7 bud på sandaler til damer

Mangler du et par praktiske og luftige sandaler at stikke tæerne i denne sommer? Se vores bud på 7 flotte og funktionelle damesandaler, der egner sig til lidt af hvert.

Publiceret: 2026-04-29

Lærke Sol Kappel Andersen

Vild med klatring, fast hiking, vandring - og grej!

Laerke_Sol_Kappel_Andersen.webp

I denne artikel har vi samlet 7 bud på sandaler til damer. Du kan her se både vandresandaler, sandaler til hverdag og rejse, samt klipklapper til hverdag- og afslapningsbrug. Uanset hvad, håber jeg, at du finder dine nye yndlingssandaler til den kommende sæson.

Tirra fra Teva

Denne bestseller-model fra Teva byder på en flot sandal, der både kan bruges i hverdagen, på ferien og på mindre vandreture. De to kraftige nylon-stropper over vristen og ved hælen giver rig mulighed for at spænde sandalen, så den sidder helt rigtigt. Du får desuden en god mængde stødabsorbering og svangstøtte, og under sålen sørger under sålen sørger det grove mønster for, at du kan stå fast. Det er med andre ord den perfekte balance mellem komfort og stil. Modellen fås også som ”Closed Toe” model, angivet med et ”CT” i produktnavnet, der beskytter fødderne mod småsten.

Terra Fi 5 Universal Women fra Teva

Skal du bruge en solid sandal til vandring på varme sommerdage, så er denne sandal et godt bud. Den grove sål, den solide stødabsorbering og de kraftige stropper gør den særdeles velegenet til vandreture med moderat vægt i rygsækken. Den er også oplagt at have med som enten lejr-sandal, eller til at krydse åer og vandløb, da sandalen kan tåle vand. De i alt tre Velcro®-stropper har fået et blødt for på indersiden, for at du kan undgå vabler og gnavsår.

Whisper WMS fra Keen

Til vandring hvor det går nedad eller på grusstier, er det enormt rart med en lukket tå. I denne sandal fra Keen får du tåbeskyttelse, men samtidig masser af ventilation til fødderne i sommervarmen. Samtidig sikrer konstruktionen, at sandalen sidder godt fast om din fod. Ved vristen kan sandalen spændes ind med en snørelukning, og sandalen er behandlet med det lugthæmmende Cleansport NXT®. Desuden har den Keens velkendte brede pasform, og er derved oplagt til dig med brede fødder.

blog_6_bud_pa_sandaler_til_born.webp

Læs også

6 bud på sandaler til børn

Temperaturerne er så småt begyndt at stige, og det kalder på noget lettere og luftigere fodtøj. Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad der er det bedste for dine børns fødder, så vi giver dig her et nemt og overskueligt overblik over nogle af vores bedste sandaler til børn.

Se mere

Clairemont Way Backstrap fra Timberland

Hverdagssandal fra Timberland med en oversål i læder. På indersiden er der syntetisk foring, så sandalen er behagelig at have på, og yderst er der en spændelukning, så du kan justere pasformen. Indersålen giver en let stødabsorbering og transporterer fugt væk fra foden. Ydersålen er lavet af gummi, som givet dig godt fodfæste. Et godt bud på en hverdagssandal, der både er flot og behageligt at have på.

Sandie Sandal fra WODEN

Denne flotte hverdagssandal fra det danske mærke WODEN kan bruges på storbyferien, på arbejdet eller gåturen med hunden. Med tre Velcro®-stropper har du rigelig mulighed for at få den til at sidde godt på foden. Sandalen har en anatomisk formet fodseng og en robust sål, der giver dig støtte.

Hyperport H2 W fra Keen

Fra Keen finder vi ligeledes denne sandal, der kan bruges til vandring eller vandaktiviteter. Igen er der gjort brug af en konstruktion med en lukket tå, der giver dig beskyttelse mod knubs og småsten. Sandalen har rigtig god støddæmpning, og hurtigsnøre-systemet gør det nemt at hoppe i sandalen, der også tåler at blive brugt i vand. Grundet Aquagrip-sålen egner den sig specielt godt til brug på vådt underlag, hvad enten det er til sejlsport eller ved krydsning af åer og vandløb.

Arizona Soft Footbed fra Birkenstock

Et par populære klipklapper fra velkendte Birkenstock, der med sit stilrene og komfortable design er oplagt til strandturen, til brug på terrassen, eller sammen med sommerkjolen. Modellen har en anatomisk formet fodseng i kork, og to justerbare remme, der gør den nem at få af og på. Sandalen fås også i en smal model, hvis ikke du har så brede fødder.