7 gode råd: Hold varmen i soveposen

< Forrige artikel Næste artikel >
7 gode råd: Hold varmen i soveposen
Råd og vejledning
18 August 2021

7 gode råd: Hold varmen i soveposen

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 



Selv i en varm sovepose kan det sommetider være svært at holde varmen, hvis kulden kradser om natten. Faktisk kan dårlig nattesøvn ødelægge hele din tur, for du bliver mindre oplagt dagen efter, hvilket typisk vil starte en nedadgående søvnspiral – det vil vi gerne undgå!  

 

Derfor får du her i artiklen syv gode råd til hvordan du får en dejlig, varm nat i soveposen – hver gang. Alle rådene har jeg afprøvet selv, både på vandreture, men også i Forsvaret, hvor forholdene for en god nattesøvn sjældent er optimale. Derfor er det vigtigt at få mest muligt ud af de timer, som man har mulighed for at få i posen – de erfaringer kan du sagtens bruge i andre dele af friluftslivet også. Læs med nedenfor og bliv skarpere på, hvordan du får en bedre nattesøvn i naturen.

 

1. Få varmen inden du hopper i soveposen

En god måde at tænke på en sovepose er sådan her: Den svarer lidt til en termokande. Fordi termokanden varmer ikke på magisk dit kolde vand op, men holder det på den samme temperatur, så er det nærmest umuligt for selv en varm sovepose at bringe varme til en halvfrossen krop. Det er din kropstemperatur, der skal varme soveposen op, så soveposen kan holde dig varm: Så sørg for at have varmen, inden du lyner ind og gør klar til at sove. En god portion englehop uden for teltet, umiddelbart inden du lægger dig i soveposen, skulle for det meste sørge for, at du er varm. Du kan også vælge en hvilken som helst anden øvelse – det vigtigste er at den får pulsen op, så du får varmen. Vælg noget, som kræver at du behøver hele kroppen – burpees er heller ikke en dårlig øvelse.

Hvis nu det uheldige skulle ske at det alligevel ikke var nok, og du kommer til at fryse i posen, eller du vågner i løbet af natten og fryser, så har jeg også en løsning. I den situation kan du lave en øvelse nede i soveposen, som udvikler varme. Det kunne f.eks. være et minuts tid – eller så længe du nu føler det er nødvendigt – i planken. Altså hvor du ligger på albuer og tæer. Den øvelse kan sagtens udføres nede i soveposen og skal nok give dig varmen.

En anden øvelse, som altid giver mig varmen, er at forsøge at skifte sokker og underbukser, mens jeg ligger i posen. Det er sværere end det lige lyder, og så får man både kombineret en praktisk ting med at få varmen – ret smart.

 

2. Tis af inden du lægger dig til at sove

Ligger du og vender og drejer dig i soveposen, fordi du skal tisse, men du ikke rigtig kan tage dig sammen til at træde ud under stjernen og få det ordnet, bruger kroppen meget energi. Det betyder, du har sværere ved at holde varmen. Sørg derfor endelig for at få tisset af, inden du lægger dig for natten.

Men hvis det nu alligevel skulle ske at du vågner og skal tisse, så vil jeg altid anbefale dig til at stå op og få det overstået. De 10 minutter det tager dig er utroligt godt givet ud, fordi du så kommer til at sove markant bedre bagefter.

 

3. Spis dig mæt inden natten

Det kræver energi at holde kroppen varm. Er du sulten, og dermed i energiunderskud, har kroppen svært ved at holde varmen. Sørg derfor for at være mæt, inden du lyner dig ned i soveposen. Du bliver jo også dejligt søvnig lige efter du har spist. Men ligesom du læste i punkt 2, så pas på med at drikke for meget væske, inden du skal i seng. Det er typisk en balancegang. 

4. Klæd dig på til natten i soveposen

Et sæt svedtransporterende undertøj, helst i uld, kan gøre underværker og være med til at sikre dig en lun nattesøvn i soveposen. Supplerer du med et par tørre sokker på fødderne (undgå sokkerne, du har haft på i løbet af dagen – er de fugtige, kan de ende med at gøre dig koldere) og en hue på hovedet, hvor en del varme kan forsvinde, er du godt på vej til en god nat – en hue er også nem at tage af i løbet af natten, hvis du vågner og sveder. Du kan også med fordel dække din hals og fingre til, hvis kulden er virkelig slem.

Undgå dog at tage en masse lag tøj på nede i soveposen. Det er svært for din krop at varme det ekstra tøj op og kan din krop ikke komme af med fugt, kan du ende med at blive kold på grund af den – og så er du lige vidt, med varmen. Derudover risikerer du af få en våd sovepose – især hvis din sovepose ikke er så åndbar – og en våd sovepose er det sidste du har lyst til at have, til en kold nat i teltet eller shelteren.    

