Guide: Hvilket telt skal du købe?

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Guide: Hvilket telt skal du købe?
Råd og vejledning
07 April 2021

Guide: Hvilket telt skal du købe?

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Dit telt er en af de store grej-investeringer, du skal lave, før du tager på tur. Det kan være et svært valg at træffe, og derfor har jeg sammensat denne guide, så du bliver helt skarp på at finde det perfekte telt til dig!

Her i artiklen kommer jeg ind på tre overordnede telttemaer, så du bliver bedst muligt rustet til at vælge dit telt: 

  1. Hvad skal du bruge teltet til? 
  2. Den rette størrelse, vægt og pris 
  3. Vandsøjletryk 
  4. Det rette materiale: bomuld, nylon, polyester eller polycotton 

Hvad skal du bruge teltet til?

Stor guide: Hvilket telt skal du købe?

Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvad skal du bruge teltet til? Det er fuldstændig afgørende for, hvad du skal kigge efter. Der findes både telte til Everest Base Camp og til KlitmøllerCamping, men det er de færreste telte, der dækker alle behov. Derfor er det essentielt, at du stiller skarpt på, hvad der er dit primære formål. 

De forskellige aktiviteter kræver forskellige ting af dit telt. Og selvom det er fantastisk rummeligt med et villatelt på 13 kilo, så er det ikke grundlag for en god oplevelse at have det med på vandretur. Det har jeg set før, og det var ikke en rar situation for nogen af de involverede. 

Skal du bære på teltet eller ej?

Faktisk kan spørgsmålet koges ned til et endnu mere konkret spørgsmål: Skal du selv bære på dit telt, eller kan du f.eks. smide det ind i bagagerummet på bilen?

Telte til vandretur

Hvis du selv skal bære på dit telt, vil vægten formentlig være altafgørende for dig. Til vandring skal det gerne have en mindre pakkestørrelse og lavere vægt, end hvis du er på bilferie. Dette gør det nemmere at pakke ned og bære rundt på i længere tid i din rygsæk. Derfor bliver du typisk nødt til at gå på kompromis med størrelsen på teltet.

Her kan det være rart at holde øje med højden på teltet. Selvom du har et stort grundareal, kan det nemt føles småt, hvis der lavt til loftet, da det er en del mere besværligt at bevæge sig rundt. Modsat vil en smallere udgave med bedre højde være mere bekvemt at slå lejr med, hvis det nu står ned i stænger. Derfor er kuppeltelte og selvstående telte blevet meget populære, men de er ofte en smule mere pebret i pris. 

Generelt er et vandretelt lidt dyrere, fordi de er lettere og typisk også ret slidstærke. Materialerne er mere eksklusive, f.eks. nylon-oversejl og lette aluminiumsstænger – det her med materialerne kommer jeg ind på senere.

Telt til camping/bilferie

Hvis du derimod skal bruge dit telt til en camping- eller bilferie, så er komforten vigtigere end på vandreturen. Her vil du typisk gå efter lidt mere plads i både sovekabiner og apsis. Et telt til campingbrug flytter man sjældent lige så tit som et vandretelt, og vægten er derfor mindre vigtig.

På campingturen vil du typisk bruge teltet som familiens base, og derfor skal pladsen også være i top. Du vil gerne have et sted at søge i ly for regnen, og når solen skinner, er det rart at kunne skifte til badetøj i oprejst stilling.

Her kan du også med fordel kigge efter en stor apsis, og at det kan holde til UV-stråler og vejrslid i længere tid ad gangen. Tre uger i sydens sol i flere år skal det jo gerne kunne holde til. Læs om fordele og ulemper ved de forskellige materialer i afsnittet her. 

Den rette størrelse, vægt og pris

Letvægtstelt i Eventyrsport


Plads i teltet 

Du skal huske, at dit telt er dit hjem, når du er udenfor. Det betyder, at det skal skærme dig mod vind og vejr, samtidig med at du skal kunne lide at opholde dig der. Overvej hvor meget albuerum du ønsker i dit telt, altså hvor tæt du vil være på dine makkere. Det kan være, at du også vil have plads til at opholde dig i teltet, hvis det er dårligt vejr, og du skal sidde derinde og lave mad.

For at finde den rette størrelse er der tre faktorer, som betyder noget: Antallet af beboere i teltet, hvor høje de er og behovet for en apsis. Alle tre ting fortæller jeg dig mere om lidt længere nede.

Når du skal beslutte, hvor meget plads du skal bruge, er det godt at huske på, at din bagage også skal kunne være inde i teltet, så den er beskyttet mod vejret.

Personer der skal sove i teltet

Mange teltproducenter beskriver deres personmængde som 1-2 eller 3-4. Dette betyder altså, at det kan rumme én til to personer eller tre til fire personer.

