5 bud på din næste forårsjakke

Med forårets komme følger også behovet for nye ting i garderoben. Uanset om du skal en kort tur i skoven eller bruge en jakke til dagligdagen og det omskiftelige vejr, så finder du en håndfuld gode bud lige her.

Publiceret: 2026-03-18

Viktor H. Ladegaard

Grejnørd, vandrer og jæger

Forårsvejret kan som bekendt byde på lidt af hvert - og det kan derfor også være notorisk svært at klæde sig rigtigt på, uden at komme til hverken at fryse eller svede. Herunder giver vi dig 5 bud på forårsjakker (eller overgangsjakker, som man også kan kalde dem), der både kan kombineres med en varm trøje eller fungere som selvstændige jakker, og derved fungere i et væld af forskellige forårsvejrsscenarier.

#1 Haglöfs Roc Flash Down Hood

Øverst på listen finder vi denne dunjakke fra Haglöfs. Dunfyldet gør jakken til en varm, men let følgesvend, der let kan pakkes med i tasken og varme dig på de lidt køligere forårsdage. Den vil således både kunne bruges i din hverdag, såvel som agere pausejakke på vandreturen eller til andre friluftsaktiviteter. Indeni har Haglöfs gjort brug af den isolerende dun af typen H GOLD, og desuden valgt at bruge fiberfyldet MIMIC på de mest udsatte steder, hvor jakken er udsat for mest friktion. Jakken har håndlommer med lynlås, justerbar hætte og 2-vejslynlås. Ydermaterialet er i Pertex® Quantum, der både er let og slidstærkt for at sikre en bedre holdbarhed på din jakke.

#2 Fjällräven Stina og Sten Jacket

Hvis du er mere til en jakke, som kan lidt af det hele, så er de her jakker fra Fjällräven lige noget for dig. Modellen er den samme, men hedder henholdsvis Stina og Sten til damer og herrer. Begge jakker er lavet i Fjällrävens klassiske G1000®-stof, som består af 35% bomuld og 65% polyester, og er et meget slidstærkt materiale. Når jakkerne bliver produceret, så bliver de vokset med Grønlandsvoks, som gør dem let vand- og vindafvisende. Det gør dem helt ideelle til brug som overgangsjakke, og det er jo lige hvad du skal bruge her i den kommende varme – og lidt friske – tid. Vil du have en endnu mere vandafvisende jakke, kan du påføre mere voks - eller få det gjort i en af vores butikker.

#3 Vaude Cyclone Jacket VI

Vaude har formået at lave en softshell til det hele, som tilmed har miljømærkerne Green Shape og Grüner Knopf i ryggen. Denne jakke egner sig rigtig godt til dig, som skal være lidt mere aktiv, hvor for eksempel en fiberforet jakke bliver for varm og en skaljakke bliver for tæt. Den store bonus ved softshells er nemlig, at den er væsentlig mere åndbar end en hardshell (altså en 100% vandtæt jakke). Samtidig er den utrolig behagelig at have på. Vaude Cyclone VI er derudover overraskende vandafvisende, så hvis du rammer en byge, bliver du ikke gennemblødt . Jakken er også en lille smule foret, så på en mild dag behøver du ikke have den største trøje indenunder. Her er altså en jakke, der tikker mange af kravene af for et omskifteligt forårsvejr.

#4 Arc'teryx Atom Hoody

Denne jakke fra Arc'teryx er lavet af et slidstærkt, imprægneret nylonmateriale, der både er vind- og vandafvisende. Det gør den helt ideel til forårsbrug. Indvendigt gemmer der sig et fibermateriale af genanvendt polyester, kaldet CoreLoft. Derudover har jakken massevis af fede detaljer, såsom en justerbar hætte, inderlomme og håndlomme med lynlås, samt kiler for optimal bevægelsesfrihed. Jakken kan både bruges under din skaljakke eller som yderste lag på en kølig forårsdag – også selvom der kommer lidt regn.

#5 Fjällräven Vardag Anorak

Der er noget klassisk og funktionelt over en anorak, som har en berettiget charme over sig. Vardag Anorakken er lavet i G-1000 ECO, som består af 65% genanvendt polyester og 35% økologisk bomuld.

Her får du en stilren og utrolig alsidig jakke, som fungerer lige så godt i byen som på fjeldet. Som det sig hør og bør i en vaskeægte anorak, så har jakken en stor kængurulomme, som du kan komme til fra oven, og en stor lomme til hænderne, som er tilgængelig fra begge sider - så lommeplads kommer du ikke til at mangle!

Jakken har også en slids i siden, der gør, at du nemmere kan få jakken på, skabe lidt ventilation og give mere frihed til benene, hvis du springer op på cyklen. Jakken er vind- og vandafvisende og har ingen foring, så du selv har mulighed for at styre, hvor varmt du vil have det. Derudover kommer den i et væld af farver til både kvinder og mænd.

Så skulle du gerne være klædt godt på til at fange foråret med en ny forårsjakke - rigtig god fornøjelse. 

Synes du ikke, at de her bud lige passer dig, så kast et blik på vores store webshop – her har vi massevis af lækre jakker til både mænd og kvinder.

Husk også:

… at vejret er omskifteligt i foråret, så en skal- eller regnjakke er heller ikke en dårlig idé at have i rygsækken.