 

5. Brug det rigtige underlag

Selv en god, varm sovepose kan komme til kort, hvis du ikke er isoleret godt i mod kulde fra jorden under dig. Problemet er, at du trykker soveposen flad, der hvor du ligger på den. Og det der varmer i soveposen er jo den luft, som indholdet er i stand til at binde. Det vil altså sige, at du godt kan have en rigtig varm vintersovepose, men hvis du ikke supplerer den med et tilsvarende isolerende underlag, så kommer du garanteret til at fryse, når det er koldt. Hvis kulden siver op, får du meget svært at holde varmen – derfor bør du bruge et underlag, der isolerer godt.

Liggeunderlags evne til at isolere bliver målt i den såkaldte R-værdi. En tommelfingerregel lyder, at et underlag til sommer, forår og efterår gerne skal have en R-værdi på mellem 3 og 4. En sovepose til vinterbrug skal gerne have en R-værdi på 4 til 7. Er du en frossenpind, så vær konservativ og vælg et underlag i den højere ende af skalaen.

 

6. Tilføj ekstra varme med en lagenpose

Ved at bruge en lagenpose i silke, bomuld, dun eller fleece, kan du tilføre alt fra et par ekstra grader, helt op til 10-15 ekstra grader, til din soveposes komforttemperatur. Det er en god, fleksibel løsning, det er behageligt, og det er desuden med til at skåne din sovepose, som du ikke behøver vaske helt så ofte. Det er derudover også typisk meget mindre besværligt at vaske en lagenpose. Hvis du har brug for at din sovepose bliver meget varmere, så kan du overveje at kaste et blik på en TLT Down Liner. Det er en dun-inderpose, som både kan bruges inde i en anden sovepose, men også som en let sommersovepose, hvis det er meget varmt.  

  Shop lagenposer


7. Hav en sovepose i den rigtige størrelse

Det er vigtigt, at din sovepose har den rigtige størrelse og passer til dig. Bruger du en sovepose, der er for lille, er der ikke luft nok, og du kan få svært ved at holde varmen. Derudover kan du også komme ud for, at du ikke kan komme langt nok ned i soveposen, og at dine skuldre f.eks. ikke kan komme ned i varmen i soveposen – det er ikke rart!

Husk også at udnytte soveposens forskellige funktioner. Mange soveposer har nemlig funktioner som hætte og krave. Det er en god idé at bruge dem, så du holder varmen nede i posen – eller lader lidt af den varme luft slippe ud, hvis du får det for varmt.  

Er soveposen til gengæld for stor, kan din krop have svært ved at få varmet soveposen op – undgå en sovepose der er for bred. Er den blot lidt for lang, kan du afhjælpe det ved at lægge noget af dit tøj ned i fodenden. Det vil jeg dog fraråde, hvis tøjet er vådt eller fugtigt – så ender du bare med en våd sovepose, og det er ikke rart at have. Men hvis tøjet er tørt når du lægger det derned, så har det den ekstra bonus, at det er dejlig lunt, når du skal have det på igen om morgenen. Hvis din sovepose er alt for lang, så kan du bruge et stykke snor til at forkorte posen. Det gør soveposen mindre komfortabel nede i fodenden, men det kan være et quick fix, så du slipper for at fryse – og det vil du gerne slippe for!

7+ Vær opmærksom på hvordan du sover

Sover du på ryggen? På maven? På siden? Vender og drejer du dig meget?  

Hvordan du sover, kan have stor betydning for, om du kan holde varmen. Folk, der sover på maven, har det typisk lidt varmere, da du mister allermest varme fra oversiden af kroppen. Ligger du derimod med maven ned mod et (godt) underlag, går der ikke så meget af din dyrebare varme tabt. 

Sover du på ryggen, kan du miste lidt mere varme, og så skal soveposen måske være lidt varmere. Sover du på siden, er det en god idé med et godt tykt underlag, da din vægt er centreret på et mindre areal og du derfor presser mere ned. 


Husk også at:

… lufte soveposen i løbet af turen, hvis du har mulighed for det

… at komforttemperaturen, som er opgivet i soveposen, tit er målt efter, at du har uldundertøj på

 

Rigtig god fornøjelse ud i det blå og med at holde varmen – god tur!

  Shop soveposer

Husk også at:

… lufte soveposen i løbet af turen, hvis du har mulighed for det

… at komforttemperaturen, som er opgivet i soveposen, tit er målt efter, at du har uldundertøj på

 

Rigtig god fornøjelse ud i det blå og med at holde varmen – god tur!

 

Herunder finder du links til soveposer og andet relevant udstyr:

Soveposer

Liggeunderlag

Lagenposer

Undertøj

Sokker

Huer

Råd og vejledning
Posted: August 18, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger