1-2 personers telte

Her finder du vores udvalg af små 1-2 personers telte. Med holdbare materialer og funktionelle detaljer er de perfekte til letvægtsvandringer og udfordrende eventyr. 

    per side
    Sorter stigende

    1-2 personers telte – små telte til store eventyr

    Teltet er en af de vigtigste stykker grej, når du skal ud på både de korte og lange ture, og derfor er det essentielt, at du kommer afsted med det helt rigtige telt. 

    Bjergvandring, adventure-race eller alpin klatring? Telte til 1 eller 2 personer er oftest bedst til lige præcis dét, de er designet til. Lav vægt og lille volumen er typisk prioriteret højt, og du får effektivitet og funktionalitet - men ikke mange m². 

    De små og lette 1-2 mands telte er perfekte til de krævende vandreture, bjergklatringer og løbeture, hvor det er essentielt at skulle bære på så lidt som muligt. Til når teltet skal kunne holde til alle slags vejrmæssige strabadser og være et solidt ly for natten til dig og dit grej. 

    Hos Eventyrsport har et stort udvalg af telte til alt lige fra krævende fjeldvandringer til den hurtige og lette tur gennem spændende naturområder. Du kan desuden finde inspiration til dit næste spændende vandreeventyr eller den næste uforglemmelige cykelferie på vores blog. 

     

    Mindre at slæbe på – lavet i de letteste materialer

    Fordelen ved at vælge et helt lille, funktionelt telt med lav vægt er, at din vandre- eller løbetur bliver nemmere for hvert gram, du kan skære af din oppakning. Jo mere du slæber på, jo tungere er din tur. 

    Derfor er der i produktionen af de helt små vandretelte fokus på, at teltdugen, stængerne, pløkkerne og alt det andet i teltet skal veje så lidt som muligt, uden at det går på kompromis med teltets ydeevne og holdbarhed.  

    De små 1-2 personers telte er lavet i høj kvalitet og af lette materialer, og der er ingen unødvendige funktioner eller detaljer, som får det til at veje eller fylde mere end nødvendigt. Det betyder også, at de små telte er nemme at slå op og pakke sammen igen, og så fylder de mindst muligt rullet sammen. 

    Telte med lav vægt laves ofte i nylon, som er det letteste materiale, eller i polyester, som vejer næsten dobbelt så meget. Stængerne i de små, lette telte laves ofte i aluminium, da det sikrer lav vægt og god holdbarhed. Du kan læse mere om materialer og hvilket telt, der passer bedst til dine behov i vores store teltguide

    Hvis du er på udkig efter et stort familietelt, et smart pop-up telt eller et bomuldstelt med lækkert indeklima til at stå permanent i haven, kan du se vores store udvalg af funktionelle telte her på webshoppen. 

     

    Flere typer telte – hvor skal du hen? 

    De små 1-2 mands telte laves oftest i tre slags konstruktioner, som alle har fordele alt efter, hvor du skal have teltet med hen, og hvad det skal kunne. Er du på udkig efter et telt, der kan klare ethvert salgs vejr, eller skal du måske bruge et, der vejer mindst muligt? 

    Tunneltelte er typisk en af de letteste valg. De slås op ved hjælp af to buede stænger– det kan ikke stå af sig selv uden pløkker, men det kan til gengæld nemt og hurtigt slås op i regnvejr, da man kan slå det op og pakke det sammen uden at skille indertelt og oversejl fra hinanden. 

    Desuden har tunneltelte ofte en rummelig apsis med plads til udstyr eller ophold og madlavning i uvejr. Ulempen er dog, at tunneltelte kan være vindfølsomme og ikke kan slås op på steder, hvor det ikke er muligt at slå pløkker i jorden. 
    Et kuppeltelt slås op ved hjælp af to krydsende stænger og kan klare lidt mere vind end tunnelteltene. I milde vindforhold kan et kuppeltelt oftest stå uden pløkker, hvilket gør det idéelt til stenede underlag. 

    Kuppeltelte har et mindre overfladeareal end kuppeltelte. De har også en mindre apsis og kan derfor være nemmere at finde plads til på en stenet fjeldside. Til gengæld er kuppeltelte oftest i den tungere ende og skal rejses af to omgange; først indertelt, derefter oversejl. 

    De geodætiske telte har mange stænger på kryds og tværs, som gør dem enormt vinstabile selv i ruskende vind. Det gør, at de kan bruges på ekspeditioner og bjergbestigninger, da det er den type telt, der bedst kan stå imod alt hvad naturen har at byde på. Geodætiske telte er derfor også primært relevante for dem, der skal ud i meget ekstreme vejrforhold. 

    Hvis du skal ud i elementernes rasen, er det desuden værd at undersøge dit nye telts vandtæthed. Du kan læse mere om vandsøjletryk og vindstabilitet på bloggen.

    Det kan være en fordel at overveje hvilket terræn, teltet skal stå i, og du kan med fordel supplere dit udstyr med eksempelvis pløkker til sne, sten eller sand, eller måske en let tarp så du kan lave mere læ og tør plads, hvis det regner eller blæser meget på turen.

     

    Hvor meget plads har du brug for? 

    Hvis du skal på solotur, skal du overveje, hvor meget plads du skal bruge til dig selv og dit grej. Hvis du kun har en lille rygsæk, en kompakt sovepose og et lille og let liggeunderlag med, fylder det selvsagt ikke så meget. Men hvis du tager hele grejsamlingen med i form af smarte campingmøbler eller det helt store sæt kogegrej med, så er det en anden sag. 

    Et 1-personers telt vejer selvsagt mindre end et 2-personers telt – men når der skrives ’1 person’, så er der også oftest kun plads til én person indenfor, og hvis du har meget oppakning med, kan din rygsæk være nødt til at blive forvist til apsis, fodenden eller den fri natur.  

    Hvis du skal ud i fugtigt eller vådt klima, kan du overveje, om den ekstra vægt af et 2-personerstelt måske er det værd, hvis det betyder, at du har god plads til dig selv og din oppakning inde i teltet. Hvis vejret er tørt, eller hvis du har en tarp med, kan oppakningen fint overnatte ude i apsis, som typisk har en god størrelse på selv de mindre telte – selvfølgelig alt efter, om der er tale om et kuppeltelt eller tunneltelt. 

    Hvis I er to personer afsted på et spændende eventyr, skal I ligeledes være opmærksomme på, hvor meget plads I har brug for. Pladsen i et 2-personers telt er udregnet til at kunne have to personer liggende uden oppakning – eller en enkelt person med oppakning. 

    Hvis I har brug for mere plads, kan det derfor være en idé at undersøge et større telt, som fx et funktionelt og let 3-personers telt – eller et af de store telte til 4 personer, hvis der også skal være plads til en firebenet ven eller en helt ung friluftsentusiast