Guide: Hvilket telt skal du købe?

< Forrige artikel Næste artikel >
Guide: Hvilket telt skal du købe?
Råd og vejledning
07 April 2021

Guide: Hvilket telt skal du købe?

Frederik Thurøe - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Frederik Thurøe

Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel! 


Dit telt er en af de store grej-investeringer, du skal lave før du tager på tur. Det kan være et svært valg at træffe, og derfor har jeg sammensat denne guide, så du bliver helt skarp på at finde det perfekte telt til dig!

Her i artiklen kommer jeg ind på tre overordnede telttemaer, så du bliver bedst muligt rustet til at vælge bl.a. lidt om hvordan du vælger det rigtige telt til den rigtige aktivitet, om størrelse på teltet i forhold til vægten og så lidt om teknikaliteter – materialer og vandsøjletryk.

  1. Hvad skal du bruge teltet til? 
  2. Størrelse kontra vægt kontra pris
  3. Alt det tekniske

Hvad skal du bruge teltet til?

Det første, og måske det vigtigste, spørgsmål du skal stille dig selv før du kigger på telt er; hvad skal du bruge teltet til? Det føles måske fjollet, men hvad du skal bruge teltet til er fuldstændig afgørende for, hvad du skal kigge efter. Der findes telte til Everest Base Camp og til Klitmøller Camping, men det er de færreste, der dækker alle behov, så det er essentielt du stiller skarpt på, hvad der er dit primære formål.

De forskellige aktiviteter kræver forskellige ting af dit telt. Og selvom det er fantastisk rummeligt med et villatelt på 13 kilo, så er det ikke grundlag for en god oplevelse at have det med på vandretur. Det har jeg set før, og det var ikke en rar situation for nogen af de involverede. 

Skal du bære på teltet eller ej?

Faktisk kan spørgsmålet koges ned til et endnu mere konkret spørgsmål: Skal du selv bære på dit telt eller kan du f.eks. smide det ind i bagagerummet på bilen?

Stor guide: Hvilket telt skal du købe?

Telte til vandretur

Hvis det første er tilfældet, så kan det være du skal have et telt til vandreturen, og så vil vægten formentlig være det altafgørende for dig. Til vandring skal dit telt gerne have en mindre pakkestørrelse og lavere vægt, end hvis du er på bilferie. Dette gør det nemmere at pakke ned og bære rundt på i længere tid i din rygsæk. Derfor bliver du typisk nødt til at gå på kompromis med størrelsen på teltet. Her kan det være rart at holde øje med højden på teltet. Et telt føles hurtigt lille, når der er lavt til loftet på trods af et stort grundareal, da det er en del mere besværligt at bevæge sig rundt i. Modsat vil et smalt telt med bedre højde være mere bekvemt at slå lejr med hvis det nu står ned i stænger. Derfor er kuppeltelte og selvstående telte blevet meget populære, men de er ofte en smule mere pepperet i prisen.

Generelt er et telt til vandring lidt dyrere, fordi de er lettere og typisk også ret slidstærke. Materialerne er mere eksklusive, f.eks. nylon-oversejl og lette aluminiumsstænger – det her med materialerne kommer jeg ind på senere.

Camping/bilferie

Hvis du derimod skal bruge dit telt til en camping- eller bilferie, så er komforten vigtigere end på vandreturen. Her vil du typisk gå efter lidt mere plads i både sovekabiner og apsis. Et telt til campingbrug flytter man sjældent lige så tit som et vandretelt og vægten er derfor mindre vigtig. Det vil du typisk bruge som familiens base, og derfor skal pladsen også være i top. Du vil gerne have et sted at søge i ly for regnen, og når solen skinner, er det rart at kunne skifte til badetøj i oprejst stilling. Her kan du også med fordel kigge efter en stor apsis, og at teltet kan holde til UV-stråler og vejrslid i længere tid af gangen, er også vigtigt. Tre uger i sydens sol i flere år skal det jo gerne kunne holde til.

