- Home
- Løb
- Løb til damer
- Løbetøj til kvinder
- Løbetights til damer
Løbetights til damer
Komfortable løbetights til damer
Det er svært at finde løberytmen, hvis du hele tiden skal stoppe op for at hive tightsene på plads. Derfor er pasformen noget af det vigtigste, når du vælger løbetights.
Et par gode løbetights bliver siddende, hvor de skal, transporterer sved væk fra kroppen og giver dig frihed til at bevæge dig, uden at du skal tænke over tøjet undervejs. Når du først er obsessed af løbetights, bliver det ofte det i garderoben, du rækker mest ud efter - fordi, løbetights kan virkelig være komfortabelt at være iført, hvis du finder den rette model og pasform til dig.
Hos Eventyrsport finder du løbetights til damer til både sommer, vinter og alt det midt imellem. Uanset om du foretrækker korte løbetights, lange vintertights eller modeller med praktiske lommer, findes der en løsning, der passer til den måde, du løber på.
Sådan vælger du de rigtige løbetights
Når du vælger løbetights, kan det være en fordel at overveje:
- Hvor og hvornår du løber.
- Om du foretrækker korte eller lange tights.
- Om du har brug for lommer til mobil, airpods eller energigels.
- Om tightsene skal bruges året rundt eller primært om vinteren.
- Om du ønsker en høj talje eller en mere klassisk pasform.
- Hvilken farve og design du ønsker.
Udvalget af løbetights til damer er kæmpestort, og små detaljer kan gøre en stor forskel, når kilometerne bliver mange.

Hvordan skal løbetights til damer sidde?
Skal løbetights egentlig sidde helt stramt? Det er et af de spørgsmål, vi oftest møder, og svaret er både ja og nej.
Løbetights er udviklet til at sidde tæt om kroppen, så de følger dine bevægelser uden at glide ned eller skabe unødig friktion. Den tætte pasform hjælper samtidig de tekniske materialer med at transportere sved væk fra huden og giver en mere stabil og komfortabel fornemmelse, når du løber.
Det betyder dog ikke, at de skal stramme. Du skal kunne bevæge dig frit, trække vejret ubesværet og glemme alt om dem, så snart løbeturen er i gang.
Faktisk bliver mange så glade for komforten af løbetights, at de bruger dem som hyggebukser og loungewear, og det vidner altså om, at de skal sidde så det løbes behageligt.
Tip: Hvis du konstant skal hive tightsene op eller rette på dem undervejs, er pasformen sandsynligvis ikke den rigtige. De bedste løbetights er ofte dem, du slet ikke tænker over, når først kilometerne ruller.
Korte eller lange løbetights?
Hos Eventyrsport finder du både løbetights til damer i korte og lange modeller – eller det vi kalder ”long” eller ”regular”.
Om du er til korte eller lange løbebukser, kommer an på, hvordan og hvor du bruger dine løbetights, men derudover kan vejret naturligvis også være en faktor, der afgør om det ene eller andet er det bedste valg til dagens løbetur.
Korte løbetights skærer ofte lige under knæet og er populære til varme dage, hvor de giver maksimal bevægelsesfrihed og god ventilation. Mange vælger dem til sommerløb, intervaller og konkurrencer. Løber du ofte på løbebånd indendørs, kan de korte løbetights til damer, også sagtens være et godt valg til vintermånederne.
Lange løbetights giver derimod lidt ekstra varme og beskytter benene mod vind og kølige temperaturer. Derfor er de ofte førstevalget fra efteråret og gennem vinteren. Mange af de lange modeller kommer dog også i så lette materialer, at de også fint kan bruges gennem den danske sommer.
Mange løbere har begge dele, så de kan tilpasse sig årstiden.

Løbetights med kompression
Har du lagt mærke til, at nogle løbetights sidder markant tættere end andre? Det skyldes ofte, at de er designet med kompression.
