Guide: Hvilket telt skal du købe?

Skrevet af Frederik Thurøe

- Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 

Dit telt er en af de store grej-investeringer, du skal lave, før du tager på tur. Det kan være et svært valg at træffe, og derfor har jeg sammensat denne guide, så du bliver helt skarp på at finde det perfekte telt til dig!

Her i artiklen kommer jeg ind på tre overordnede telttemaer, så du bliver bedst muligt rustet til at vælge dit telt: 

1. Hvad skal du bruge teltet til? 
2. Den rette størrelse, vægt og pris 
3. Alt det tekniske: materialer og vandsøjletryk 

Hvad skal du bruge teltet til?

Det første spørgsmål du skal stille dig selv - og måske det vigtigste - er: Hvad skal du bruge teltet til? Det føles måske fjollet, men hvad du skal bruge teltet til, er fuldstændig afgørende for, hvad du skal kigge efter. Der findes både telte til Everest Base Camp og til KlitmøllerCamping, men det er de færreste telte, der dækker alle behov. Derfor er det essentielt, at du stiller skarpt på, hvad der er dit primære formål. De forskellige aktiviteter kræver forskellige ting af dit telt. Og selvom det er fantastisk rummeligt med et villatelt på 13 kilo, så er det ikke grundlag for en god oplevelse at have det med på vandretur. Det har jeg set før, og det var ikke en rar situation for nogen af de involverede. 

Skal du bære på teltet eller ej?

Faktisk kan spørgsmålet koges ned til et endnu mere konkret spørgsmål: Skal du selv bære på dit telt, eller kan du f.eks. smide det ind i bagagerummet på bilen?

Telte til vandretur

Hvis du selv skal bære på dit telt, vil vægten formentlig være det altafgørende for dig. Til vandring skal dit telt gerne have en mindre pakkestørrelse og lavere vægt, end hvis du er på bilferie. Dette gør det nemmere at pakke ned og bære rundt på i længere tid i din rygsæk. Derfor bliver du typisk nødt til at gå på kompromis med størrelsen på teltet. Her kan det være rart at holde øje med højden på teltet. Et telt føles hurtigt lille, når der er lavt til loftet på trods af et stort grundareal, da det er en del mere besværligt at bevæge sig rundt i. Modsat vil et smalt telt med bedre højde være mere bekvemt at slå lejr med, hvis det nu står ned i stænger. Derfor er kuppeltelte og selvstående telte blevet meget populære, men de er ofte en smule mere pebret i pris. Generelt er et telt til vandring lidt dyrere, fordi de er lettere og typisk også ret slidstærke. Materialerne er mere eksklusive, f.eks. nylon-oversejl og lette aluminiumsstænger – det her med materialerne kommer jeg ind på senere.

Camping/bilferie

Hvis du derimod skal bruge dit telt til en camping- eller bilferie, så er komforten vigtigere end på vandreturen. Her vil du typisk gå efter lidt mere plads i både sovekabiner og apsis. Et telt til campingbrug flytter man sjældent lige så tit som et vandretelt, og vægten er derfor mindre vigtig. På campingturen vil du typisk bruge teltet som familiens base, og derfor skal pladsen også være i top. Du vil gerne have et sted at søge i ly for regnen, og når solen skinner, er det rart at kunne skifte til badetøj i oprejst stilling. Her kan du også med fordel kigge efter en stor apsis, og at teltet kan holde til UV-stråler og vejrslid i længere tid ad gangen. Tre uger i sydens sol i flere år skal det jo gerne kunne holde til.

Den rette størrelse, vægt og pris

Jeg plejer at sige, at det er lav vægt og holdbarhed, man betaler for i outdoorgrej. Det er en tommelfingerregel, der også gælder, når vi taler om telte. Her gælder det nemlig, at jo lettere teltet bliver, jo dyrere bliver det også. Derfor kan man godt finde letvægtstelte til to personer, som vejer omkring 1 kilo og derfor koster omkring 6000,-. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig, din familie og din tur.

Er det størrelsen, der er vigtigst? Det kunne det som sagt være, hvis du skal på campingferie. Det kan også være vægten, der er det vigtigste, f.eks. hvis du selv skal bære teltet i mange kilometer. Hvis det er prisen, der er vigtigst for dig, så kommer du til at gå på kompromis med både størrelse og vægt. Der findes en masse solide telte, som både er til at betale, store nok til at du kan bruge dem f.eks. på en vandretur, samtidig med at de ikke vejer umenneskeligt mange kilo.

Plads

Du skal huske, at dit telt er dit hjem, når du er udenfor. Det betyder, at teltet skal skærme dig mod vind og vejr, samtidig med at du skal føle dig hjemme, og du skal kunne lide at opholde dig i teltet. I forhold til plads i dit telt skal du overveje, hvor meget albuerum du ønsker i dit telt, altså hvor tæt du vil være på dine makkere. Det kan være, at du også vil have plads til at opholde dig i teltet, hvis det er dårligt vejr, og du skal sidde derinde og lave mad.

For at finde den rette størrelse er der tre faktorer, som betyder noget: Antallet af beboere i teltet, hvor høje de (og teltet) er og behovet for en apsis. Alle tre ting fortæller jeg dig mere om lidt længere nede.

Når du skal beslutte, hvor meget plads du skal bruge, er det godt at huske på, at din bagage også skal kunne være inde i teltet, så den er beskyttet mod vejret.

Personer der skal sove i teltet

Mange telte beskriver, lidt forvirrende, deres personmængde som 1-2 eller 3-4. 

