Regnbukser

Her finder du vores vandtætte bukser til voksne og børn; billigere modeller til det lille behov samt tekniske regnbukser spækket med detaljer og slidstyrke.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
    Henter data...

    per side
    Sorter stigende

    1. Mærke
      Navn:
      Product price
    2. Mærke
      Navn:
      Product price
    3. Mærke
      Navn:
      Product price
    4. Mærke
      Navn:
      Product price
    5. Mærke
      Navn:
      Product price
    6. Mærke
      Navn:
      Product price

    Regnbukser til hverdag og vandring 

    De fleste ved allerede, at det kan være rigtig smart at have et par gode regnbukser ved hånden, ligesom en praktisk regnjakke er nærmest uundværlig i det danske klima. Himlens sluser kan lige pludselig åbne sig, og det er knapt så fikst at dukke op - hverken på arbejde eller i en shelter - med drivåde bukser.

    Når du skal vælge dine nye regnbukser, er det dog en god idé at gøre dig klart, hvad dit behov er. Der findes et vælg af forskellige regnbukser, og der er både de tekniske modeller til trekking og alpinsport samt de billigere modeller til hverdagens sysler. 

    En kortere cykeltur i hverdagen stiller nemlig ikke de samme krav til udstyret som flere ugers vandring på fjeldet – og der er måske heller ingen grund til at købe de dyreste regnbukser, hvis de bare skal kunne klare en regnfuld skovtur i ny og næ.

    Hos Eventyrsport finder du et stort udvalg af regnbukser til alle behov, og der er selvfølgelig et væld af forskellige regnbukser til damer, herrer og børn, som kan holde dig tør, mens du udforsker naturen. 

    I vores webshop finder du desuden også et bredt udvalg af praktisk rengtøj i form af gode regnjakkeralsidige regnsætlette regnslag og ponchoer samt smarte regnovertræk til tasker og sko. Så kan det danske (og nordiske) fugtige vejr bare komme an!

    Hvordan vælger du de rigtige regnbukser eller skalbukser?

    Først og fremmest skal du vide, hvad du skal bruge regnbukserne til og dermed, hvad de skal kunne holde til. Der er nemlig nogle ting, du kan kigge på, når du skal vælge de rigtige regnbukser.

    Vandtætheden indikerer, hvor effektivt de er til at holde dig tør i vådt vejr. Se især på buksernes vandsøjletryk, så du får en ide om, hvor meget vand, de kan holde til. 

    Det er også vigtigt, at regnbukserne er åndbare, så de tillader sved og fugt at slippe ud og forhindrer overophedning - det er især vigtigt, hvis du skal bruge bukserne til aktiv brug.

    Pasformen og bevægelsesfriheden er naturligvis også vigtig, så du kan bevæge dig frit, og der ikke er noget, der strammer, når du f.eks. cykler eller sætter dig ned. Derfor kan det også være en god ide at vælge nogle regnbukser med justerbare linninger og elastiske taljebånd, så du kan justere dem og samtidig sikre, at der ikke kommer vand ind.

    Og så til de praktiske funktioner, som altid er nice-to-have, men du skal også vurdere, hvilke du reelt har brug for. Lynlåse ved anklerne gør det for eksempel nemmere at få bukserne på, mens lukket lommer gør det nemmere at opbevare små genstande eller værktøj.

    Hvor længe holder et par regnbukser typisk?

    Holdbarheden kan variere meget afhængig af kvaliteten og hvor godt, du passer på dem i forhold til pleje og vedligeholdelse.

    Hvis du passer ordentligt på dine regnbukser, kan de holde i flere sæsoner eller år. Vælger du et kvalitetsmærke har de større fokus på vandtætte søm, forstærkede knæ og slidstærke materialer, der også er med til at forlænge levetiden.  

    Hvorfor er vandtætte regnbukser vigtige?

    Find regnbukser til børn, damer og herrer

    Materialer kan være mere eller mindre vandtætte ­– og selvom det ville være nemt, så er regnbukser ikke bare regnbukser. Du skal nemlig lige være opmærksom på, hvor vandtætte dine nye regnbukser er.

    Vandtætheden i tøj måles ved hjælp af vandsøjletryk, som opgives i millimeter. Jo højere tal, jo mere vandtæt. Regntøj skal helst et stykke over 2.000 mm, før man kan kalde det vandtæt og ikke blot vandskyende. 

