Indkøbskurv 0

Dunjakker herrer

Her finder du alle typer herrejakker med dunfyld, både de tynde og lette til sommer og mellemlag og de store, kraftige parkaer til vinterbrug. Dunjakkerne kommer fra mærker som Yeti, Fjällräven, Haglåofs, The North Face, 66°North.
Pris
Mærke
Farve
Kun tilbud
Vis outlet
Størrelse
20 40 60 80 100 Alle
20 40 60 80 100 Alle

Dunjakker til herrer

Dun, verdens bedste isoleringsmateriale

Dun er verdens mest effektive isoleringsmateriale i forhold til sin vægt, og så er det 100% naturligt. Der bruges flest gåsedun i dunjakker og soveposer, men andedun kan også forekomme. I de kvalitetsprodukter, som føres i Eventyrsport, er det almindeligt at anvende dun med certifikat og sporing, hvilket indebærer, at man kan identificere producenten og kontrollere, om dunene bliver produceret miljømæssigt forsvarligt, og om dyrene bliver behandlet ordentligt, at de f.eks. ikke bliver plukket levende.

 

Isoleringsevne

Forholdet mellem dunenes vægt og isoleringsevne angives med betegnelsen Fyldkraft eller Cuin. Jo højere tallet er, jo mere fylder og isolerer en bestemt vægtmængde dun. Tallet ligger typisk mellem 500 og 900.

 

Vedligeholdelse

Hvis du passer godt på din dunjakke, kan den holde i mange år. Nogle af Eventyrsports herredunjakker er beregnet til at bruge som isolerende mellemlag og tage med på tur, og de kan enten komprimeres i en af lommerne eller i en pakpose. Det fungerer fint på tur, men når jakken ikke bruges, skal den opbevares hængende eller i en rummelig opbevaringspose for at bevare dunenes elasticitet, som er hele hemmeligheden bag isoleringsevnen.

Din dunjakke kan vaskes, men det kræver, at du efterfølgende har adgang til en tørretumbler for at få den tørret. Det foregår ved lav varme og i selskab med et par tennisbolde eller noget andet, der kan puffe til dunene, så de ikke ender i klumper. Er din dunjakke en stor parka, er det nemmeste at sende den til rensning, hvis der står på vaskemærkaten i jakken, at den kan tåle det. Du kan med fordel bruge et specialvaskemiddel til dun.

 

Indeklima og åndbarhed

En af fordelene ved dun er, at de giver et dejligt indeklima i jakken, så man på ingen måde føler, at man er iført en plastikpose. Den store mængde luft, som ligger fanget i dunlaget tillader nemt dampen fra din krop at trænge igennem. Hvis du desuden har en ulden undertrøje fra f.eks. Icebreaker inderst, er du virkelig godt kørende med hensyn til komfort.

 

Herredunjakker til alle formål

Hos Eventyrsport kan du finde dunjakker i mange udgaver og til mange formål. De store, kraftige dunparkaer med pelskant og det hele er som regel også vandtætte og åndbare og fører dig varm og tør igennem næsten alle slags vintervejr. Her er det især Fjällräven, 66°North og The North Face, der dominerer

De mere enkle og kortere, klassiske dunjakker fås i mange tykkelser, hvoraf de tyndeste er meget velegnede på kølige sommeraftener og som isolering under en vandtæt jakke på tur. På dette område viser især Yeti, hvordan gåsen skal plukkes, men Haglöfs, Fjällräven og The North Face er også med i førerfeltet.

Disse jakker er som regel ikke vandtætte, men kraftigt vandafvisende. Husk, at hvis din dunjakke bliver våd, skal du tørre den, som var den blevet vasket. En våd dunjakke må under ingen omstændigheder ligge pakket sammen i længere tid, så ødelægges dunene. Giv eventuelt din dunjakke et ekstra skud imprægnering på hætte, skuldre og ærmer.

 

Du kan læse mere om dun her.

 

Se også:

Vinterjakker til herrer

Undertøj til herrer

Fleece til herrer

Strik og trøjer til herrer

Vask og imprægnering

Huer og pandebånd til herrer

Handsker og luffer til herrer