Vandresko til herrer

68 Varer

Her finder du komfortable og robuste vandresko fra kendte outdoormærker. Der er modeller med og uden Gore-Tex® og med meget forskellig pasform. Tag dig tid til at finde de rigtige til din vandretur.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Lækre herrevandresko til kvalitetsbevidste mænd

Når du snører vandreskoene og bevæger dig ud i bakket terræn eller på spændende vej, så har du al tid i verden til at nyde naturen med alt, hvad den indeholder; lyden af vindens susen i træerne, fugle, der flyver fra trætop til trætop og alle de andre fine oplevelser, du kan være heldig at støde på.

Men det kan hurtigt lægge en dæmper på turen, hvis du får en vabel, får ondt i fødderne eller lignende. Derfor skal du selvfølgelig have de rette vandresko til herrer, så du kan komme gennem turen med glade og friske fødder.

Her hos Eventyrsport har vi et bredt udvalg af vandresko til herrer - selvfølgelig i høj kvalitet, så du og dine fødder får den bedste oplevelse. Vi har blandt andet vandresko til herrer fra mærker som Haglöfs, Salomon, Keen, Merrell og mange andre.

Hvorfor vandresko til herrer?

Hvad er forskellen på en vandresko og alle mulige andre sko? Det har først og fremmest noget med sålen at gøre. Ved en normal sko til herrer føles en blød og bøjelig sål umiddelbart mest komfortabel, men hvis du skal gå i mange timer, måske oven i købet på ujævnt underlag, vil du blive urimeligt træt i fødderne. De mange små muskler i fødderne er typisk ikke vant til at arbejde så meget, som det ville kræve. De kan i høj grad få hjælp af en lidt stivere sål, som kan fungere som et plant underlag, selv om grunden er stenet og ujævn.

Derfor er en god vandresko altså langt at foretrække, når du skal ud på en længere tur, hvor terrænet kan blive lidt ujævnt.

Stivhed i vandresko

Vandresko er ikke bare vandresko. Der er forskel på behovet afhængig af, om du skal gå mange timer om dagen for eksempel på Caminoen, eller om du engang imellem skal en lang travetur i skoven med familien.

En tommelfingerregel er, at jo længere og hårdere turen er, og jo tungere rygsækken er, jo stivere outdoorsko har du brug for. Det er også vigtigt, at rygsækken sidder helt perfekt, når du er på tur med dine vandresko på.

En trekkingsko vil derfor også typisk være stivere end en vandresko til en kortere tur. Det kan kræve lidt tilvænning med trekkingsko til herrer, hvis de er meget stive i sålen, men det er altså det bedste for fødderne.

Hvilken pasform skal du vælge?

Stort udvalg af vandresko til herrer i god kvalitet

Fodtøjet er det absolut vigtigste udstyr på en vandretur, og du må ikke gå på kompromis med pasformen. Når du har besluttet dig for, hvilken type outdoorsko du har brug for, er det bare at gå i gang med at prøve fra en ende af. Vandresko til mænd skal sidde fast om hælen og må under ingen omstændigheder klemme tæerne. Der skal være plads til, at fødderne bliver større i løbet af dagen, og de skal kunne rutsje fremad, uden at tæerne klemmes, når du går ned ad bakke.

Husk, når du prøver outdoorsko til mænd, at tage de rigtige strømper på og en pakket rygsæk, hvis du skal gå med sådan en. Det er også vigtigt, at du får valgt dig de helt rette vandresokker. De har nemlig stor betydning for, hvordan dine fødder har det på vandreturen og efterfølgende. Med de rigtige vandresokker i de rigtige vandresko kan du nemlig undgå irriterende vabler.

Materialer i vandresko

Vandresko fås i læder, kunststoffer og ganske ofte i en kombination. Det er i høj grad et spørgsmål om smag, hvad man vælger. Læderskoene er ofte lidt tungere, men er næsten ikke til at slide op. Vi ha

Vandtæthed i vandresko

Man kan få vandresko til mænd både med og uden vandtæt membran som for eksempel Gore-Tex®, eVent® og KEEN.DRY. De gør vandreskoene vandtætte, men tillader damp fra foden at passere ud. En sko med membran vil dog altid være mindre åndbar end én uden. Lædersko uden membran kan imprægneres så meget, at de kan tåle masser af vand, men de bliver ikke helt vandtætte.

I vores udvalg kan du finde flere modeller af vandresko til herrer, der er vandtætte. Skal du ud at vandre i sæsoner eller områder, hvor der er stor sandsynlighed for, at det kan komme til at regne i løbet af dagen, eller skal du igennem let sumpede eller fugtige områder, så er et par vandresko til herrer, der er vandtætte langt at foretrække.

Husk under alle omstændigheder at vedligeholde skoene med rengøring, imprægnering og/eller læderfedt, hvis de skal bevare funktionen, og du vil beholde dem i mange år. Du kan læse mere om, hvordan du bedst plejer og vedligeholder dine sko på vores blog.

Tilbehør til outdoorsko til herrer

Tilbud på herrevandresko fra kendte mærker som Salomon og Haglöfs

Når du nu køber noget godt fodtøj i Eventyrsport, skal du ikke snyde dig selv for et eller flere par sokker, der passer til det eventyr, du er på vej ud på. Uld og kunststof er velegnet til både hverdag og vandring, og vi har alle tykkelser. Inder- og ydersokker er meget brugt til vandring, her kan du lave den kombination, der passer dig bedst. Vores sokker kommer især fra Icebreaker og Smartwool

Dit fodtøj skal naturligvis vedligeholdes, og det gælder også sko og støvler med membraner. Bliver de ikke imprægneret, fungerer membranen ikke ordentligt. Vi har et bredt udvalg af plejeprodukter fra Granger's. 

Tilbud på trekkingsko, outdoorsko og vandresko til mænd

Et par rigtig gode vandresko til herrer kan sagtens komme til at koste rigtig mange penge. Men det behøver ikke altid være sådan, at kvalitet og pris hænger sammen, når du skal have et par nye vandresko.

Her hos Eventyrsport kan du altid finde et godt tilbud på både trekkingsko og vandresko til mænd - eller andre slags outdoorsko. Den nemmeste måde, du kan danne dig et overblik over de skarpeste priser lige nu, er at bruge filteret ”kun tilbud” i venstre kolonne længere oppe på siden.

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at holde øje med, hvornår vi har udsalg eller gode tilbud på vandresko til herrer næste gang, så kan du melde dig ind i Eventyrsports kundeklub, og så sender vi dig en reminder, når vi har udsalg eller lignende.

Vil du blive endnu klogere på vandresko til mænd?

Har du brug for mere viden om, hvordan du skal vælge et par vandresko, eller hvordan du skal finde inspiration til din næste vandretur, så har vi samlet lidt artikler til dig: