Liggeunderlag

Her finder du vores udvalg af gode liggeunderlag fra kendte mærker – både selvoppustelige liggeunderlag og skumunderlag til alt fra camping til fjeldvandring.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Gode liggeunderlag til komfortable nætter 

Tag sengen med på tur og få en god nats søvn og en god start på næste dag! Din gode sovepose kan være dejlig varm, men kulde fra jorden kan gå lige igennem, hvis du sover uden eller med det forkerte liggeunderlag – og så bliver overnatningen i naturen hurtigt en kold fornøjelse. 

Derfor er et godt selvoppusteligt liggeunderlaget isolerende skumunderlag eller en behagelig luftmadras et vigtigt redskab til at sikre en god nattesøvn, når du skal ud på eventyr. Det hjælper dig med at holde varmen om natten – og så gør det, at du sover rart og komfortabelt i stedet for at vågne træt og med hold i ryggen. 

Der er ingen grund til at gå på kompromis med ens nattesøvn. Hvis man sover godt, kan man nemlig bruge energien dagen efter på at trekke videre til næste stop, opdage, nyde naturen eller gå på eventyr.

Hos Eventyrsport har vi et stort udvalg af liggeunderlag i høj kvalitet til alle slags eventyr ud i det blå. I vores sortiment finder du liggeunderlag fra kendte mærker som Sea to SummitExpedTLT og Nordisk.

I udvalget finder du desuden flere forskellige typer og modeller; både brede, almindelige og dobbelte liggeunderlag, men også kønsspecifikke liggeunderlag, underlag til børn og ekstra lækre eller ekstra lette liggeunderlag. Kort sagt; der er noget til ethvert behov og til enhver smag - og helt sikkert også et, der passer perfekt til dig.

Forskellige liggeunderlag til forskellige formål

Find liggeunderlag fra mærker som Sea to Summit og tlt

Det helt rigtige liggeunderlag skal kunne holde til dét, du byder det – og så skal det ikke veje eller fylde mere, end at du kan have det med dig. 

I vores brede udvalg har vi både de traditionelle skumunderlag, de smarte selvoppustelige liggeunderlag og de supersmarte liggeunderlag med isolerende fyld i form af dun eller skum. Hvis du er i tvivl om, hvilken type underlag der bedst opfylder dit behov, kan du også læse meget mere i vores store guide

Når du vælger dit nye liggeunderlag, skal du først overveje, hvordan og hvor du kommer til at bruge det.

Hvis du skal bruge et liggeunderlag til vandreture, så er det vigtigt, at du vælger et letvægtsliggeunderlag, som fylder og vejer mindst muligt i forhold til, hvor isolerende det skal være. 

Når du er alene om at bære liggeunderlaget på ryggen over længere distancer, betyder det nemlig enormt meget for dit overskud, hvor meget vægt du fylder i rygsækken. Og et godt liggeunderlag behøver ikke fylde eller veje specielt meget. 

Hvis I er to på telttur, kan det være en fordel at vælge et dobbelt liggeunderlag. Så slipper I for revnen i midten, og det er nemmere at blive liggende på et bredere underlag i løbet af natten. Også i løbet af dagen er et dobbelt liggeunderlag fedt, da det gør det nemmere at holde orden inde i teltet.

Hvis I er på vandretur, skal I dog være opmærksomme på, at vægten af ét stort dobbelt liggeunderlag selvfølgelig ikke kan fordeles i to rygsække. Du kan finde en masse tips til at pakke vandrerygsækken ovre på vores store blog

Hvis du derimod skal transportere liggeunderlaget i en bil eller måske i en kano, gør det ikke så meget, hvis du vælger et underlag, der er relativt tungt. Så kan du eventuelt vælge et lidt tungere underlag, som derimod giver dig større komfort – samtidig så er billigere underlag ofte også tungere.

Hvis du skal sove ude i en meget kold nat, så er det også en god idé at vælge et tungere underlag til at supplere din varme vintersovepose med for at få bedst mulig isolering og undgå varmetab til jorden – også selvom du skal have det på ryggen.

I dette tilfælde er det dog ikke en god idé at gå på kompromis med prisen på dit nye liggeunderlag. Hvis nattetemperaturen nærmer sig (eller måske går under) frysepunktet, så skal der nemlig et rigtig godt liggeunderlag til for at isolere nok til, at du kan holde dig varm

Liggeunderlags isolering – hvad er R-værdi?

Et liggeunderlags R-værdi er et udtryk for, hvor isolerende liggeunderlaget er. Jo højere R-værdi, jo bedre isolering. Så langt så godt. 

Der findes nogle generelle guidelines for R-værdier, men der er ikke en decideret standard som med soveposers komforttemperatur, og det er producenterne selv, der oplyser deres produkters R-værdi. 

Man skal derfor se R-værdien som vejledende – men det er vigtigt at se på, inden man køber sit nye liggeunderlag. Det er nemlig ikke specielt sjovt at komme afsted på eventyr – blot for at opdage, at man overhovedet ikke kan holde varmen på sit nyerhvervede liggeunderlag. 

Et liggeunderlag med en R-værdi imellem 0 og 2 kan kun bruges om sommeren, da de ikke isolerer ret meget mod jordens kulde. Hvis R-værdien derimod er imellem 3 og 4, så fungerer underlaget fint fra forår til efterår – inklusive yderpunkterne. 

Men skal liggeunderlaget bruges om vinteren i Danmark, så skal R-værdien ligge på 5 eller derover, for at du kan holde varmen. 

