5 forslag til mikroeventyr i det nære

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
5 forslag til mikroeventyr i det nære
Inspiration
09 February 2020

5 forslag til mikroeventyr i det nære

Små eventyr kan sagtens give store oplevelser. En weekendvandretur eller endda bare en enkelt overnatning i det fri på et nyt sted eller på en ny måde kan give masser af krydderi til hverdagen. Her er 5 forskellige former for mikroeventyr, der er nemme at komme på uanset hvor du bor. 

Et mikroeventyr er en af de der små, korte ture, der ligger tæt på hjemmet, ikke rigtig kræver planlægning, men blot kræver, at du får det gjort. 

Mikroeventyr kan være med til at skabe eventyr i hverdagen. Give afbræk og oplevelser og sørge for, at du oplever naturen tæt på hjemmet på en ny, anderledes og sjov måde. Det mest problematiske med mikroeventyr er at få det gjort; at tage beslutningen om at komme ud, for turene i sig selv kræver ikke meget mere end viljen til at få det gjort. 

Her er fem råd, der kan gøre det nemmere at komme på mikroeventyr:

1 Gå en weekendtur

Der findes et utal af fine stier i Danmark; alt fra de korte på et par kilometer til overnatningsture, hvor du virkelig får følelsen af at være væk hjemmefra, være i naturen og komme hjem med mere overskud. 

Du kan finde masser af inspiration til vandreture i Danmark på www.opdagverden.dk

Du kan for eksempel vælge en kyststi eller opleve naturen på en af de her 10 klassiske danske ruter

Er du i tvivl om, hvad du egentligt må i den danske natur, så kan du læse mere om det her

 

2 Find et nyt shelter

Det er super hyggeligt at overnatte i shelter, og der ligger så mange rundt i landet, at du garanteret kan finde et tæt på, som du aldrig har overnattet i før. 

Så tag en overnatning i det fri. Det er så nemt.

Find oversigt over sheltre i Danmark. 

3 Overnat på en ny måde

En tur kan blive helt anderledes, hvis du overnatter på en måde, du ikke er vant til. Plejer du at sove i telt, så tag en nat i hængekøje. Plejer du at sove i shelter, så tag en nat i telt. Eller forsøg dig med tarp eller med underlaget direkte på jorden med udsigt til nattehimlen.

Det skal nok blive en oplevelse. 

 

4 Tag i skoven på en hverdagsnat

Hvad med at bryde hverdagen op ved at sove i det fri? Et mikroeventyr behøver ikke være i weekenden, og pakker du en rygsæk, inden du tager på arbejde, er du klar til en nat i skoven, på heden eller stranden. 

Det skal nok give dig noget at glæde dig til i løbet af dagen – og en god historie over frokostbordet dagen efter.

5 Lav mad over bål i naturen

Der behøver ikke så meget til at få lidt eventyr ind i hverdagen. Du kan for eksempel tage ud i naturen og lave aftensmad over bål med venner eller familie. 

Det er hyggeligt, lidt anderledes end hverdagen, og det kan være super lækkert, hvis du giver lidt los. 

Du kan finde masser af opskrifter på turmad her

Foto: Stasivanovv / www.shutterstock.com


Relevante links:
Køkkenudstyr til naturen
Båludstyr
Telte

Inspiration
Posted: February 09, 2020
Forfatter: Opdag Verden