Dun og dyrevelfærd

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Dun og dyrevelfærd
Råd og vejledning
04 October 2019

Dun og dyrevelfærd

Dunisolering er effektiv, holder længe og betragtes af mange som et topklasseprodukt. Selvom det er dyrt at producere dunfyldte produkter, er et dunprodukt i høj kvalitet så lækkert at bruge, at der kan tjenes mange penge, hvis dunproducenterne vælger billige produktionsløsninger til og ikke bruger tid og ressourcer på at sikre dyrenes velfærd.

I perioden fra 2010 til 2015 blev det tydeligt, at produktionen af dunfyld til isolering trængte til et eftersyn. Dyrevelfærdsorganisationen Four Paws International fandt talrige eksempler på, at gæs, der blev brugt til dunproduktion, både blev tvangsfodret og plukket for dun i levende live.

Det blev hurtigt klart for friluftsbranchen, at denne praksis ikke var holdbar, når nu vi og vores kunder alle holder så meget af naturen og de dyr, som er dens faste beboere.

Dette resulterede i, at en af verdens største producenter af dun, Allied Feather & Down, igangsatte et projekt, som skulle efterse deres underleverandørers produktionsmetoder. Projektet blev gennemført i samarbejde med The North Face og tog 15 måneder. Resultatet blev, at Responsible Down Standard (RDS) blev udviklet.

Responsible Down Standard - til fælles gavn


RDS logo

RDS er et system, som sikrer dokumentation og gennemsigtighed af produktionen af dunisolering. RDS stiller krav om, at dunene kommer fra slagtede dyr, og at ingen levende dyr bliver plukket for dun. Tvangsfodring af dyrene er forbudt, og RDS-systemet stiller også en række konkrete krav til dokumentation og sporing af dunene, for at vi skal kunne stole på, at RDS certificerede dun overholder reglerne for produktionen. Ejerskabet af RDS-systemet blev overdraget til den globale non-profit-organisation Textile Exchange. Textile Exchange er i dag garant for, at de producenter, som leverer RDS-godkendte dun, bliver certificeret og kontrolleret. Friluftsbranchens producenter af dunisoleret tøj og udstyr kan dermed relativt let sørge for, at deres varer ikke indeholder dun fra levende gæs og ænder eller fra dyr, der er blevet tvangsfodret. Det hjælper til med at sikre levevilkårene for over 400 millioner gæs og ænder, der leverer dun og fjer til de dejlige, varme produkter, som er så populære.


Fjällrävens Down Promise

Nogle producenter har valgt deres egen metode til at sikre dyrevelfærden i dunproduktionen:

  • Fjällräven har deres egen "Down promise", som af dyrevelfærdsorganisationen Four Paws International bliver benævnt som det for tiden højeste niveau på verdensplan til kontrol og sporing af dyrevelfærd i dunproduktion.

Eksempler på dette høje niveau omfatter:

  • Gæs og ænder bliver ikke - hvis det kan undgås - transporteret i bure, men går selv ind i specielt designede lastbiler.
  • Fjällräven foretager selv audits mere end en gang om året.
  • Ved alle audits er der en svensk dyrlæge til stede.

Se mere om Fjällrävens Down Promise her:

EDFA-standarden

georg-eiermann-FNjGn-gExHg-unsplash

EDFA står for European Down and Feather Association, og er på linje med RDS en standard for dyrevelfærd og gennemsigtighed i dunproduktionen. Denne standard finder du blandt andet i produkter fra Nordisk. Standarden skal sikre overholdelse af EU's regler for dyrevelfærd, hvilket blandt andet inkluderer et forbud mod plukning af levende dyr. Derudover sørger de for, at dunen er sporbar, og giver derved forbrugeren en garanti for, at dunen i f.eks. en jakke, stammer fra dyr, der er blevet behandlet ordentligt. Desuden består organisationens arbejde i, at appellere til en udbredelse og kontrol af dyrevenlige metoder i indsamlingen af dun. Du kan læse mere på EDFA's hjemmeside.

Nordisk Etisk Dun Kodeks

  • Nordisk, tidligere Yeti, der også er RDS certificeret og bruger RDS dun, har også sat et sæt regler op for dem selv, som ligger til grund for dunkvaliteten. De kalder deres regelsæt Nordisk Etisk Dun Kodeks:

Nordisk Etisk Dun Kodeks har nogle af de samme fokuspunkter som RDS:

  • Dun skal komme fra kødproduktion. Plukning af levende dyr er ikke tilladt.
  • Tvangsfodring er ikke tilladt.
  • Dyrene skal være fritgående, men have adgang til mad, vand, ly og lys.
  • Dyreflokkens størrelse er begrænset og overvåget.
  • Der er regler for håndtering og transport af dyrene.
  • Al produktion af dun foregår i Europa.
  • Alt bliver kontrolleret af The International Down & Feather Laboratories.

Hvis du gerne vil prioritere dyrevelfærd, når du vælger dunprodukter, så husk at undersøge, om producenten gør noget for at prioritere den. I Eventyrsport kan du finde mange dunprodukter, hvor dyrevelfærd er prioriteret:

RDS-certificerede producenter:

Læs også:

Jakken du aldrig vil have af - Alt om dunjakker

Råd og vejledning
Posted: October 04, 2019
Forfatter: Eventyrsport Blogger