Charlotte Kusk Nyholm Thomsen

En flyverdragt skal være varm, vandtæt og slidstærk, og så gør det jo heller ikke noget, hvis den har flere lækre og brugbare detaljer, der kan gøre vinteren lidt lettere at komme igennem for dig og dit barn.
Til kolde dage og kuldskære børn
Flyverdragten 'Polaris' fra Molo passer til et barn, der er udenfor i mange timer i koldt og vådt vejr. Flyverdragten er isoleret til temperaturer helt ned til -25 grader. Derfor egner flyverdragten sig også til kuldskære børn. Flyverdragten er gjort vandtæt med tapede sømme og en coating, som giver et vandsøjletryk på 20.000 mm. Det er højere vandtæthed, end du finder i typiske regnsæt til børn. Dragten har samtidig en høj åndbarhed, så fugten kan komme ud af dragten, så det føles tørt og rart at have dragten på. Dragten har også en række praktiske detaljer: Indbyggede seler, en aftagelig hætte, stropper til støvlerne og reflekser.
TIl skiferie - og med vokseplads
Bjärven Kids Coverall fra Didriksons tager højde for, at børn vokser hurtigt. Derfor er det muligt at forlænge dragtens ærmer og ben nogle centimeter ved at sprætte nogle tilgængelige søm op. Dragten kan også justeres i detaljen efter behov.
Flyverdragten har tapede sømme og en vandtæt coating, der giver et vandsøjletryk på 10.000 mm. Og så er snefang i benene og vindfang i ærmerne. Det betyder, at sne, vind og regn bliver holdt ude af dragten. Der er mange gode detaljer ved dragten: justerbar hætte, aftagelige pelskant, reflekser samt øje til refleksbrik, seler ved skuldrene. Derudover er der også en lomme til liftkort - en lille, men praktisk detalje, hvis dragten skal bruges på skiferien.
Vandtæt og med vokseplads
Der er mange gode funktioner at fremhæve ved Penguin Snowsuit fra Isbjörn. Den har et vandsøjletryk på 15.000 mm og tapede sømme, så dragten kan holde barnet tørt i regn og sne. Og så er der også en god åndbarhed, så det føles tørt og rart at have dragten på.
Flyverdragtens ben og ærmer kan forlænges et par centimeter ved at fjerne en syning, så dragten kan "vokse" med barnet, når der er behov for det.
Den med refleksprint
ReimaTec Kirkas har refleksprint på overdelen og refleksdetaljer på overdelen. Den er derfor værd at kigge på, hvis du gerne vil have en flyverdragt med mere end enkelte små reflekser.
Dragten er foret og har tapede sømme samt et vandsøjletryk på over 10.000 mm. Hætten kan justeres og tages af, og både taljen og benender kan tilpasses. Der er også elastiske manchetter, to lynlåslommer og aftagelige støvlestropper.
Klassikere til vuggestue og børnehave
Alle flyverdragter på listen kan selvfølgeliges bruges til vuggestuen, men Alv Winter Playsuit fra Viking har en har en dobbelt-lynlås, der gør den nemmere at få af og på, og derfor er den oplagt til mindre børn. Det er ikke den eneste, der er værd at fremhæve ved dragten. Den har et højt vandsøjletryk på 15.000 mm og tapede sømme, så sne og regn holder sig ude af dragten. Den er lavet i kraftigt, slidstærkt materiale, og så har den lille brystlomme til små skatte (eller en sut), stropper til støvlerne og reflekser.
Er du på udkig efter en dragt med én lynlås, så kan 'Toasty Winter Thermal Overall" være et godt valg. Her får du samme funktioner: tapede sømme og en vandtæthed på 15.000 mm, slidstærkt materiale, reflekser og stropper til støvlerne.
Dem med praktiske detaljer
Coverall W. Fake Fur fra Color Kids har flere praktiske detaljer til vinterens udendørsleg. Hætten med imiteret pels kan tages af, og dragten har elastiske manchetter og justerbare fodstropper, der kan sættes under støvlerne.
Der er også lommer til små fund, refleksdetaljer og en hagebeskytter øverst ved lynlåsen. Dragten er foret med polyesterpolstring og har et vandsøjletryk på 20.000 mm samt tapede sømme.
