Støvler til børn

103 Varer

Her finder du vores store udvalg af børnestøvler: Effektive vandrestøvler, smarte hverdags- og vinterstøvler, varme termostøvler og gummistøvler i alle regnbuens farver.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Kvalitetsstøvler til børn: Flotte og funktionelle støvler til piger og drenge

Aktive børn er ofte glade børn, og heldigvis elsker de fleste piger og drenge at være udendørs for at lege og opleve.

Det kan både være til spejder, til ridning, på legepladsen eller blot ude i det blå til leg med vennerne og familien. Sådan et godt, sjovt og aktivt liv ude i naturen kræver noget rigtig godt udstyr og tøj. Noget som kan holde til lidt af hvert.

Det gælder i høj grad også, når det kommer til børn. Uanset alder, så kalder udendørslivet på et par gode støvler i høj kvalitet - også uanset hvilken udendørsaktivitet de skal bruges til.

Det kræver lidt ekstra af et par støvler, når dit barn ofte opholder sig ude. De skal selvfølgelig kunne holde til både vejr og vind og til, at dit barn kan løbe rundt i dem, uden at de bliver irriterende. Alt i alt, du har brug for et par gode og funktionelle børnestøvler i god kvalitet, som sidder helt perfekt.

Her hos Eventyrsport kan du finde robuste børnestøvler i høj kvalitet, der sørger for tilfredse fødder hele dagen. Vi har støvler til drenge og piger i alle aldre.

Der er modeller til enhver fod, hvad end det er smalle fødder, større størrelser eller støvler til de helt små fødder.

I vores store udvalg af støvler til børn finder du flere forskellige modeller og farver, og vi har vinterstøvler, gummistøvler, vandrestøvler og vandtætte støvler såvel som sneakers, hvis nu det ikke er en støvlemodel, som I er på udkig efter. Vi har støvler til al slags vejr, til børn i alle aldre.

Børnestøvlerne kommer fra gode og kendte kvalitetsmærker som ECCO, Bisgaard, Keen, Mikk-Line og Viking. Der er støvler, der passer til alle årets 365 dage, og der er altid mulighed for at finde de helt rigtige støvler til dit barn. Så kan naturen bare komme an!

Velcro, for og Tex-membraner: Find den rette støvle til dit barn

Når det kommer til at få valgt de helt rette børnestøvler, så er det selvfølgelig ikke helt lige meget, hvilken type du vælger. Først og fremmest så ved vi, at børn kan have rigtig mange meninger, når det kommer til, hvad de skal have på.

Så når der skal vælges sko og støvler, så er der flere spørgsmål at tage stilling til.

Hvordan skal de se ud? Hvad skal de bruges til? Hvilke materialer skal de være fremstillet i? Hvilke funktioner skal de have? Spørgsmål er der nok af, formodentlig både fra dig selv og dit barn, men heldigvis så er der råd at hente.

Noget der selvfølgelig er rigtig vigtigt, uanset hvilken type af fodtøj du og dit barn er på udkig efter, er, at støvlerne sidder, lige som de skal og har den helt rette pasform. Så har fødderne det nemlig også godt efter mange timer i dem. Her skal der både tænkes på eksempelvis fodens udformning, samt hvad børnestøvlerne skal bruges til.

Uanset om dit barn udforsker nye legepladser, hopper i vandpytter i børnehaven, er på tur i skoven eller måske med på vandretur, så kræver det sin støvle at holde til alle de gode og sjove påfund.

Blandt vores støvler til børn finder du både lange og korte støvler. Du finder støvler med og uden for. Flere af vores modeller har udtagelig indersål, hvilket gør det nemmere at tørre og lufte støvlen, hvis det skulle blive nødvendigt. En rigtig god egenskab, når det kommer til støvler til piger og drenge i alle aldre.

Den udtagelige sål gør det også nemmere at måle barnets fod, så du er helt sikker på at få den rette størrelse støvle med hjem. Ved køb af støvler til børn anbefales det, at der er ca. 1 cm fra barnets tæer til støvlernes runding. Støvlerne kan på den måde måske også bruges i lidt længere tid - børnefødder har det jo trods alt med at vokse lidt.

Mange af vores børnestøvler har indbyggede membraner, fx Tex-membraner, som sikrer, at støvlerne er både vandtætte og åndbare. Det er eksempelvis en Gore-Tex®-membran, som gør børnestøvlerne vandtætte og åndbare, så dit barn kan boltre sig udenfor i både regnvejr og snedriver uden at få våde fødder.

Du kan læse mere om Gore-Tex®, og de mange gode egenskaber, som følger med sådan en membran på siden her.

Du finder desuden også et stort udvalg af støvler med velcrolukning, så børnene nemt selv kan få støvlerne på. Velcro kan være en fordel, hvis dit barn skal være ude i sne eller regn. Mange lynlåse tåler nemlig ikke sne, vejsalt og vand særlig godt.

Uanset hvilke type af børnestøvler som du er på udkig efter, så er der rigtig gode chancer for, at du kan finde det perfekte par til lige præcis dit barn i vores udvalg her hos Eventyrsport. Det er blot om at gå på jagt efter det helt rette par.