Dette betyder altså, at teltet kan rumme én til to personer eller tre til fire personer. Her er en god tommelfingerregel altid at gå efter det mindste af de to tal. Dette giver mere plads til evt. liggeunderlag eller andre ting, du vil have med dig ind. Det sidste tal er muligt, men så skal du også virkelig holde af dine teltmakkere. Personligt regner jeg altid med det første tal, producenten oplyser.

De fleste telte har beskrivelser af sovekabinens mål. Det kan hjælpe dig til at beslutte, om det telt, du står med i hånden, er stort nok til dit forbrug. Husk at et standard størrelse liggeunderlag er ca. 50 cm. i bredden. Jeg vil mene, at hvis bredden af sovekabinen er 100-110 cm eller derunder, så er teltet ikke egnet til to personer, hvis I skal have en god nats søvn.

Højde inde i teltet

Højde er en vigtig ting at kigge på. I mange store telte, campingtelte eller bomuldstelte er der næsten altid ståhøjde. I de lettere vandretelte skal du kigge efter siddehøjden – især i sovekabinen. Dette vil spille ind, hvis du på din tur er fanget af regn og skal bruge en hel dag i teltet – så er det nemlig ikke så sjovt at være fanget i et telt, hvor du ikke kan sidde uden at røre dugen.  Her er det også vigtigt at holde in mente, at du selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den højeste i gruppen, når du vurderer teltets højde. Vedkommende skal også kunne sidde i teltet uden at bøje hovedet. Medmindre du selvfølgelig går efter en af de fuldstændig letvægtstelte der findes – i dem vil der sjældent være plads til at sidde op, fordi der kun er tænkt på det allermest nødvendige, nemlig at du kan ligge beskyttet mod vind og vejr.

Apsis

De fleste telte har en apsis. Det er pladsen uden for sovekabinen, som stadig er overdækket af oversejlet. I store telte kan apsis bruges til alt lige fra bagage, et spisebord eller opbevaring af en cykel eller motorcykel. For familier på tur er apsis meget rart at have, så I har plads i tørvejr og ikke skal sidde klistret op ad hinanden, hvis vejret er dårligt i flere dage.

I mindre telte til vandring kan du bruge apsissen til at lave mad på dage med dårligt vejr og til opbevaring af tasker, så de ikke fylder i sovekabinen. Der er forskellige udformninger på vandretelte - og forskellige former for apsis. Dem kan du læse om her. I et typisk tunneltelt vil ca. 1/3 af teltets areal være udgjort af en apsis. Her er både plads til din rygsæk, beskidte støvler og til at lave mad, hvis I ikke kan sidde udenfor og gøre det, selv om det er rarest. Det har jeg oplevet flere gange på vandreture, og det er virkelig guld vejr at have et sted at opholde sig, selvom vejret raser udenfor teltet.

Vægt og pris

Vægt er jo den evige joker, når det kommer til telte. Vægten er ikke så vigtig, hvis du ikke selv skal bære rundt på teltet, men du bare kan køre direkte op til dit overnatningssted. Derfor fokuserer jeg kun på vandreteltes vægt.

Som jeg har nævnt tidligere, så er der ret stor sammenhæng mellem pris og vægt i vandretelte. Når jeg vandrer, så synes jeg ikke, at mit telt skal veje særlig meget mere end 2,5-3 kg. Det afhænger selvfølgelig af, hvor mange mennesker vi er afsted. Men til en gruppe på 2-3 mand, så synes jeg, at omkring 3 kg er maksvægten. Det er også i denne vægtklasse, at du typisk kan finde telte, som er af ganske fin kvalitet, men som stadig er til at betale. Sådan et telt koster typisk 2500-3000 kroner.

Hvis du går meget mere op i vægten end størrelsen, så kan du faktisk finde topersonerstelte, som vejer helt ned til 500 gram – f.eks. det her fra danske Nordisk. Men sådan et telt koster også i omegnen af 6000 kroner. Derfor synes jeg, at de 2-3 kg telte til en noget billigere pris, er et godt kompromis for mig. Her får jeg både relativt lav vægt, fin størrelse og en pris der er til at betale. 

Alt det tekniske: materialer og vandsøjletryk

Her til sidst går vi dybden om teltenes teknikaliteter: Hvilke materialer de er lavet af, og hvilket vandsøjletryk du skal kigge efter.

Oversejlet

Oversejlet er det yderste stoflag på teltet og er det, som skal holde vandet ude. Det er supervigtigt, at du får spændt dit oversejl ordentlig ud, for uanset hvilket materiale det er syet i, så er det lavet til at vandet skal rende af, når det rammer. Så hvis du har et sted på teltet, hvor vandet kan samle sig, så kan du være ret sikker på, at det begynder at dryppe ind på et tidspunkt.

Oversejlets vandsøjletryk

Ved de fleste telte er det angivet, hvad oversejlets vandsøjletryk er. Vandsøjletrykket fortæller, hvor meget vand materialet kan holde til, før det går igennem. Mængden bliver angivet i millimeter. Hvis du gerne vil vide lidt om vandsøjletryk, så kan du læse denne artikel.

Ved teltes oversejl er et vandsøjletryk på omkring 3000 mm helt tilstrækkeligt. Det kan måske lyde mærkeligt, når din Gore-Tex-skaljakke har et vandsøjletryk på 28.000 mm. Men som sagt, så skal teltet spændes helt ud, så vandet aldrig ligger stille et sted, og derfor behøver det ikke være højere. Ligesom ved skaljakken er en afgørende detalje syningerne. Er syningerne tapede, så er teltet endnu bedre til at holde vandet ude, end hvis de ikke er. Så det kan være en god idé at holde øje med.

Her nedenunder har jeg lavet et skema, hvor jeg lister de mest almindelige materialer op, som bliver brugt til at fremstille telte. Så kan du få en idé om, hvad du skal kigge efter.