Hvis du tager på tur i bjergene og skal sove i telt sne og frost, så skal du gerne op på en R-værdi af minimum 6. Og hvis du forventer, at det bliver mindre end -10°C grader om natten, så vælg et liggeunderlag med en R-værdi på minimum 8.

På vores blog kan du læse meget mere om R-værdi og de forskellige underlags funktioner. Her kan du også læse om soveposers varmeisolerende evner – så er du godt rustet til at få en god og varm nattesøvn ude i det fri. 

Skumunderlag og selvoppustelige underlag

Find kvalitets liggeunderlag online her

I vores stor udvalg af liggeunderlag finder du primært to forskellige typer; liggeunderlag af skum og selvoppustelige liggeunderlag. De to typer har dog lidt forskellige anvendelsesområder – og kan desuden bruges som supplement til hinanden. 

Typisk er skumunderlag de billigste liggeunderlag i udvalget – til gengæld halter de også gevaldigt efter de oftest noget dyrere selvoppustelige liggeunderlag på komforten, da de ofte kun er få centimeter tykke. 

På bloggen kan du læse mere om de forskellige typer liggeunderlag og om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde det helt rigtige underlag til at opfylde dine behov. 

Fordelen ved et selvoppusteligt underlag er, hvor meget komfort du får i forhold til vægten – og så er det nemt at have med, da det langt hen ad vejen puster sig selv op, når du først har rullet det ud i teltet eller shelteret. 

Tilsyneladende har selvoppustelige liggeunderlag en højere R-værdi end skumunderlag – men set i forhold til vægt og tykkelse, så isolerer underlag i skum bedre. 

To skumunderlag, som vejer mindre end ét selvoppusteligt, kan altså godt have en højere R-værdi en det selvoppustelige underlag. Til gengæld vil selv to skumunderlag aldrig give den samme komfort som selvoppustelige liggeunderlag. 

Når et selvoppusteligt underlag er pustet op, bliver det nemlig særdeles komfortabelt af ligge på. Hvis liggeunderlaget ovenikøbet er tykkere end 5 cm, så er det næsten som at ligge på en madras hjemme i soveværelset – i hvert fald i forhold til liggekomforten, hvilket især bliver tydligt, når du ligger på siden.

Hvis det selvoppustelige underlag er tyndere end 3 cm, så vil de fleste kunne mærke den hårde jord under sig. Med et liggeunderlag på minimum 4 cm forsvinder jorden under dig, og du ligger hævet op over den, hvilket for mange er rigtig rart. 

Hvis du vil have bedste komfort, bør du derfor vælge et selvoppusteligt liggeunderlag med en tykkelse på 5 cm eller derover. Vær dog opmærksom på, at vægten ofte følger med tykkelsen opad. Hvis du derimod vil have den letteste løsning og ikke er så bekymret for komforten, er et skumunderlag måske den helt rigtige løsning for dig. 

Skumunderlag er altid klar til brug, hvor selvoppustelige i sagens natur er længere tid om at blive klar. På vinterture kan du desuden overveje at kombinere de to typer for at få mest mulig isolering og komfort, så du kan holde varmen og få en god nattesøvn.  

Er du mere til en lækker luftmadras, hvor komforten er i top, så husk på, at den isolerer meget lidt, hvis der ikke er en eller anden form for fyld indeni. Er jorden kold, kan du kombinere den med et underlag i skum. Du kan også vælge en af de mere avancerede madrasser med isolerende fyld af f.eks. dun, som isolerer rigtig godt og har en meget lav vægt. 

Pas godt på dit nye liggeunderlag

Find liggeunderlag her - både selvoppustelige underlag, skumunderlag mm

Uanset hvilken type liggeunderlag, der får æren af at tage med dig på tur i fremtiden, holder det allerlængst, hvis du passer godt på det. Særligt selvoppustelige liggeunderlag kræver lidt pleje i forhold til de mere robuste skumunderlag. 

Derfor er det altid en god idé at opbevare dit selvoppustelige liggeunderlag ukomprimeret, så fyldet indeni ikke mister sin spændstighed (og derved evnen til at puste sig selv op) – præcis ligesom med din rigtiggode sovepose. 

Nogle liggeunderlag har en indbygget pumpe i siden, som gør, at du ikke behøver at puste ind i underlaget, hvis det lige skal have lidt mere luft, når det er færdigt med at puste sig op, eller hvis fyldet er ved at være lidt træt. 

Fugten fra ens ånde er nemlig ikke god for fyldet i liggeunderlaget. Ved at lade ventilen stå åben, når du opbevarer dit liggeunderlag, kan eventuel fugt dog fordampe ­­– og det er derfor vigtigt, at underlaget bliver pakket ud og får lov til at ’ånde’ efter en tur på eventyr. 

Hvis du ikke vil puste ind i underlaget for at pumpe det den sidste vej op, og det ikke har en indbygget pumpe eller medfølgende pumpepose, kan du tilkøbe smarte små pumpeposer på webshoppen. Her finder du også lappegrej, hovedpuder og andet grej, der er med til at gøre turen ud i det blå lige det lækrere. 

Husk desuden, at selvoppustelige liggeunderlag og luftmadrasser, der isolerer med luft, kan punktere. Tag derfor altid dit altid lappegrej med ud, når du skal bruge dit underlag. Ved mange modeller følger det med, og ellers kan man købe dem på webshoppen.