7 bud på skaljakker til efteråret 2022

< Forrige artikel Næste artikel >
7 bud på skaljakker til efteråret 2022
Råd og vejledning
23 September 2022

7 bud på skaljakker til efteråret 2022

Frederik Thurøe -Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Alle har før eller siden brug for en jakke, som både er vand- og vindtæt. Det kan være, du skal på vandretur i de norske fjelde, måske skal du have en jakke til gåture med hunden i al slags vejr, eller også skal du bare bruge en jakke som du kan stole på vil holde dig tør uanset hvad.  Her kan du danne dig et overblik over de mange muligheder.

Drømmer du om en skaljakke, men synes du samtidig, at det er svært at navigere i de mange muligheder, specifikationer og detaljer? Ligegyldigt hvad du skal bruge din nye jakke til, så er du kommet til det rette sted. Her i artiklen vil du nemlig høre om, hvilken skaljakke som passer bedst til den aktivitet, du skal bruge den mest til.

 

Hvad er en skaljakke? En skaljakke er en slidstærk, funktionel, vandtæt og åndbar regnjakke. Når vi er ude i naturen, er det netop de egenskaber, som vi sætter rigtigt meget pris på. Men afhængigt af, hvad du primært bruger din tid i naturen på, kan der være forskellige modeller, som er særlig oplagte.

Er du i tvivl om, hvad en skaljakke egentligt er? Så vil jeg anbefale dig denne artikel.

Her i artiklen finder du bud på den perfekte skaljakke til:

  • Hverdag og fritid
  • Vandreture i Danmark
  • Vandreture i Norden
  • Trekking med gang i den
  • Når du vil have miljøvenliged, komfort og funktionalitet
  • Når du vil passe særligt godt på miljøet
  • Når kun det bedste er godt nok



Til hverdag og fritid
Black Diamond Stormline Stretch Rain Shell

Modellen her, fra amerikanske Black Diamond, er en af deres hverdagsmodeller. Jakken er perfekt til altid at have med i rygsækken, for den kan pakkes sammen i den ene lomme, så den nærmest ingenting fylder!

Derudover kan du bruge den ud over din cykelhjelm, så du er helt klar mod regnvejret – med denne jakke bliver du aldrig overrasket af et regnskyl.

Jakken har et vandsøjletryk på 10.000 mm (og hvis du ikke kan huske hvad det meget tekniske term står for, så kan du kigge her), som passer perfekt til hverdagsbrug,  hvis du sjældent er ude i regnvejret i flere timer i træk.

Du skal dog være opmærksom på, at Black Diamonds jakker tit er lidt store i detMin erfaring er, at det godt kan give mening at gå en størrelse ned, i forhold til hvad du plejer at bruge. Men så bliver jakken jo også endnu lettere og mindre!

Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste. 

Til vandreture i Danmark
Haglöfs Astral GTX Jacket

Skal du vandre flere dage i streg i den dejlige danske natur, så skal du bruge en temmelig vandtætskaljakke. Sommer som vinter. Kommer du ud for halve eller hele dage med regn, er den nemlig guld værd – ja, faktisk nærmest en forudsætning for en god tur.

Med evnen til at modstå et vandsøjletryk på hele 28.000 mm kommer du med denne model fra Haglöfs sjældent til at opleve, at de tunge remme på vandrerygsækken presser regnvandet igennem jakken – den kan modstå vand i mange timer!

Lynlåsene under armene gør det dejligt nemt at ventilere brystkassen, når solen kigger frem imellem bygerne på sommervandreturen, ligesom at ærmerne kan justeres ved håndleddet. 


Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste. 

Til vandring i Norden
Arc’teryx Beta LT

Skal du på vandretur i Norge, Sverige, Island eller lignende fantastiske steder, så skal du være ekstra forberedt på lange dage med regn og vind. Særligt hvis du skal på fjeldet. Her er vejret ofte koldt og uforudsigeligt, og du kan møde sne hele året.
At være forberedt og beskyttet mod elementerne betyder som regel, at rygsækkens indhold bliver tungere på sådan en tur, end det gør på vandreturen i Danmark. Den tunge rygsæk slider ekstra på skaljakkens ydermateriale, og regnvandet  hurtigere bliver presset igennem membranen. Derfor skal du have en hårdfør jakke, som er lavet til bjergregionernes klima. 

Arc’teryx Beta LT er lavet præcis til den slags udfordringer. Netop deres Beta-serie er lavet til brug i bjergområder, samtidig med at jakken ikke bliver for tung.
Membranen, Gore-Tex®, en af de bedste på markedet – så den skal nok holde dig tør. Der er to håndlommer i jakken, så du også kan bruge den, når du ikke går med rygsæk.

Og så fås jakken i mørke, neutrale farver såvel som farver, der er lette at spotte på fjeldet.

Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste. 

Til trekking med gang i den
Mjelde 3L shelljacket

Skal du have en skaljakke med en rigtig god åndbarhed og pakstørrelse? Så er Mjelde 3L skaljakke et rigtigt godt bud. Med sine små 255 gram i str. S, og nemt sammenpakkelige konstruktion (jakken kan pakke sned i sin egen sidelomme). Derfor får du her en skaljakke som der altid er plads til i tasken.