Det er en god tommelfingerregel at gå efter det mindste af de to tal. Det giver mere plads til liggeunderlag eller andre ting, du vil have med dig ind. Det sidste tal er muligt, men så skal du også virkelig holde af dine teltmakkere. Personligt regner jeg altid med det første tal, producenten oplyser.

De fleste producenter angiver sovekabinens mål. Det kan hjælpe dig til at beslutte, om det er stort nok til dit forbrug.

Et standard liggeunderlag er ca. 50 cm. i bredden. Jeg vil mene, at hvis bredden af sovekabinen er 100-110 cm eller derunder, så er teltet ikke egnet til to personer, hvis I skal have en god nats søvn.

Højde inde i teltet

Højde er en vigtig ting at kigge på. I mange store telte, campingtelte eller bomuldstelte er der næsten altid ståhøjde. I de lettere vandretelte skal du kigge efter siddehøjden – især i sovekabinen. Dette vil spille ind, hvis du på din tur er fanget af regn og skal bruge en hel dag i teltet – så er det nemlig ikke så sjovt at være fanget i et sted, hvor du ikke kan sidde uden at røre dugen.  

Her er det også vigtigt at have in mente, at du selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den højeste i gruppen, når du vurderer højden. Medmindre du selvfølgelig går efter en af de fuldstændig letvægtstelte der findes – i dem vil der sjældent være plads til at sidde op, fordi der kun er tænkt på det allermest nødvendige; at du kan ligge beskyttet mod vind og vejr.

 

Skal teltet have en apsis? 

Sådan vælger du det rigtige telt

De fleste telte har en apsis. Det er pladsen uden for sovekabinen, som stadig er overdækket af oversejlet. Apsis kan bruges til alt lige fra bagage, et spisebord eller opbevaring af en cykel eller motorcykel. For familier på tur er apsis meget rart at have, så I har plads i tørvejr og ikke skal sidde klistret op ad hinanden, hvis vejret er dårligt i flere dage.

I mindre vandretelte kan du bruge apsissen til at lave mad på dage med dårligt vejr og til opbevaring af tasker, så de ikke fylder i sovekabinen.

Der er forskellige udformninger på vandretelte - og forskellige former for apsis. Det kan du læse mere om i artiklen 'Fire typer telte til turen'.
I et typisk tunneltelt vil ca. 1/3 af teltets areal være udgjort af en apsis. Her er både plads til din rygsæk, beskidte støvler og til at lave mad, hvis I ikke kan sidde udenfor og gøre det. Det har jeg oplevet flere gange på vandreture, og det er virkelig guld vejr at have et sted at opholde sig, selvom vejret raser uden for teltet.

 

Vægt og pris

Vægt er jo den evige joker, når det kommer til telte. Vægten er ikke så vigtig, hvis du ikke selv skal bære rundt på teltet, men du bare kan køre direkte op til dit overnatningssted. Derfor fokuserer jeg kun på vandreteltes vægt.

Som jeg har nævnt tidligere, så er der ret stor sammenhæng mellem pris og vægt i vandretelte. Når jeg vandrer, så synes jeg ikke, at mit telt skal veje særlig meget mere end 2,5-3 kg. Det afhænger selvfølgelig af, hvor mange mennesker,  vi er afsted.

Til en gruppe på 2-3 mand, så synes jeg, at omkring 3 kg er maksvægten. Det er også i denne vægtklasse, at du typisk kan finde produkter, som er af ganske fin kvalitet, men som stadig er til at betale. Sådan et telt koster typisk 2500-3000 kroner.

Hvis du går meget mere op i vægten end størrelsen, så kan du faktisk finde topersonerstelte, som vejer under 1 kilo. Danske Nordisk har formået at lave et letvægtstelt til to personer der vejer 575 gram. Læs mere om dén bedrift i artiklen "prisvindende Nordisk-telt slår alle rekorder".

Danske Nordisk har formået at lave et letvægtstelt til to personer der vejer 575 gram. Læs mere om det prisvindende telt fra Nordisk her. Men sådan et telt koster også i omegnen af 6000 kroner.

Derfor synes jeg, at de 2-3 kg telte til en noget billigere pris, er et godt kompromis for mig. Her får jeg både relativt lav vægt, fin størrelse og en pris der er til at betale. 

Alt det tekniske: materialer og vandsøjletryk

Vandsøjletryk i telt I Teltguide


Her til sidst går vi dybden om teltenes teknikaliteter: Hvilke materialer de er lavet af, og hvilket vandsøjletryk du skal kigge efter.

Oversejlets vandsøjletryk 

Oversejlet er det yderste stoflag på teltet og er det, som skal holde vandet ude. Det er supervigtigt, at du får spændt dit oversejl ordentlig ud, for uanset hvilket materiale det er syet i, så er det lavet til at vandet skal rende af, når det rammer. Så hvis du har et sted på teltet, hvor vandet kan samle sig, så kan du være ret sikker på, at det begynder at dryppe ind på et tidspunkt.