    I forhold til særligt regnbukser gælder det, at jo mere, man skal sidde eller ligge på knæ, jo højere skal vandsøjletryk-tallet være. Det skyldes, at man ved berøring øger trykket på bukserne og derved stiller højere krav til, at de kan holde vandet ude, selvom man trykker materialet mod en våd overflade. 

    Hvis du sidder ned på et vådt underlag, skal du have et par regnbukser med et vandsøjletryk på minimum 5.000 mm for at holde vandet ud. Knæler du, skal bukserne op på minimum 18.000 mm for at kunne holde tæt. 

    Hvis du vælger et par regnbukser med Gore-Tex®-membran, kan du være sikker på, at vandsøjletrykket altid ligger på minimum 28.000 mm, og man kan altså sige, at der er tørhedsgaranti. Disse kaldes også skalbukser, da de fungerer som en skal, hvor vand ikke kan komme ind, men du nemt kan ånde i bukserne. 

    I vores store guide til vandtæt tøj, kan du læse mere om vandsøjletryk og kravene til dit regntøj alt efter, hvor og hvordan det skal bruges. Du er også altid velkommen til at svinge forbi en af vores butikker og spørge vores kompetente personale til råds.

    Hvordan undgår du, at dine regnbukser bliver våde indeni?

    Først og fremmest skal du vælge nogle regnbukser, som er åndbare – især hvis du skal være meget aktiv. På den måde sikrer du, at der ikke samler sig fugt og sved på indersiden af bukserne.

    Derudover er det vigtigt, at du køber nogle regnbukser, som har den korrekte pasform, så de sidder til ved taljen, men uden at være for stramme eller løse. En god pasform vil hjælpe med at opretholde luftcirkulation og forhindre, at bukserne klæber til huden.

    Det er også vigtigt, at alle lommer og lynlåse er lukket korrekt, så vandet ikke kan slippe ind. Det samme gælder med velcrolukningen omkring benene – vær sikker på de er lukket til, så vandet ikke kan komme ned i dine støvler eller sko.

    Skalbukser er et alternativ til regnbukser

    Vil du have et par regnbukser, der også er effektive mod vind, kan det være, at du skal se på et par skalbukser. Skalbukser minder om skibukser, da de både er vind- og vandtætte, men forskellen er, at der ikke er isolering i skalbukserne. De er, som navnet antyder, lavet som en skal, der kan tages udover dit andet tøj.

    Skalbukser er kendt for at være åndbare og med god ventilation, netop fordi der ikke er isolering i dem. Det betyder, at selvom du er aktiv og sveder, kan din krop stadig komme af med fugten, så du ikke bliver gennemblødt indefra. Hvis åndbarheden i skalbukserne ikke er i orden, kan du risikere at blive for nedkølet af dit eget sved.

    Selvom skalbukser minder om skibukser, behøver de slet ikke at være forbeholdt koldt vejr. De er rigtig gode til de situationer, hvor du kan komme ud for kraftigt regnvejr, eller hvor du måske forventer, at regnen kan tage voldsomt til i løbet af dagen.

    Faktisk kan skalbukser bruges til alle typer af outdooraktiviteter, fordi de netop giver så god beskyttelse. De fleste skalbukser er også lavet med en masse tekniske detaljer, for eksempel en god og åndbar membran, så du altid har høj komfort, når du har skalbukserne på.

    Skalbukser er ideelle til at bygge din beklædning op med 3-lags-princippet. Det går kort fortalt ud på, at du bygger dit tøj op i tre lag; et inderlag, der skal holde kroppen tør, et mellemlag, der skal isolere og et yderlag, der beskytter mod vind og vejr. Skalbukserne kan bruges som et effektivt yderlag.

    Regnbuksers åndbarhed

    Åndbarhed - eller evnen til at lade vanddamp passere - er et væsentligt element i kvalitetsregntøj. Det hjælper ikke ret meget, at stoffet er fuldstændig vandtæt, hvis du bliver plaskvåd af sved i stedet. 

    Åndbarheden i regnbukser varierer utrolig meget, og det er en svær størrelse at sammenligne. Som tommelfingerregel kan man dog godt tillade sig at gå ud fra, at man nogenlunde får, hvad man betaler for.

    For at åndbarheden skal fungere optimalt, skal det yderste lag stof på regnbukserne være godt imprægneret, så regnen holdes væk fra membranen. Når det så bliver mere fugtigt på indersiden af bukserne, begynder fugten at trænge ud gennem stoffet. Hvis der er lige så vådt på ydersiden, sker der ingenting. 