Når uvejret byder sig, kan du roligt tage jakken på og fortsætte det høje tempo. Nordisk har nemlig udstyret jakken med deres egen membran: XD protect shell 3-layer. Det betyder at du får 10.000 mm vandsøljetryk og ikke mindre end 20.000 mm åndbarhed.  Så undgår du, at jakken føles som en plastikpose når tempoet er højt – det er smart tænkt! Derudover har jakken to ventilationsåbninger, som yderligere hjælper med at holde en god cirkulation af luft under jakken. 

Så her får du en beskyttende jakke som ånder godt i højt tempo, og som man nemt kan finde plads til.

Hvis jakken er på lager, kan du se den herunder

Når miljøvenlighed, komfort og funktionalitet spiller en rolle
Makalu Eco Jacket

Med en jakke der er opkaldt efter verdens 5. største bjerg, Makalu på 8.485 meters højde, kan du godt forvente lidt ekstra. 

Jakken her, er først og fremmest lavet af genvandt polyester, her af navnet ”Eco”, som er en del af Sherpas sunstainability program. Derudover er jakken imprægneret med PFC-fri imprægnering, for virkelig at passe på den natur jakken skal bruges i.

Makalu er en utroligt komfortabel, men teknisk skaljakke, som du godt kan udsætte for det ekstra udfordrende vejr. Med jakkens 3-lagskonstruktion får du en jakke med et vandsøjletryk på 20.000 mm og en åndbarhed på 20.000 mm. Jakkens materiale er blødere end de fleste skaljakker og ”knitrer” ikke på samme måde som en almindelig skaljakke. Heraf kommer komforten, da jakken ikke føles lige så stiv som andre skaljakker. Jakken er udstyret med en justerbar hætte med skygge for ekstra beskyttelse mod vejret. Hætten kan du også bruge over en hjelm.

Ikke nok med det, så har Sherpa en mission: Sherpa donerer 1 skoledag til et nepalesisk barn ved salg af 1 Sherpaprodukt, som virkelig viser et stærkt initiativ for at styrke de nepalesiske børns skoleret.

Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste.  

Til når du vil passe særligt godt på miljøet
Fjällräven Keb Eco-Shell

Tager du bl.a. cyklen på arbejde, fordi du vil undgå bilens og bussens påvirkning af klima og miljø? Så skal du næsten gøre det i den her jakke. Fjällräven har her lavet en skaljakke helt i tråd med de højeste standarder for miljøvenlig produktion: bæredygtige materialer, ingen fluorcarbon i membranen og seriøst fokus på arbejdsmiljø og lønforhold i produktionen – de yder bl.a. også fuld klimakompensation, både i produktionen og transporten.
Derudover så er det også en helt fantastisk skaljakke, som uden problemer kan holde dig tør på vandreturen – nærmest uanset hvad naturen smider efter dig. Samtidig er kvalitetsmembranen (en Fjällräven selv har udviklet) i Keb Eco-Shell ekstremt effektivt til at kunne føre fugt væk fra kroppen grundet membranens høje åndbarhed.

Derudover er jakken ret elastisk sammenlignet med andre skaljakker, og du vil derfor opleve den naturligt følger dine bevægelser, når du går ud over stok og sten.

Alt i alt en jakke – og et brand – med et ekstremt fokus på bæredygtighed, uden at gå på kompromis med jakkens egenskaber.

Hvis jakken er på lager, kan se den herunder. Der kan være flere farver end den viste. 

Til når kun det bedste er godt nok
Artilect Formation 3L Jacket

Artilect er kommet med et bud på en jakke over dem alle – the one jacket to rule them all?

Denne jakke er til dig som vil have det hele; både bæredygtighed, høj ydeevne, komfortabel og ikke mindst permanent imprægneret. Formation 3L Jacket er en jakke, som mange kun troede fandtes i deres drømme. Jakken består af flere materialer, som samlet hedder: A/SYS-DNA High and Dry 30K/30k 70D 3L stretch nylon. Her får du en jakke, der har et vandsøjletryk på intet mindre end 30.000 mm og en åndbarhed på ligeledes 30.000 mm. Det er ikke bare et skjold, men en mindre fæstning mod elementerne fra oven, som ovenikøbet er åndbar!

Ikke nok med det, så er den også permanent imprægneret. Jakken har fået en DWR-behandling GTT EMPEL som laver en permanent imprægnering af ydermaterialet (helt uden brug af flourstoffer).

Derudover får du også glæde af en teknologi, som man troede kun de fine inden for rumfartindustrien kunne få fingrene i: Trizar Space Certified heat re-radiating technology. Teknologien reflekterer varmen, så du får mere varme uden at tilføje flere lag tøj.

Så her får du en utroligt teknisk jakke med tekniske funktioner fra inderfor til yderfor, som kun vil gøre din tur udenfor lettere.

Hvis jakken er på lager, kan du se den herunder. 

Husk også:

… at vi har gratis fragt og returfragt og 365 dages returret, hvis du hellere vil prøve jakken hjemme i stuen

God tur ud i regnen!


Råd og vejledning
Posted: September 23, 2022
Forfatter: Eventyrsport Blogger