Ved de fleste telte er det angivet, hvad oversejlets vandsøjletryk er. Vandsøjletrykket fortæller, hvor meget vand materialet kan holde til, før det går igennem. Mængden bliver angivet i millimeter. Hvis du gerne vil vide lidt om vandsøjletryk, så kan du lære mere i artiklen 'Vandsøjletryk i telte'

Ved teltes oversejl er et vandsøjletryk på omkring 3000 mm helt tilstrækkeligt. Det kan måske lyde mærkeligt, når din Gore-Tex-skaljakke har et vandsøjletryk på 28.000 mm. Men som sagt, så skal teltet spændes helt ud, så vandet aldrig ligger stille et sted, og derfor behøver det ikke være højere.

Syningerne er en afgørende detalje. Er syningerne tapede, så er teltet endnu bedre til at holde vandet ude, end hvis de ikke er. Så det kan være en god idé at holde øje med.

Hvilket materiale skal teltet være lavet af?

Her nedenunder har jeg lavet et skema, hvor jeg lister de mest almindelige materialer op, som bliver brugt til at fremstille telte. Så kan du få en idé om, hvad du skal kigge efter.

Fordele

  • Nylon er utrolig slidstærkt og ultra-let
  • Polyester er et let materiale, der holder godt op imod UV-stråler.
  • Bomuld giver et utroligt indeklima og har en høj tolerance overfor UV-stråler.
  • Polycotton giver en lavere vægt end ren bomuld og bevarer det gode indeklima

Ulemper

  • Nylon er ret dyrt og holder ikke så godt mod UV-stråler.
  • Polyester er mindre slidstærkt end nylon.
  • Bomuld er meget tungt og suger vand til sig – vil være længe om at tørre.
  • Polycotton er dyrere end ren bomuld eller polyester

Anvendes typisk til

  • Nylon: letvægtstelte og på lange vandreture/ekspeditioner
  • Polyester: Store familietelte da det er let og åndbart, og kan holde til at være opslået i længere tid.
  • Bomuld: Ophold og længere ture, hvor det ikke skal flyttes særlig meget
  • Polycotton: Ophold og længere ture, hvor det ikke skal flyttes særlig meget

Underlaget

Underlaget i teltet sørger for, at vandet ikke trænger op fra jorden og ind i teltet. I vandretelte finder du det udelukkende i sovekabinen, men i større campingtelte kan du også finde det i opholdsrum og apsis.

Underlagets vandsøjletryk 

Vandsøjlertrykket på underlaget bør være noget højere end på oversejlet. Underlaget altid vil være i kontakt med fugt, og derudover bliver det udsat for pres, når man sidder og ligger på det. Derfor bør underlagets vandsøjletryk i dit telt ikke være mindre end 8000-10.000 mm – faktisk jo højere, jo bedre.

Stængerne

Det sidste materiale, jeg vil fortælle lidt om, er stængerne. Her er det vigtigt at vælge nogle, som har den rette sammensætning mellem vægt og styrke. Du kan selvfølgelig ikke selv vælge materialet, men du kan være opmærksom på de forskellige materialers fordele og ulemper, så du ikke står med et telt med knækkede stænger.

Jeg har lavet et skema med de mest almindelige materialer, og hvad de bliver benyttet til.

Fordele

  • Glasfiber: Let og billigt
  • Stål: Meget kraftigt materiale
  • Aluminium: Let og mere hårdfør end glasfiber
  • Karbon: Lettere og mere slidstærkt end de andre
  • Luft: Det letteste materiale der findes

Ulemper

  • Glasfiber: Ikke særlig holdbart
  • Stål: Meget tungt og ikke egnet til at blive flyttet særlig langt
  • Aluminium: Styrken nedsættes hvis stangen bøjes eller skades
  • Karbon: Meget dyrt
  • Luft: Hvis luftkanalen punkterer er det svært at lappe

Anvendes typisk til

  • Glasfiber: Festivaltelte, da det er let og billigt, men forvent ikke stor holdbarhed
  • Stål: De helt store familietelte.
  • Aluminium: letvægtstelte/telte til vandreture
  • Karbon: De helt dyre letvægtstelte
  • Luft: Campingtelte og andre store telte

Husk at:

… tænke over om det er pris, vægt, plads eller et kompromis, som er det vigtigste for dig, når du vælger telt.

Jeg håber, at du fik noget ud af at læse artiklen og har fået blod på tanden til at gå i krig med at udvælge dit næste telt, som du skal have med på eventyr. 

Rigtig god fornøjelse!

Råd og vejledning
Posted: April 07, 2021
Forfatter: Eventyrsport Blogger