Hvad er Gore-Tex®?

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Hvad er Gore-Tex®?
Råd og vejledning
11 February 2014

Hvad er Gore-Tex®?

Gore-Tex®-membraner er næsten umulige at komme udenom, når man vil have åndbar og vandtæt outdoor-beklædning. Læs her om de forskellige typer Gore-Tex®-membraner og om vedligeholdelse, vask og reparation.

Historien om Gore-Tex® - kort fortalt

Gore-Tex® blev udviklet af Wilbert L. Gore og Robert Gore i 1969, og de to herrer må siges at have lidt af en arbejdsmæssig historie bag sig.

 

De to har produceret højteknologiske kabler, og bl.a. leveret et vigtigt kabel til Apollo 11, der landede på månen med Edwin ”Buzz” Aldrin Jr. og Neil Armstrong ombord. I arbejdet med at lave kabler opdagede de, at de kunne isolere kablerne med såkaldt polytetrafluorethylen (ePTFE), og det var dette materiale, som flere år senere viste sig også at kunne bruges i tøj (ganske vist i en lidt anden version). 

 

 I 1976 blev den første regntøjskollektion med Gore-Tex® lanceret under sloganet “possibly the most versatile piece of clothing you’ll ever wear”. Siden er Gore-Tex ® brugt i handsker, huer, tøj og fodtøj.

Gore-Tex_regnt_j
Friluftsentusiaster med de allerførste Gore-Tex®-jakker (1976).

GORE-TEX®: TEKNOLOGI OG MEMBRANTYPER

Hvad er Gore-Tex®?

Gore-Tex® er en vindtæt og vandtæt membran, der tillader vanddamp fra kroppen at blive transporteret ud til omgivelserne.

En Gore-Tex ®-membran er fyldt med en masse bittesmå huller, som er 20.000 gange mindre end en vanddråbe. Hullerne er for små til, at vand og vind kan trænge igennem. Til gengæld er de store nok til, at damp fra din krop kan transporteres væk og ud i omgivelserne, så du holdes tør.

Membranen fungerer ved, at der er forskel på klimaet på inder- og ydersiden, så når du sveder på indersiden, diffunderer fugten ud - hvis der vel at mærke er mindre fugtigt på ydersiden.

For at sikre, at der er mindre fugt på indersiden, er det vigtigt at imprægnere sin Gore-Tex®-beklædning godt, så åndbarheden kan fungere optimalt. Tøjet skal også vaskes jævnligt for at sikre, at membranen ikke tilstoppes af snavs, fedt o.l.

Vandsøjletrykket for en Gore-Tex®-membran er minimum 28.000 mm.

 


Membrantyper

Der findes flere forskellige membrantyper, men det mest almindelige er 2-lags og 3-lags.


Er Gore-Tex ®-membranen lamineret sammen med yderstoffet, kaldes det en 2-lags membran. Beklædning med 2-lags Gore-Tex® er ofte tungere end 3-lags, og det er derfor særligt velegnet til dagligdagsbrug. Til gengæld er 2-lags ofte mere åndbar end 3-lags. 



Sidder Gore-Tex®-membranen mellem to lag stof, er det 3-lags Gore-Tex®. De tre lag - det yderste stof, membranen og den indvendige foring - er sat sammen, så vi oplever det som ét lag. 

Når der ingen bevægelse er mellem lagene, bliver slitagen mindsket og holdbarheden forbedret.





Forskellige typer af Gore-Tex®

Der findes overodnet set tre forskellige typer Gore-Tex®-membraner, og de egner sig til forskellige aktivitetsniveauer.

Gore-Tex® (2- eller 3-lags)

products

Til dagligdagsbrug

Gore-Tex® Active Shell (3-lags)

active

Til højt aktivitetsniveau. Denne membran er meget åndbar

Gore-Tex ® Pro Shell

pro

Til krævende brug, f.eks. i voldsom regn eller sne. Her er der stort fokus på høj slidstyrke

GORE-TEX® - FORDELE OG FUNKTIONER FOR DIG

Gore-Tex_billede

Kan jeg holde varmen med Gore-Tex®? 

Gore-Tex ®-membranen er vindtæt, så på den måde blokerer den for kold luft og vind, men i sig selv har den ikke nogen særlige isolerende egenskaber. Derfor skal du iføre dig et eller flere ekstra lag tøj under dit overtøj for at sikre, at du holder varmen.

Er Gore-Tex® altid godt?

Et produkt uden Gore-Tex® kan sagtens være mere åndbart end et med. Til gengæld opnår du ikke samme vind- og vandtæthed. Der er altså tale om et kompromis.

Hvad med vask?

Som sagt er det vigtigt, at du jævnligt vasker din Gore-Tex®-beklædning, hvis du ofte bruger den. På den måde sikrer du, at produktet bliver ved at fungere optimalt.

 

Hvis vanddråber begynder at trænge ind i beklædningen i stedet for at perle af, så er det et tegn på, at det er ved at være tid til at vaske produktet. Det samme gælder selvfølgelig, hvis produktet syner beskidt, f.eks. på jakkekraven.

 

Følg vaskeanvisningen på din Gore-Tex®-beklædning nøje. Brug gerne et enzymfrit vaskemiddel og tilføj ikke skyllemiddel e.l.


Mit Gore-Tex® et beskadiget. Hvad gør jeg?

For at beholde den vind- og vandafvisende effekt, skal skaden repareres hos en autoriseret Gore-Tex ®-skrædder, der kan garantere, at du får en intakt membran retur. En almindelig synål kan nemlig ikke klare opgaven. Kig derfor ind i én af vores butikker og få hjælp. 


Hvilke mærker har Gore-Tex®?

Der findes efterhånden rigtig mange mærker, som benytter sig af Gore-Tex® i deres tøj og fodtøj. Her hos Eventyrsport støder du bl.a. på Gore-Tex® hos HaglöfsViking, Arc'teryx, Hanwag, Kombi og mange flere. Kig efter produkter med GTX (Gore-Tex ®).

Lige her kan du se en række af vores Gore-Tex®-produkter.  

Råd og vejledning
Posted: February 11, 2014
Forfatter: Eventyrsport Blogger