    Det er altså vigtigt, at du plejer dine regnbukser, for at få det optimale ud af dem. Hvis de er rene og velimprægnerede, er der absolut intet problem. Vask også gerne dit regntøj og dine regnbukser et par gange om året, hvis du bruger det meget.

    Skal dine nye regnbukser være med membran eller coating?

    Regnbukser i god kvalitet til hele familien

    En membran er groft sagt et stykke stof, der er vandtæt fra den ene side og tillader en større eller mindre mængde vanddamp at passere fra den anden side. De mest kendte membraner er Gore-Tex®, Gore-Tex® Active Shell, Gore-Tex® Pro og eVent®, som du finder i masser af tøj og fodtøj hos Eventyrsport.

    I vores sortiment af vandtæt tøj kan du også finde mærkernes egne vandtætte membraner – det kunne for eksempel være Proof™ Eco fra Haglöfs og Hydratic® fra Fjällräven.

    En lidt billigere løsning er en coating, som kan sammenlignes med et lag maling, der sprøjtes på tøjet. Det har samme egenskaber som membranen, men er knap så slidstærkt. Haglöfs producerer for eksempel også en Proof™-coating med et vandsøjletryk på 20.000 mm. 

    Uanset vandtæthed, åndbarhed og type af regnbuks fås de fleste modeller med en eller flere smarte detaljer, som gør dem nemme og behagelige at bruge både i hverdagen, på ski- eller vandreferien og i naturen. 

    Smarte features kunne for eksempel være lynlås i siden, forstærkning på bagen og ved anklerne samt ventilationsmuligheder. Husk, at du altid kan læse mere om de enkelte regnbuksers specifikationer inde under selve produktet.

    Hvordan kan du undgå, at dine regnbukser får huller?

    Undgå først og fremmest skarpe genstande, grene eller ru overflader, da de hurtigt ødelægger materialet.

    Derudover er det en god ide at vælge nogle regnbukser i nylon eller polyester, da det er nogle slidstærke materialer, som er mere modstandsdygtige over for revner og huller.

    Er uheldet ude, og du får en mindre revne eller hul, så sørg for at reparere det hurtigst muligt, så du undgår større skade.

    Hvordan kan du vaske dine regnbukser?

    Det mest oplagte svar er selvfølgelig: følg vaskeanvisningen på bukserne, og det skal man naturligvis altid huske, men der er også et par andre ting, man kan gøre for at passe bedst muligt på bukserne.

    Vend regnbukserne på vrangen, inden du putter dem i vaskemaskinen, så du beskytter den vandtætte overflade og vælg gerne et skåneprogram, så du mindsker den mekaniske belastning.

    Over tid kan det være nødvendigt at opfriske den vandafvisende overflade ved enten at anvende en vandafvisende spray eller en vandtæt behandling beregnet til regntøj.

    Når du har vasket dine regnbukser, er det vigtigt, at du undgår at bruge tørretumbleren – medmindre vaskeanvisningen siger andet. Den høje varme kan nemlig ødelægge overfladen og dermed påvirke vandtætheden i bukserne.

    Find dine regnbukser hos Eventyrsport

    Et par regnbukser skal sidde godt og behageligt, ligesom alle andre bukser skal det. Der er ikke noget værre end at skulle trække et par stramme regnbukser over ens jeans, og der er heller ikke meget ved, at have et par regnbukser på, som du hele tiden træder ned i, fordi de er for lange.

    Det gælder med andre ord om at finde den helt rette model. Det kan vi heldigvis hjælpe dig med her hos Eventyrsport. Her på siden kan du finde regnbukser til kvinder, mænd og børn. Vi har et væld af forskellige modeller, som byder på alt fra god åndbarhed og bevægelighed til forskellige membraner og farver.

    Vores sortiment af regnbukser kommer fra en masse forskellige gode mærker, bl.a. HaglöfsDidriksons og Vaude. Så hvis du vil være forberedt på pludselige regnskyl på vandreturen, cykelturen eller generelt din vej rundt i det danske land, så bør du tage et kig på et par regnbukser.

    Du kan altid tjekke vores store udvalg igennem på siden her, men hvis du gerne vil have lidt tips til, hvilke regnbukser der passer til dig og dine behov, så tøv endelig ikke med at kigge forbi en af vores butikker.