Skumunderlag

10 Varer
Her finder du vores udvalg af liggeunderlag i skum – lette og holdbare underlag, som kan holde til at blive taget med ud på spændende eventyr igen og igen.

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price
Henter data...

per side
Sorter stigende

  1. Mærke
    Navn:
    Product price
  2. Mærke
    Navn:
    Product price
  3. Mærke
    Navn:
    Product price
  4. Mærke
    Navn:
    Product price
  5. Mærke
    Navn:
    Product price
  6. Mærke
    Navn:
    Product price

Liggeunderlag skum – holdbare og trofaste underlag

Hvis du skal bruge et trofast liggeunderlag, som virkelig bare følger dig i tykt og tyndt, så går du sjældent galt i byen med et skumunderlag. De er lette, isolerende – og ofte det billigste valg, når du skal have et nyt liggeunderlag.

Et skumliggeunderlag er helt perfekt til mange typer friluftsliv – uanset om du skal sove i telt eller shelter, på spejderlejr og hejk eller vandretur gennem smukke omgivelser i al slags vejr. 

Blandt vores store udvalg af liggeunderlag i skum finder du underlag fra kendte mærker som alsidige TLT,funktionelle High Peak og gedigne Nordpol.

 

Skumliggeunderlag – hel simpel overnatning i det fri

Et liggeunderlag i skum er overnatning i naturen skåret helt ind til benet. Hvis du blot ønsker et underlag, som lige netop gør, at du ikke ligger direkte på jorden, og som ikke har en helt masse smarte funktioner eller tilføjelser – så er et skumunderlag det helt rigtige valg til dig. 

Skumunderlag fylder noget mere end de smarte oppustelige underlag og selvoppustelige liggeunderlag, og de er heller ikke lige så bløde at ligge på – ofte er skum-modellerne kun få centimeter tykke. Til gengæld koster et skumunderlag kun en brøkdel af, hvad du skal give for et fiber- eller dunfyldt underlag.  

Hvis du gerne vil kunne tage dit underlag med hen foran bålet, med på spejderlejr i al slags vejr og ud på overnatninger i skovbunde eller stenede omgivelser, hvor andre liggeunderlag ville få det svært og måske endda punktere – ja, så er et skumunderlag et rigtig godt valg. 

Et liggeunderlag af skum kan nemlig slides rigtig meget på, før det mister sine isolerende evner, og så kan det ikke punkteres. Det er med andre ord et meget trofast og pålideligt valg, hvis du ikke har noget imod at gå lidt ned i komfort for til gengæld at have et liggeunderlag, der kan tåle nogle tæsk. 

 

Skums isolerende egenskaber

Skumunderlag kan både bruges alene eller i kombination med et selvoppusteligt eller oppusteligt liggeunderlag. Hvis du vælger et skumunderlag, skal du være opmærksom på, at nogle modeller isolerer bedre end andre – det kommer ofte an på tykkelse og beklædning. 

Da man ofte ikke oplyser den isolerende R-værdi på skumunderlag, som man gør på andre underlag, kan det være lidt svært at vurdere – dog har to skumunderlag oftest den samme isolerende evne som ét selvoppusteligt, som vejer mere end de to af skum tilsammen.  

Der er jo forskel på, om man er en frossenpind eller radiator om natten. Liggeunderlag i skum kan dog fint bruges til mange eventyr i kølige omgivelser alligevel, og på nogle modellers ene side finder du varmeisolerende foliebeklædning, som holder rigtig fint på varmen. 

Nogle modeller, som for eksempel High Peak Alumat, er lavet specifikt for at holde på varmen og er altså ikke lavet til at sove på alene, men det kan fint supplere en feltseng, et andet liggeunderlag eller bruges som tæppe under frokostpausen. 

Hvis du i forvejen har et liggeunderlag, som ikke helt er varmt nok til udetemperaturen, eller du har svært ved at holde varmen, er det altså en god idé at supplere med et liggeunderlag i skum nederst. Det kan nemlig give et par ekstra grader ved at yde ekstra beskyttelse mod kulden fra jorden. 

 

Mange former for liggeunderlag i skum

Nogle skumunderlag rulles sammen til en pølse, som er nem at spænde udenpå rygsækken. Andre igen klappes sammen og har en overflade, som kan sammenlignes lidt med en æggebakke. 

Æggebakke-designet gør, at de nemt kan foldes sammen, fordi toppene og fordybningerne passer med hinanden – og så klumper din gode sovepose sig ikke sammen under dig. I stedet fylder den hullerne ud, hvilket er med til at isolere undersiden bedre. 

Nogle modeller har desuden en varmereflekterende foliebeklædning, mens andre igen er produceret i ren cellplast, som har en høj isoleringsevne og lav sugeevne. 

En af skumunderlags andre fordele er desuden, at de trods deres større volumen nærmest ingenting vejer. For eksempel vejer TLT’s FOLD kun 290 gram, mens luksusudgaven TLT FOLD Lux Mat vejer 520 gram. Og Nordpol Ezavote EV-50, som er en lidt tykkere model end den klassiske Nordpol Hajk, vejer kun 400 gram.  

Hvis du er i tvivl om, hvilken type liggeunderlag, der bedst opfylder dine behov, kan du læse mere om de forskellige modeller i vores store guide på bloggen.