Arc´teryx

90 Varer
Visionære Arc’teryx brillerer, når det handler om produktudvikling og kvalitet. Her finder du bl.a. jakker, T-shirts og fleece fra kvalitetssikre Arc’teryx.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Arc'teryx – et studie i funktionalitet

På Canadas vestkyst, hvor Arc'teryx har deres hovedkvarter, er vejret altid omskifteligt. Det er bare én af grundene til, at tøj og udstyr fra dette feinsmecker-brand altid er i højeste kvalitet. En anden er, at Arc'teryx’s designere i høj grad forstår at udnytte den unikke placering, som deres arbejdsplads har i lokalområdet.

Lidt mere præcist: Ved Arc'teryx 's hovedkvarter er friluftslivet kun en løbetur væk, og nærmeste bjergkæde ligger kun en times kørsel væk. Det tillader produktudviklingen at tage store skridt imod det perfekte på ganske kort tid.

Hos Arc'teryx er designere og atleter ofte ude for at bruge grejet sammen. Det er muligt fordi bjergene, hvor effekten af godt og mindre godt grej er tydeligst, ligger tæt på kontoret i Vancouver. Derfor kan atleter, som får ideer til forbedringer når de er i bjergene, med det samme give dem videre til designerne.

Sådan har Arc'teryx arbejdet igennem årtier, og det ses på produkterne. Detaljerne er gennemarbejdede, materialerne er udvalgt med omhu og funktionaliteten er i top.

Arc’teryx er kendt for kvalitet i topklasse, og de har været nogen af førerende indenfor laminerings- og sy teknikker, der giver lettere og stærkere tøj og udstyr – de var bl.a. de første til at udvikle vandtætte lynlåse, der sikrer, at regnen ikke kan komme ind.

Designet er ofte simpelt, men deres mønstre sikrer en perfekt pasform og bevægelsesfrihed, som er afgørende, når man skal bevæge sig i naturen. De er tænkt over de mindste detaljer, og intet er overladt til tilfældighederne, når Arcteryx udvikler tøj eller udstyr.
De formsyede ærmer og de justerbare og tilpassede hætter følger dine bevægelser, så jakker ikke hæmmer dine bevægelser eller dit udsyn.

Størrelsesguide til Arc'teryx

Ikoniske Arc’teryx jakker 

Arc'teryx laver lækre jakker til mange forskellige formål, og her hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af de funktionelle jakker fra kvalitetsbrandet Arc’teryx. 

Når du ser på modelnavnene, kan du måske undre dig over, at der næsten altid er to store bogstaver med. Det kunne for eksempel være ’AR’ i den ikoniske Beta AR Jacket til både damer og herrer. 

De to versaler siger noget om, hvilken slags brug jakken er designet til – hvilket er super smart, når man først har en oversættelse af, hvad de står for. ’AR’ står for eksempel for All-Round, og jakken er således tænkt som en model, der kan bruges til de fleste friluftsaktiviteter.

Der er i alt 7 forskellige forkortelser, og her har du et overblik over dem alle:

SL – SuperLight omfatter jakker, hvor der er fokus på lette materialer og jakkens fylde, når den er pakket sammen. Derfor er disse jakker ikke lige så slidstærke som nogle af de andre modeller.

FL – Fast & Light er jakker, som er beregnet til minimalister, der yder vedvarende i et højt tempo. Færre detaljer og materialer med højt teknisk niveau er typiske for denne kategori.

LT – LightweighT jakkerne sigter mod et minimalistisk design, som er forholdsvist slidstærkt, når man tager den lave vægt med i betragtningen.

AR – All-Round jakkerne er lavet som stærke produkter, der kan bruges til mange forskellige aktiviteter og holde til det meste almindelige brug.

SV – SeVere jakkerne er lavet til hårdt brug i bjergene. De er produceret i de stærkeste materialer og yder den bedste beskyttelse mod vejret.

MX – Mixed weather jakkerne har fokus på slidstyrke, åndbarhed og mobilitet. Resultatet er et effektivt værktøj til brug i de foranderlige vejrforhold.