Vinterstøvler til børn til de kolde dage

Det allervigtigste når det kommer til børnenes vinterstøvler, er selvfølgelig, at de skal være varme og helst også vandtætte. Så kan sneen og de kolde dage med regn nemlig bare komme an!

Der findes selvfølgelig en masse forskellige muligheder, når det kommer til valg af vinterstøvler til piger og drenge. Der er både udseendet, som jo helst skal falde i dit barns smag, men der er også forskellige typer af børnevinterstøvler at vælge i mellem.

Skal støvlerne være nogle forede gummistøvler eller måske nogle mere robuste læderstøvler med membran eller noget helt tredje? Muligheder er der nok i vores udvalg her hos Eventyrsport.

Der findes forskellige typer af isolerende foring i vinterstøvler til børn. Foringen kan bestå af et lag uld eller noget kunststof som fleece. Om denne foring ligger helt inderst mod foden eller som et mellemlag kommer helt an på, hvilken model I vælger.

En børnevinterstøvle skal også helst kunne holde vand ude. Hvis I vælger en foret gummistøvle som vinterstøvle, så er den naturligvis vandtæt, men hvis I i stedet vælger en mere almindelig støvletype, så har den brug for noget ekstra for at gøre den vandtæt.

Vandtætheden opnås gerne med en membran såom Gore-Tex®, der også kaldes GTX eller KEEN.DRY. Men der findes også mange andre membraner, der i princippet fungerer på samme måde.

En membran kan blokere for vandet fra eksempelvis regn, vandpytter og sne, men den tillader samtidig vanddamp at passere ud, hvilket gør børnevinterstøvlerne åndbare.

Denne åndbarhed fungerer kun, hvis der er forskel på graden af fugtighed på inder- og ydersiden af membranen. Derfor er det også vigtig, at vinterstøvlerne til børn er godt imprægneret, så vand og sjap preller af. Du kan se vores udvalg af imprægnering og plejeprodukter her.

Uanset hvilken type af børnevinterstøvler du foretrækker, så kan du helt sikkert finde et rigtig godt par i høj kvalitet her hos Eventyrsport. Det er blot om at tage et kig på udvalget, så dit barn kan komme ud i vinterlandskabet - hvad end det byder på.

Mangler dit barn mere vinterudstyr, så kan du tage et kig på vores skitøj til børn, flyverdragter og huer og luffer. Hos os kan finde alt det udstyr, som kan holde dit barn varmt og tilpas selv på de helt kolde dage.

Hold fødderne tørre med gode gummistøvler til børn

Danmark er et land, hvor himlen ganske ofte har det med at byde på byger og regnvejr. Men det behøver ikke at betyde, at dit barn ikke kan komme udenfor. Regnen behøver nemlig slet ikke at være et problem, det gælder bare om at have det rette tøj og fodtøj på. Og når det kommer til fodtøjet, er der vist ingen tvivl om, at et par børnegummistøvler er det helt rette valg.

Er der noget, der kan sætte lidt farve og festlig stemning på en lidt grå regnvejrsdag, så er det et par gummistøvler. Vores gummistøvler til børn kan findes i en masse flotte farver og mønstre. Der er eksempelvis både gule, pink, blå og mønstrede at vælge i mellem.

Du kan selvfølgelig også finde gummistøvler i nogle mere neutrale farver såsom sort og mørkeblå. Der er kort sagt gummistøvler til piger og drenge uanset alder, stil og smag. Der er noget til enhver.

Det er vigtigt at passe godt på dit barns gummistøvler. De fleste af vores gummistøvler til børn er lavet i slidstærkt naturgummi, der indeholder æteriske olier, som med tiden vil fordampe. Derfor skal gummistøvlerne plejes, så de kan holde så længe som muligt.

Først og fremmest er det smart, at sørger for at holde støvlerne relativt rene, selv efter en tur ud i mudderet. Så udsættes naturgummiet nemlig for mindre slid.

Smør også gerne gummistøvlerne for at afholde gummiet fra at udtørre. Der findes plejeprodukter specielt til gummistøvler, men de fleste naturlige olier kan også bruges, f.eks. madolie eller lindolie. Brug gerne en svamp eller klud til dette.

Derudover er det også smart at give børnegummistøvlerne en omgang imprægnering og undgå at stille dem i direkte sollys eller i meget stærkt elektrisk lys.

Udover gummistøvler, så findes der også vandtætte støvler til børn, som har en åndbar membran som f.eks. Gore-Tex®, men som ikke er gummi- og termostøvler.

Skal du være helt sikker på, at dit barn er tørt og glad i regnvejret, så kan du også tage et kig på vores regntøj til børn. Vi har både regnjakker, regnbukser og hele regnsæt til børn. Du kan se udvalget her.

