Soveposer til 4 typer ture

Vi giver 4 bud på soveposer til forskellige ture: Danmark om sommeren, vandring nordpå, camping sydpå og vinterturen.

Publiceret: 2026-05-29

Vandring i Danmark om sommeren

Til en overnatning i den danske sommer, kan du vælge en dunsovepose med en komforttemperatur omkring +7. Så har du en blød sovepose med en passende temperatur i en dansk sommernat. Dun har også den fordel, at det er lettere materiale, så soveposen vejer mindre, og så kan det komprimeres mere end fiber, så soveposen også fylder mindre.

Men er du af sted i foråret eller i en meget regnvåd sommer, er det oplagt at kigge efter en sovepose med fiberfyld i stedet for dun. Fiber isolerer også, når det er vådt, og så behøver du ikke at være bekymret for at møde vådt vejr på turen.

Vandring nordpå

Når du skal vælge en sovepose til vandring nordpå, hvor det kan blive lidt koldere om natten,
så undersøg hvordan nattemperaturen bliver i den periode, du skal afsted. Så ved du, hvilken komforttemperatur, du skal sigte efter.

Til de kolde nætter kan du for eksempel vælge en dunsovepose med en komforttemperatur på -2. Så får du god varme i en sovepose, der har en lille størrelse og en lav vægt, hvilket gør den ideel til vandring. Kig også efter en sovepose med varmekrave, som er med til at holde varmen inde i soveposen.

Her kan du også vælge en sovepose med fiberfyld som til gengæld vil veje og fylde mere end dunvarianten.

Camping sydpå

Skal du en tur sydpå, kan du vælge en fibersovepose med en komforttemperatur på +12, og gerne én model, som kan åbnes hele vejen, så du kan bruge den som tæppe, hvis du har behov for det. Fibersoveposen fylder ikke meget og vejer ikke meget og er en ret prisvenlig løsning.

Vil du gerne have en endnu mindre pakkevolumen skal du vælge en dunsovepose.

Vinter i telt eller shelter

Skal du af sted om vinteren skal du gå efter en sovepose med masser af varme, og her kan både dun- og fiber bruges. Går du efter en let sovepose, så skal du sigte mod en dunsovepose, men går du efter masser af varme og lille udgift, så skal du sætte kursen mod en sovepose af fiber.

Her kan du med fordel også gå efter en sovepose med varmekrave, så du holder varmen inde.

Kig på, hvordan nattemperaturen er, der hvor du skal hen og vælg en sovepose der rammer den komforttemperatur. Har du behov for ekstra varme, kan du supplere med et godt, isolerende liggeunderlag, eventuel et alu-liggerunderlag, der sørger for ekstra isolering mod kulden fra jorden og eventuelt en lagenpose.