Kompression betyder, at tightsene lægger et jævnt tryk omkring musklerne. Det stramme tryk fra materialet hjælper til et bedre blodomløb i benene, da venerne trænner blodet hurtigere tilbage.
Mange løbere oplever, at kompression giver en mere støttende og stabil fornemmelse under løbeturen - særligt på lange distancer eller intensive træningspas. Nogle vælger også kompressionstights til restitution efter træning.
Selvom der er forsket meget i kompression, er resultaterne ikke entydige. For nogle løbere handler fordelene derfor lige så meget om komfort, pasform og den tætte fornemmelse som om målbare præstationsforskelle.
Hvis du overvejer et par løbetights med kompression, kan det derfor være en god idé at prøve dem på. Nogle bliver hurtigt glade for den tætte pasform, mens andre foretrækker et par mere klassiske løbetights med lidt mere bevægelsesfrihed. Hvis du har lyst til at prøve kompression, men hellere vil have et par almindelige løbetights, kan du i stedet kombinere dem med et par kompressionsstrømper.
Tip: Kompressionstights skal sidde tæt for at fungere efter hensigten, men de må aldrig føles ubehagelige eller begrænse din bevægelse. Kan du løbe frit og ubesværet, har du som regel fundet den rigtige størrelse.
Vinterløbetights holder dig komfortabel
Løbetights til damer kommer også i varmere udgaver i form af vinterløbetights.Moderne vinterløbetights til damer er udviklet til at holde benene varme, samtidig med at overskudsvarmen kan slippe væk. Mange modeller har en blød, let børstet inderside, som isolerer uden at føles tung.
Kombineret med en langærmet løbe-T-shirt og en løbejakke er du godt klædt på til de fleste løbeture i koldere vejr.
Løbetights med lommer - en detalje, du hurtigt bliver glad for
Det lyder måske som en lille ting. Lige indtil du står med en mobil, en nøgle eller en energigel i hånden.
Mange moderne løbetights har diskrete lommer på låret eller bagpå linningen, så du kan have de vigtigste ting med uden at skulle løbe med dem i hånden.
Især på længere ture er lommer i dine løbetights en detalje, du hurtigt lærer at sætte pris på.
Høj talje eller klassisk pasform i dine løbetights?
Nogle løbere sværger til høj talje. Andre ville aldrig vælge andet end en klassisk linning. Hvad der føles bedst, handler i sidste ende om din krop, din løbestil og dine personlige præferencer.
Mange kvinder foretrækker løbetights med høj talje, fordi de sidder stabilt og giver en behagelig støtte omkring maven - især på de lange løbeture. Andre føler sig mere tilpas i en klassisk taljehøjde, som kan give en friere fornemmelse omkring hofterne.
Der er også forskel på selve linningen. Nogle løbetights har en klassisk elastik, mens andre er udstyret med et bredt taljebånd og en justerbar snøre, som hjælper tightsene med at blive siddende, men som også kan føles mere komfortabelt på maven for nogle.
Der findes ikke én rigtig løsning. Den bedste løbetight er den, der føles komfortabel på dig og den bedste måde at finde de rigtige for dig er at prøve noget forskelligt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke løbetights er bedst til vinter?
Vinterløbetights med en let isolerende inderside er et godt valg til kolde dage. De hjælper med at holde benene varme, samtidig med at de transporterer sved væk fra kroppen.
Skal løbetights sidde helt stramt?
Ja, de skal sidde tæt uden at stramme. En god pasform bliver på plads under løbeturen og giver optimal bevægelsesfrihed.
Er løbetights med lommer en fordel?
Ja. Mange løbere sætter pris på lommer til mobil, nøgler eller energigels.
Skal jeg vælge korte eller lange løbetights?
Korte løbetights er populære om sommeren og til høj intensitet, mens lange tights giver ekstra komfort på kølige dage og gennem vinteren.
Artikler
Find udvalgte artikler til vejledning og inspiration om løbetøj og løbetræning.