Hold fødderne glade med nogle gode vandrestøvler til børn

Skal dit barn med på vandretur? Så er det meget vigtigt at fodtøjet er i orden. Det gælder især, hvis I skal ud på en længere vandretur, hvor dit barn også skal have en lille rygsæk på. Her er det rigtig smart med et par vandrestøvler, der støtter foden og anklen, hvis terrænet er ujævnt.

Det vigtigste er, at børnevandrestøvlerne sidder godt. Pasformen skal være i orden, så foden hverken klemmes eller glider rundt i støvlen. Vandrestøvlen til dit barn skal samtidig have et godt greb om hælen, så den ikke svupper. Gør den det, så er det nemlig kun et spørgsmål om tid, før der kommer vabler, og så er vandreturen pludselig ikke så sjov mere.

Størrelsen på vandrestøvlen skal være sådan, at der er plads til, at foden kan udvide sig i løbet af dagen, og at man kan rutche frem i støvlen, når man går nedad. Er I lidt i tvivl om størrelsen, så kan I tage indersålen ud af støvlen, og så kan dit barn stille sig på sålen med fuld vægt og hælen på det rigtige sted. Her skal der ca. være en pegefingers tykkelse fra spidsen af tæerne og til enden af sålen.

Denne manøvre giver også et ret godt billede af, om støvlens pasform passer til dit barns fod.

Vandrestøvler til børn laves i læder eller kunststof, og mange af modellerne er lavet i en blanding af de to. Udover det, så er der ofte en beskyttelse ved hæl og tå lavet i gummi. Det gør nemlig at børnevandrestøvlerne ikke skæres i stykker af skarpe sten.

Fødderne skal selvfølgelig også gerne holdes glade og tilpasse i hverdagen og til de forskellige udendørs aktiviteter, såsom spejder og leg i skoven. Her kan vandrestøvlerne også bruges, men et par sneakers kan også fungere ganske udemærket. Det hele handler i høj grad af, hvad dit barn skal lave, og hvad de bedst kan lide at have på. Muligheder er der i hvert fald nok af.

Mangler dit barn noget mere udstyr til vandreturen, så har vi også et bredt udvalg af rygsække, som passer perfekt til børn. Du kan finde udvalget af gode vandrerygsække til børn her.

Derudover har vi selvfølgelig også forskelligt tøj og udstyr, som egner sig helt ideelt til børn, der skal afsted på vandretur. Du kan eksempelvis finde både vandrebukser, gode strømper og forskelligt udstyr, såsom sovegrej og spisegrej.

Der er i hvert fald intet, der står i vejen for, at dit barn kan komme ud og få rigtig gode oplevelser i naturen. Du kan finde alt det, du skal bruge til vandreturen her hos Eventyrsport!

Tilbud på støvler til børn

Det er ofte sådan, at kvalitet og pris har det med at følges ad. Her hos Eventyrsport behøver du dog langt fra at skulle tømme kontoen blot fordi, at du gerne vil finde et par rigtig gode børnestøvler i høj kvalitet.

Hos os kan du nemlig løbende finde gode tilbud på støvler til børn. Så der er altså rigtig gode chancer for at finde det perfekte par vinterstøvler, vandrestøvler eller gummistøvler til dit barn til en rigtig god pris. Du kan finde tilbud på børnestøvler ved at benytte ”tilbudsfilteret” længere oppe på denne side eller ved at trykke her

Du kan også tage et kig i vores store outlet. Her kan du finde gode tilbud på børnestøvler til både piger og drenge, men du kan også finde tilbud på en masse andet børnetøj. Og selvfølgelig også på tøj, sko og udstyr til dig selv, hvis du også er på udkig efter noget lækkert grej. Der er i hvert fald gode muligheder for at finde lige det, som du står og mangler i vores outlet - og til priser der ikke bryder budgettet.

Du kan også blive medlem af Eventyrsports Kundeklub. Som medlem er du blandt de første, der får besked om udsalg og gode tilbud på blandt andet støvler og andet fodtøj til piger og drenge. Det er både nemt og gratis at blive medlem. Du kan blive medlem og læse mere om kundeklubben her.

Find de nye børnestøvler hos Eventyrsport

Her hos Eventyrsport kan du finde et stort udvalg af støvler til børn. Der er både vinterstøvler, vandrestøvler, gummistøvler og vandtætte støvler. Yderligere kan du her på siden også finde gode sneakers til børn. Der er lige de støvler, som du har brug for. Der er modeller til enhver smag og ethvert behov.

Når du køber dine nye børnestøvler hos os, så får du både fri fragt og retur, samt 365 dages returret. Så du kan altså sagtens bestille støvlerne hjem uden at skulle tænke over returneringspris, hvis de ikke passer til dit barns fod alligevel.

Finder du og dit barn ikke det, som I leder efter på siden her, eller vil I gerne have nogle gode råd og vejledning til, hvilke børnestøvler I bør vælge, så er I selvfølgelig også meget velkommen til at besøge en af vores mange butikker, som ligger placeret rundt omkring i hele landet.

I butikkerne står vores kompetente medarbejdere altid klar til at hjælpe jer, så I kan få de helt perfekte par børnestøvler med jer hjem! Du finder butikken nærmest dig her.