 

Størrelse kontra vægt kontra pris

Letvægtstelt i Eventyrsport

Jeg plejer at sige, at det man betaler for i outdoorgrej er lav vægt og holdbarhed. Det er en tommelfingerregel der også gælder, når vi taler om telte. Her gælder det nemlig, at jo lettere teltet bliver, jo dyrere bliver det også. Derfor kan man godt finde letvægtstelte til to personer, som vejer omkring 1 kilo og derfor koster omkring 6000,-. Derfor skal du gøre op med dig selv hvad der er vigtigt for dig, din familie og din tur.

Er det størrelsen, der er vigtigst? Det kunne det som sagt være, hvis du skal på campingferie. Det kan også være vægten der er det vigtigste, f.eks. hvis du selv skal bære teltet, i mange kilometer. Hvis det er prisen der er vigtigst for dig, så kommer du til at gå på kompromis med både størrelse og vægt. Der findes en masse solide telte, som både er til at betale, store nok til at du kan bruge dem f.eks. på en vandretur, samtidig med at de ikke vejer umenneskeligt mange kilo.

Plads

Du skal huske at dit telt er dit hjem, når du er udenfor. Det betyder, at teltet skal skærme dig mod vind og vejr, samtidig med at du skal føle dig hjemme og du skal kunne lide at opholde dig i teltet. I forhold til plads i dit telt skal du overveje, hvor meget albuerum du ønsker i dit telt, altså hvor tæt du vil være på dine makkere. Det kan være du også vil have plads til at opholde dig i teltet, hvis det er dårligt vejr og du skal sidde derinde og lave mad.

Her er der tre faktorer, som betyder noget; antallet af beboere i teltet, højden af dem og teltet og behovet for en apsis. Alle tre ting fortæller jeg dig mere om lidt længere nede.

En god ting at huske, når du skal beslutte hvor meget plads du skal bruge, er altid at tænke på at din bagage også skal kunne være inde i teltet, så den er beskyttet mod vejret.

 

Personer der skal sove i teltet

Mange telte beskriver, lidt forvirrende, deres personmængde som 1-2 eller 3-4. 

Dette betyder altså teltet kan rumme én til to personer eller tre til fire personer. Her er en god tommelfingerregel altid at gå efter det mindste af de to tal. Dette giver mere plads til evt. liggeunderlag eller andre ting, du vil have med dig ind. Det sidste tal er muligt, men så skal du også virkelig holde af dine teltmakkere. Personligt regner jeg altid med det første tal, som producenten oplyser.

De fleste telte har beskrivelser af sovekabinens mål. Det kan hjælpe dig til at beslutte, om det telt du står med i hånden er stort nok til dit forbrug. Husk at et standard størrelse liggeunderlag er ca. 50 cm. i bredden. Jeg vil mene, at hvis bredden af sovekabinen er 100-110 cm eller derunder, så er teltet ikke egnet til to personer, hvis I skal have en god nats søvn.

 

Højde inde i teltet

Højde er en vigtig ting at kigge på. I mange store telte, campingtelte eller bomuldstelte er der næsten altid ståhøjde. I de lettere vandretelte skal du kigge efter siddehøjden – især i sovekabinen. Dette vil spille ind, hvis du på din tur er fanget af regn og skal bruge en hel dag i teltet – så er det nemlig ikke så sjovt at være fanget i et telt, hvor du ikke kan sidde uden at rører dugen.  Her er det også vigtigt at holde in mente, at du selvfølgelig skal gå efter den højeste i gruppens højde – vedkommende skal også kunne sidde i teltet, uden at bøje hovedet. Medmindre du selvfølgelig går efter en af de fuldstændig letvægtstelte der findes – i dem vil der sjældent være plads til at sidde op, fordi der kun er tænkt på det allermest nødvendige, nemlig at du kan ligge beskyttet mod vind og vejr.

