
LÆ Tarp 3x3,5 m

LÆ Tarp 3x3,5 m

Tarp 2,5 x 2,5 m Pro

Vestis Duo Tarp UL

Vestis Solo Tarp UL

Voss Diamond SI Tarp

Kari 12 Basic Cotton Tarp

Voss Tech Tarp 2,6x2,2 m

Kari 30 Basic Cotton Tarp 5x6 meter

Kari 8 Technical Cotton Tarp

Kari Diamond 10 Basic Cotton Tarp
En tarp er noget lettere – og noget dyrere – end de klassiske presenninger, som du måske kender fra diverse byggemarkeder. Til gengæld er de enormt slidstærke og udstyret med stropper langs alle siderne og på midten, så de kan foldes og spændes op, præcis som du har behov for – og så vejer de ikke særlig meget.
En tarp er meget let og fylder næsten ingenting i rygsækken, derfor er de helt geniale, hvis du vil ud at trekke eller løbe med ultralet oppakning. Ved hjælp af et par letvægststænger og nogle pløkker eller måske blot et par pinde eller sten, du finder på lejrpladsen – har du lynhurtigt et lille, funktionelt telt, som kan give dig ly for natten.
Hvis du er ude at vandre, og du ikke ved, om du skal overnatte eller ej, skader det heller ikke lige at finde plads til tarpen i rygsækken – så slipper du for at sove helt under åben himmel og risikere, at det bliver en lang nat.
Du kan nemt og hurtigt spænde tarpen op i træerne over din hængekøje, med lidt snor, inden du lægger dig til at sove, og så kan du være sikker på at få en lækker nattesøvn uden at vågne op til regnen, der drypper en i ansigtet.
En tarp er desuden et praktisk redskab til opbevaring på din base. Du kan bruge den til at holde dit grej tørt, når duggen falder, eller du kan bruge den til at hænge din oppakning op i et træ, så det er udenfor rækkevidde.
Ved blot at skulle medbringe en tarp eller kompakt bivuak, sparer du også en masse kilo i rygsækken. En bivuak vejer meget lidt, og hvis du bygger den op af pinde og sten, som du finder på lejrpladsen i stedet for medbragte stænger og pløkker, får du et tag over hovedet for natten, som kun vejer få hundrede gram.
Bivuakker og tarps kan minde om hinanden. Men en bivuak er oftest lidt mere avanceret og kan nemmere formes til at give ly, end et simpelt stykke tarp eller teltflage kan.
Hvis du allerede har et telt, kan det alligevel være en god idé at finde plads til en tarp i rygsækken. Hvis dit telt ikke længere holder til de helt tunge regnskyl eller har nogle år på bagen, kan en tarp fungere som et ekstra oversejl, så du ikke skal bekymre dig om, om du vågner op i en våd sovepose.

Du kommer næsten ikke tættere på naturen, end hvis du overnatter i en hjemmebygget bivuak. Hvis vejrforholdene er gode, kan bivuakken lade dig falde i søvn med udsigt til nattehimlen og naturen omkring dig, uden at der er noget, der afskærer dig fra den friske, frie luft.
Du kan for eksempel konstruere en simpel bivuak af en medbragt vandtæt tarp, et par snore eller barduner samt grene og sten. Hvis du har adgang til en større træstamme, kan du konstruere en trekantet bivuak ved hjælp af den naturlige overlægger, som giver god beskyttelse fra elementerne.
Hvis du ikke er så god til trange steder, kan det dog være, at et lille og let 1-2 personers telter mere i din smag, da man får noget mere plads uden at skulle gå for meget på kompromis med vægten.
Når du (næsten) sover under åben himmel, er det vigtigt med godt udstyr, så du kan holde varmen. Det indebærer en varm sovepose og et isolerende underlag. Læs mere om, hvordan du holder varmen når du sover under åben himmel her.
En tarp er et større eller mindre stykke vandtæt teltdug eller teltflage, som kan bruges til lidt af det hele. Ordet ’tarp’ kommer af det engelske Tarpaulin, og er i princippet en avanceret presenning.
En bivuak er et enkelt, midlertidigt ly i naturen, som bruges til overnatning uden et traditionelt telt. Den laves typisk med en presenning, tarp og naturmaterialer som grene og blade og beskytter mod vind og vejr.
En bivy, også kendt som bivy bag eller bivy sack er en form for vandafvisende pose du har udover din sovepose til at beskytte mod vind og fugt. De bruges særligt til letvægtsvandring eller bikepacking.
Der gælder de samme regler som ved fri teltning i Danmark. Du kan læse mere om det på naturstyrelsens hjemmeside og i vores artikel: reglerne i de danske skove på vores blog.