12 gode tips til at holde liv i outdoorkludene

Henter data...
Næste artikel >
12 gode tips til at holde liv i outdoorkludene
Råd og vejledning
15 February 2024

12 gode tips til at holde liv i outdoorkludene

Du kan købe nok så lækker beklædning til turen, men behandler du det ikke ordentligt, vil de med tiden miste sine gode egenskaber: vandtætte jakker holder op med at være vandtætte og åndbare, dunjakker holder op med at isolere, og dine lækre uldprodukter bliver helt bogstaveligt ædt op. 

Følger du de her råd til at vedligeholde vaske og opbevare din friluftsbeklædning, kan du være sikker på, at den holder i længere tid og er en større fornøjelse af bruge på tur.

 

#1 Læs vaskeanvisningen

Husk at læse din beklædnings vaskeanvisninger og at bruge de anbefalede programmer. Der er en god grund til, at anbefalingerne findes, og uld kan for eksempel miste nogle af sine gode egenskaber, hvis det bliver vasket forkert. 

#2 Brug det rigtige vaskemiddel

Husk at købe godt, miljøbevidst vaskemiddel. Det skåner såvel din beklædning som miljøet.

#3 Bevar uldens naturlige egenskaber
Når du vasker dine uldprodukter, hvad enten der er tale om strømper, undertøj, sweatre eller huer, så brug et vaskemiddel, der er specifikt beregnet til uld. Det skåner dine produkter og hjælper dem til at bevare sine glimrende egenskaber. 

rrrr

#4 Vask ikke uld for ofte

Uld har nogle naturligt selvrensende egenskaber, som gør, at sved ikke sætter sig i tøjet på samme måde, som det gør i bomuldsbeklædning og tøj i syntetiske materialer. Derfor behøver uld ikke at blive vasket lige så ofte, hvilket gør, at uldbeklædningen ikke bliver slidt så hurtigt, som den gør, hvis du vasker den efter hver gang, du har været på tur. 

#5 Genimprægnér din outdoorbeklædning
Din vandtætte og åndbare beklædning som for eksempel jakker og bukser har brug for specialsæbe, der hjælper til, med at genimprægnere produkterne, så de beholder deres egenskaber. Husk at putte tøjet i tørretumbleren bagefter, da det er med til at genaktivere de vandafvisende egenskaber.

#6 Pas godt på dunene
Ligesom det er tilfældet med uld, så har dunprodukter også brug for specialvaskemiddel, som i det her tilfælde er beregnet til dun. Når for eksempel din dunjakke er blevet vasket, så skal den i tørretumbleren sammen med nogle tennisbolde. De sørger nemlig for at opløse de klumper af våde dun, der har samlet sig; og bliver de ikke løst, går det ud over isoleringsevnen, og du har lige pludselig et produkt, der ikke er så godt, som det kunne være.  

Mood_SS23_SilvanoZeiter_Midlayers_2354_EXP_2028-02-01

#7 Vask regelmæssigt

Du skal vaske din vandtætte og åndbare beklædning regelmæssigt efter brug. Ellers mister det nemlig sine vandskyende og åndbare egenskaber med tiden. Vasken er med til at genoprette de gode kvaliteter. 

#8 Luftning af tøj
Luft og tør dit tøj, efter du har brugt det på tur, inden du opbevarer det. 

#9 Opbevaring
Ligesom det er tilfældet med alt andet friluftsudstyr, så skal du sørge for at opbevare din beklædning et varmt og tørt sted. Kulde og fugt kan nemlig skabe mug og andre dårligdomme. Det kan betyde, at tøjet kommer til at lugte, og det kan også være med til at nedbryde materialerne. Så glem alt om at opbevare din friluftsbeklædning i skuret, garagen eller på loftet. 

_I4A7148

#10 Bevar fibrenes egenskaber

Sørg for, at fiber og dunbeklædning ikke er komprimeret, når du pakker det væk, da det i så fald vil gå ud over de isolerende egenskaber.

#11 Pas på møl
Er du glad for beklædning i uld, og har du meget af det, så husk med jævne mellemrum at gå al tøjet igennem og tjek, at der ikke er gået møl i det. Det er så surt at få ædt sine favoritstrømper. 

#12 Hæng dem op

Jakker og bukser i alle afskygninger har det bedst med at blive hængt op, når det bliver opbevaret derhjemme.

Find mere inspiration og beklædning til dit næste eventyr på vores webshop:

Læs også:

12 gode råd til at holde liv i sovegrejet

Råd og vejledning
Posted: February 15, 2024
Forfatter: Opdag Verden