Outwell

Her finder du vores udvalg af smart campingudstyr og rummelige telte fra Outwell – telte i alle størrelser og spækket med detaljer, der gør campinglivet sjovere.

per side
Sorter stigende

Outwell telte – plads til hele familien

Danske Outwell, der er i familie med mærkerne Easy Camp og Robens gennem Oase Outdoor, er et af de førende mærker på markedet indenfor familietelte og campingtelte – og med god grund. Deres vision er, at det skal være nemt og sjovt at tage familien, kæresten eller sine venner med ud det blå.

Derfor er telte fra Outwell robuste, rummelige og lavet i materialer høj kvalitet, så de kan være en fast følgesvend på camping- og weekendeventyr i mange år. 

Campingturen og naturen nydes nemlig bedst, hvis udstyret er i orden. Derfor er Outwell konstant i gang med at udvikle nye innovative telte og campingudstyr. Det sker blandt andet i dialog med kunderne. 

Eksempelvis er der fokus på optimal komfort, de bedste materialer, og at udstyret skal være praktisk og nemt at bruge. Desuden skal et Outwell telt opfylde strenge kvalitetskrav, hvilket indebærer laboratorietest og test i vind- og regnsimulatorer. Hvert telt kontrolleres også for fejl og mangler før det pakkes.

Her hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af Outwell telte i flere forskellige størrelser, der passer godt til en lang række frilufts- og campingaktiviteter, hvor teltet ikke skal bæres frem på ryggen. 

Du kan hente inspiration og gode tips til det næste eventyr for hele familien på vores blog – et Outwell telt er for eksempel helt perfekt til både afslappende kanoturespændende køreferiersmukke cykelferier og de små hverdagseventyr

Et telt for enhver smag

Outwell telte er kendt for at være nemme at slå op og spækket med detaljer, der gør campinglivet lidt federe. Både de store familietelte, de lidt mindre 2-4 personers telte og de rummelige 5-6 personers telte er lavet med god plads i både apsis og kabinerne – og flere modeller er endda med fuld ståhøjde og fast gulv, så ophold inde i teltet overhovedet ikke er et problem. 

De smarte oppustelige telte fra Outwell er endda endnu nemmere at sætte op. Det betyder, at du kan have teltet rejst allerede få minutter efter, at du er nået frem til pladsen. Så er der masser af tid til at lave lækker aftensmad, udforske lokalområdet eller tale med naboerne i teltet ved siden af.  

Hvis du er i tvivl om, hvilket telt der bedst opfylder dine behov, kan du læse vores store teltguide på Eventyrsports blog. 

Innovation og komfort i fokus

Outwell er især kendt for at lave innovative telte, og alle modeller bliver testet for både vind- og vandmodstandsdygtighed. Outwell tænker hele tiden i, hvordan teltet kan være med til at gøre oplevelsen i naturen sjovere – i stedet for bare at være en tung og sur pligt ved ankomst. 

Langt de fleste telte fra Outwell er derfor udstyret med bl.a. selvlysende barduner, store lysgivende ruder, opretstående vægge for optimal pladsudnyttelse og brede indgange, der er nemme at komme ind og ud af. I 2012 lancerede Outwell desuden telte med tonede ruder, som beskytter mod solen.

Outwell har også stået bag en række nyskabelser på tilbehørsfronten. De var de første til at lancere tæpper og teltunderlag, som gør campingoplevelsen mere behagelig. Tæpperne isolerer, og teltunderlaget beskytter teltbunden mod at komme direkte i kontakt med jorden. Det forlænger teltets levetid.

I afdelingen for oppustelige telte, kan vi også nævne Outwells One-Go inflation Technology, hvor teltet pumpes op via en enkelt ventil. Det er dermed ikke nødvending at flytte pumpen fra rør til rør. Er uheldet ude og der går hul på et rør, er det muligt at isolere hvert enkelt af de lodrette rør, så man undgår at hele rammen tømmes for luft. Det gør en reparation nemmere.

Hvis du vil gøre udelivet endnu nemmere og mere funktionelt, kan du desuden også tjekke vores store udvalg af Outwell telt- og campingudstyr, der indeholder alt fra praktisk campingtilbehør som gummihamre, pløkoptrækkere og sømforseglere samt lækkert sovegrej og smarte campingmøbler