 

Apsis

Sådan vælger du det rigtige telt

De fleste telte har en apsis. Det er pladsen uden for sovekabinen, som stadig er overdækket af oversejlet. I store telte kan apsis bruges til alt lige fra bagage, et spisebord eller opbevaring af en cykel eller motorcykel. For familier på tur er apsis meget rart at have, så I plads i tørvejr og ikke skal sidde klistret op ad hinanden, hvis vejret er dårligt i flere dage.

I mindre telte til vandring kan du bruge apsissen til at lave mad på dage med dårligt vejr og til opbevaring af tasker, så de ikke fylder i sovekabinen. Der er forskellige udformninger på vandretelte -og forskellige former for apsis. Dem kan du læse om her. I et typisk tunneltelt vil ca. 1/3 af teltets areal være udgjort af en apsis – her er både plads til din rygsæk, beskidte støvler og til at lave mad, hvis I ikke kan sidde udenfor og gøre det, selv om det er rarest. Det har jeg oplevet flere gange på vandreture, og det er virkelig guld vejr, at have et sted at opholde sig, selv om vejret raser udenfor teltet.

 

Vægt og pris

Vægt er jo de evige joker, når det kommer til telte. Vægten er ikke så vigtig, hvis du ikke selv skal bære rundt på teltet, men du bare kan kører direkte op til dit overnatningssted. Derfor fokuserer jeg kun noget på vandreteltes vægt.

Som jeg har nævnt tidligere, så er der ret stor sammenhæng mellem pris og vægt i vandretelte. Når jeg vandrer, så synes jeg ikke mit telt skal veje særlig meget mere end 2,5-3 kg – selvfølgelig alt efter hvor mange mennesker vi er afsted. Men til en gruppe på 2-3 mand, så synes jeg at ca. 3 kg er maks. Det er også i denne vægtklasse at du typisk kan finde telte som er af ganske fin kvalitet, men stadig er til at betale. Sådan et telt koster typisk 2500-3000 kroner.

Hvis du går meget mere op i vægten end størrelsen, og du har pengene til at bruge, så kan du faktisk finde topersonerstelte, som vejer helt ned til 500 gram – f.eks. det her fra danske Nordisk. Men sådan et telt koster også i omegne af 6000 kroner. Derfor synes jeg at de 2-3 kg telte til en noget billigere pris, er et godt kompromis for mig. Her får jeg både relativt lav vægt, fin størrelse og en pris der er til at betale.

 

Alt det tekniske (materialer og vandsøjletryk)

Her til sidst går vi dybden om teltenes teknikaliteter – hvilke materialer de er lavet af og hvilket vandsøjletryk du skal kigge efter.

 

Oversejlet

Oversejlet er det yderste stoflag på teltet, og er det som skal holde vandet ude. Det er supervigtigt at du får spændt dit oversejl ordentlig ud, for uanset hvilket materiale det er syet i, så er det lavet til at vandet skal rende af, når det rammer. Så hvis du har et sted på teltet hvor vandet kan samle sig, så kan du være ret sikker på at det begynder at dryppe ind, på et tidspunkt.

Vandsøjletryk

Vandsøjletryk i telt I Teltguide

Ved de fleste telte er det angivet hvad oversejlets vandsøjletryk er. Vandsøjletrykket er en måde at fortælle hvor meget vand materialet kan holde til, før det går i gennem, og det angives i millimeter. Hvis du gerne vil vide lidt om vandsøjletryk, så kan du læse denne artikel.

Ved teltes oversejl er et vandsøjletryk på omkring 3000 mm helt tilstrækkeligt. Det kan måske lyde mærkeligt, når din Gore-Tex-skaljakke har et vandsøjletryk på 28.000 mm. Men som sagt, så skal teltet spændes helt ud, så vandet aldrig ligger stille et sted – derfor behøver det ikke være højere. Ligesom ved skaljakken er en afgørende detalje syningerne. Er syningerne tapede, så er teltet endnu bedre til at holde vandet ude, end hvis de ikke er. Så det kan være en god idé at holde øje med.

