reddet mig mange gang. Et løbeur med topografisk kort som kan hjælpe dig med at finde vej. Jeg har selv et Garmin ur med navigationsfunktion og det har reddet mig utallige gange fra at fare vild og ende i en mørk skov uden lys og stedsans.  Det er guld være at kunne vælge ”tilbage til start” og så bare følge ruten tilbage til bilen. Jeg har også brugt uret i udlandet, hvor jeg har fundet forskellige ruter hjemmefra og overført dem til uret. Så kan jeg bare hoppe direkte i løbeskoene og tage på eventyr, fordi jeg ved at jeg altid kan finde hjem.

GPS- / OUTDOOR URE

SS20_SENSE_APPAREL_AND_FTW_SJOSTROMC_1_2

Den rigtig lange

Listen er til dig, som skal på et eventyr over flere dage. Det kunne være et løb som NAS eller NAMB, hvor du ikke kun skal løbe, men også orientere med kort og kompas over flere dage og selv slæbe alt dit grej med rundt.

Overnatning

Du får brug for telt, sovepose og liggeunderlag. Det har du måske allerede liggende på loftet, men når du skal til at løbe eller vandre med så meget udstyr, så kan det være en god ide at begynde at overveje vægten på dit udstyr. Her kan jeg fortælle at vægtoptimering er en hel sportsgren i sig selv! Jeg er typen, der klipper mærker af alt mit tøj og vil gøre alt for at min taske er let. Men jeg har nu også set andre, som har haft op til flere øl med til NAS, som de kunne nyde i Night Campen om aften, hvilket jeg var lidt misundelig over.

TELTE
SOVEPOSER & SOVEGREJ

Kogegrej og mad

Alt efter hvilken type udfordring du er ude på, så er der en ting som går igen. ”Uden mad og drikke, dur helten ikke”. Her kan jeg anbefale en Jetboil og frysetørret mad. Det er let at lave og det er energitæt. Hvis du har ekstra plads i din taske og der endnu ikke er gået sport i vægtoptimering, så kan jeg også anbefale at blande en pandekagedej i en flaske før turen og tage flasken med på farten. Pandekager redder alle kriser! Og hvis du har endnu mere plads, så kan du toppe oplevelsen med en outdoorkaffe til dine pandekager, så er der ikke et øje tørt!

BRÆNDERE & GRILL
MAD & DRIKKE

Hold bagagen tør

Det kan være svært at forudse vejret på disse lange ture og du kan også risikere at skulle forcere en vandpassage. Her kan det være rart at have en dry-bag med, så du ikke pludselig står med en taske fyldt med vådt tøj og udstyr. Jeg synes altid, at jeg kommer til at fryse om aften i Night Campen og har derfor altid pakket ekstra tørt tøj og det er så surt, hvis det ved et uheld bliver vådt.

VANDTÆT OPBEVARING

Førstehjælp

Skulle skaden ske, er det en god ide at have pakket lidt førstehjælp i din løbetaske. Selvom det forhåbentlig ikke bliver nødvendigt, så kan der også være andre løbere omkring jer, som pludselig får brug for hjælp. Derfor har jeg ofte et folie tæppe, plaster eller bandage med. Derudover har jeg stort set altid ”klunkevoks” eller Glide (irritations creme) med for at forebygge slidsår undervejs. Og dette minder mig om at jeg på de længere ture også har haft et sy-sæt med. Det lyder måske skørt, men jeg har set folk være uheldige, så deres taske er gået i stykker og de derfor har haft problemer med at slæbe den i mål. Så er det rart bare lige at kunne sy den sammen, så den kan klarer turen.

FØRSTEHJÆLP

Telefon og strøm

Og når vi nu er i gang med at snakke om uheld og trælse situationer, så er det altid godt at have en telefon med på turen. Men det nytter ikke noget, hvis der ikke er strøm på. Derfor har jeg også flere gange løbet med en lille powerbank i min taske, så jeg er sikker på at kunne få ladet min telefon. Udover at den er gode at have, hvis der sker uheld, så skal alle ture selvfølgelig dokumenteres! Så der skal altid være strøm på telefonen til billeder og film undervejs.

ELEKTRONIK

Råd og vejledning
Posted: August 23, 2021
Categories: Løb
Tags: trailløb , trail , løb
Forfatter: Eventyrsport Blogger