IS – InSulated jakker er isolerede for at give en effektiv beskyttelse fra elementerne. 

Arc’teryx skaljakker – funktionalitet for fuld skrue

Arc’teryx producerer en lang række yderst funktionelt udstyr, og deres alsidige skaljakker er absolut ikke en undtagelse. Hvis du er på udkig efter toppen af poppen indenfor skaljakker, så er Arc’teryx et godt sted at svinge vejen forbi.

Skaljakker er et uigennemtrængeligt værn mod vind og vejr – det betyder, at de er vindtætte og vandtætte. Men de er også åndbare, da det ikke nytter noget, at man blot bliver våd af sved og fugt fra kroppen i stedet for regnen. 

Den åndbare, vind- og vandtætte effekt åbnes ved at bygge de funktionelle jakker op i flere lag omkring en vandtæt membran. Arc’teryx bruger ofte de populære og holdebare Gore-Tex®-membraner, som garanterer en tør oplevelse hele dagen, hver dag. 

Arc’teryx producerer alsidige skaljakker – lige fra 2-lagskonstruktioner til hverdagsbrug til de tekniske skaljakker med 3 lag, som skal kunne klare sig i bjergenes rasende elementer. Nogle modeller har endda høje nok vandsøjletryk til at kunne bruges til alpinsport eller som regntøj. 

I forhold til skaljakkernes hårdførhed er tommelfingerreglen, at prisen stiger i takt med holdbarheden. Det gælder også, at 2-lagsskaljakker er de mindst slidstærke, mens 2,5-lagskonstruktioner er lidt mere hårdføre. De tekniske og holdbare 3-lagsjakker kan klare alt fra store rygsække til klatreseler og andet hårdt brug og vejr. 

Du kan læse mere om de forskellige Arc’teryx-skaljakkers specifikationer under selve produktet. Versalerne i navnet har samme betydning som i alle deres andre produkter – og så kan man godt gå ud fra, at de dyreste jakker også er dem, der har flest tekniske og funktionelle egenskaber. 

Hvis du er i tvivl om, hvilken type skaljakke, der bedst lever op til dine behov, kan du læse mere i vores store skaljakkeguide på bloggen. 

Arc'teryx fleecetrøjer – uundværlige på tur

At have et mellemlag med på tur er som regel lige så nødvendigt som at have mad og vand med. Arc'teryx laver flere versioner af fleecejakker og -trøjer, som mange friluftsentusiaster elsker og sværger til.

Ligesom med alle de andre produkter, så er funktionalitet også et vigtigt fokusområde indenfor produktionen af de lækre fleeces, og de fås i mange forskellige modeller til flere forskellige formål.  

De samme forkortelser, der er nævnt ovenfor, går igen i nogle af fleece-modelnavnene, og forkortelserne har de samme betydninger. Nogle har hætter, andre ikke – nogle er varme, mens andre blot isolerer. Der er kort sagt en fleece til ethvert behov. 

I Eventyrsport forhandler vi desuden også Arc'teryx bukser, shorts og naturligvis også T-shirts og andet tilbehør. Så kan du understrege din præference for et teknisk produkt af højeste kvalitet – selv på en hverdag, der ikke byder på store vejrmæssige udfordringer.

Når du ser på hele listen af varer fra Arc’teryx, kan du sortere ved at bruge filtrene over i venstre side. Der kan du både filtrere på farve, størrelser og køn.

Køb Arc’teryx online hos Eventyrsport 

Du kan være næsten helt sikker på, at varen er på lager. Derfor kan du også roligt forvente, at vi sender din bestilling lynhurtigt. 

Hvis du gerne vil have hjælp til at vælge, kan du bestille online til afhentning i din nærmeste Eventyrsport butik, hvor du også kan komme forbi, hvis du har spørgsmål eller vil prøve jakkerne på. Oftest vil du kunne komme og prøve allerede dagen efter, at din bestilling er registreret.