Her nedenunder har jeg lavet et skema, hvor jeg lister de mest almindelige materialer op, som bliver brugt til at fremstille telte. Så kan du få en idé om, hvad du skal kigge efter.

 

Materiale:

Fordele:

Ulemper:

Anvendes typisk til:

Nylon

 

Utrolig slidstærkt og ultra-let

Nylon er ret dyrt og holder ikke så godt mod UV-stråler.

Letvægtstelte og på lange vandreture/ekspeditioner

Polyester

 

Polyester er et let materiale, der holder godt op imod UV-stråler.

Ikke lige så slidstærkt som nylon

Store familietelte da det er let og åndbart, og kan holde til at være opslået i længere tid.

Bomuld

 

Bomuld giver et utroligt indeklima og har en høj tolerance overfor UV-stråler.

Bomuld er meget tungt og suger vand til sig – vil være længe om at tørre.

 

 

Store telte, som bruges til ophold og længere ture, hvor det ikke skal flyttes særlig meget

 

Polycotton: Et miks mellem polyester og bomuld.

Du får en lavere vægt end ren bomuld, og bevarer det gode indeklima

Dyrere end ren bomuld eller polyester

 

Underlaget

Underlaget er i teltet det der gør, at vandet ikke trænger op fra jorden, og ind i teltet. I vandretelte findes det udelukkende i sovekabinen, mens det i større campingtelte også kan findes i opholdsrum og apsis.

Vandsøjletryk

Her bør vandsøjletrykket være noget højere, end på oversejlet. Underlaget altid vil være i kontakt med fugt og derudover bliver det udsat for pres, når man sidder og ligger på det. Derfor bør underlagets vandsøjletryk i dit telt, ikke være mindre end 8000-10.000 mm – faktisk jo højere, jo bedre.

Stængerne

Det sidste materiale jeg vil fortælle lidt om er stængerne. Her er det vigtigt at vælge nogen, som har den rette sammensætning mellem vægt og styrke. Du kan selvfølgelig ikke selv vælge materialet, men du kan være opmærksom på de forskellige materialers fordele og ulemper, så du ikke står med et telt med knækkede stænger.

Jeg har lavet et skema med de mest almindelige materialer og hvad de benyttes til.

 

Materiale:

Fordele:

Ulemper:

Anvendes typisk til:

Glasfiber

 

Let og billigt

Ikke særlig holdbart

Festivaltelte, da det er let og billigt, men forvent ikke stor holdbarhed

Stål

Meget kraftigt materiale

Meget tungt og ikke egnet til at blive flyttet særlig langt

De helt store familietelte.

 

Aluminium

 

Let og mere hårdfør end glasfiber

Styrken nedsættes hvis stangen bøjes eller skades

Letvægtstelte/telte til vandreture

Karbon: 

 

Lettere og mere slidstærkt end de andre

Meget dyrt

De helt dyre letvægtstelte

Luft: Campingtelte kan være oppustelige telte, hvor stængerne simpelthen består af oppustede afstivere.

 

Det letteste materiale der findes

Hvis luftkanalen punkterer er det svært at lappe

Campingtelte og andre store telte

 

 

Husk at:

… tænke over om det er pris, vægt, plads eller et kompromis, som er det vigtigste for dig, når du vælger telt.

Jeg håber du fik noget ud af at læse artiklen og har fået blod på tanden til at gå i krig med at udvælge dit næste telt, som du skal have med på eventyr.

 

Rigtig god fornøjelse!

Råd og vejledning
Posted: April 07, 2021
Categories: Vandring , Vejledninger , Outdoor , Rejse
Forfatter: Eventyrsport Blogger