Op på mærkerne | Find rundt i miljø-certificeringerne

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Op på mærkerne | Find rundt i miljø-certificeringerne
Råd og vejledning
10 November 2023

Op på mærkerne | Find rundt i miljø-certificeringerne

Hvad skal du kigge efter, hvis du vil være sikker på, at din friluftsbeklædning lever op til miljø-krav, og der dermed er gjort en indsat for at nedbringe miljø-påvirkningen? Vi kigger her på miljøbevidste certificeringer og mærkninger og kommer med råd til, hvad man kan undersøge og spørge om, inden man køber udstyr

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke forhold friluftsprodukter er produceret under, og hvor stort et aftryk de har på miljøet. 

Og kigger man efter de forskellige certificeringer, der har med miljøbevidste produkter at gøre, kan det også være svært at finde ud, hvad de egentligt betyder. 


Det råder vi bod på her. 

Bluesign

Bluesign® er den mest strikse miljøstandard på markedet. Det er en international certificering, som producenter af friluftsudstyr verden over bruger. Bag den ligger der fem principper. De går ud på, at der i produktionen sker en mere bæredygtig udnyttelse af energi og råvarer, at der bliver taget ansvar for mennesker og miljø, at der bliver udledt mindre vand, at luftforureningen bliver formindsket og at der er forbedrede arbejdsforhold i produktionen. 

Hvis en producent lever op til de fem principper, kan de få et Bluesign®-label på et produkt, der består af 90 % Bluesign®-certificerede materialer. Samtidig skal mindst 30 % af produktets mindre dele som f.eks. lynlåse og knapper også være Bluesign®-godkendte.

Bluesign® bidrager med overvågning af hele produktionsprocessen; lige fra udvinding af de råmaterialer, der skal bruges, til bearbejdning af tekstiler. De undersøger, om der er blevet brugt unødige, miljøskadelige kemikalier og overvåger også håndtering af vand, energiforbrug, luftforurening, arbejdsforhold og meget mere. 


Oeko-Tex

Oeko-tex® er en standard, der har flere kategorier.

STANDARD 100 by Oeko-tex® har tilnavnet ”tiltro til tekstiler”, og certificeringen omhandler brugen af kemikalier og miljøskadelige stoffer i produkter. Der er en ganske frivillig certificering, hvor Oeko-tex tager stikprøver og tester produkterne på alle dele af produktet.

STeP by Oeko-tex® (Sustainable Textile Production) er et certificeringssystem, der bliver brugt, når det kommer til produktion af tekstiler og tekstillignende materialer. 

Her er der meget større krav til et produkts bæredygtighed, og det er certificeringens hovedformål: at produktionen er så bæredygtig som muligt.


GOTS (Global Organic Textile Standard)

Gots er en globalt anerkendt standard inden for certificering af økologiske tekstiler af organisk materiale, det vil sige uld, bomuld, silke og bambus. De blev oprettet med det formål at ensrette standarderne for økologisk tekstilproduktion, og derved bidrage til øget gennemsigtighed for forbrugeren.

En GOTS certificering involverer hele produktionskæden, og sikrer samtidig ordentlige arbejdsforhold. De evaluerer derudover brugen af kemiske stoffer, og stiller desuden krav til det færdige produkts holdbarhed.

Der er to forskellige mærkninger, som et GOTS certificeret produkt kan opnå. Enten "Organic", hvor mindst 95% af materialerne skal være økologiske, eller "Made with X% organic materials", hvor procenten angives. Denne skal være mindst 70% for at opnå certificeringen. Hos Eventyrsport finder du b.la. GOTS mærket på produkter fra Molo og Superstainable. 

photo-1675176785803-bffbbb0cd2f4

Fair Wear

Nonprofitorganisation Fair Wear arbejder med tekstil-brands. De arbejder for at forbedre tekstilarbejderes arbejdsforhold, og tager udgangspunkt i standarder fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og deres system er derfor baseret på internationalt anerkendte standarder. 

Fair Wears ‘Code of Labour Practices’ består af følgende standarder:

  • Arbejdet skal være valgt frivilligt
  • Arbejderne skal have rettigheden til at være med i fagforeninger og gruppere sig
  • Arbejdet må ikke være diskriminerende, dette gælder områder som lønninger og ansættelsesprocedurer
  • Ingen børnearbejde
  • Der skal betales såkaldt ‘living wage’, dvs. at lønnen skal kunne leve op til en lovlig minimumsløn
  • Arbejdstiderne skal være fair, bl.a. betydende at der ikke må arbejdes mere end 48 timer om ugen
  • Det fysiske arbejdsmiljø skal være sikkert og sundt
  • Arbejdskontrakter skal være lovligt bindende

Over 120 forskellige brands er medlemmer af Fair Wear, og forpligter sig derved til at leve op til kravene. Heriblandt kan nævnes Haglöfs, Montane, Vaude og Deuter.

B-corporations

Da virksomheden bag B-corp certificeringen, non-profit netværket Benefit-lab, blev grundlagt, skete det med ideen om at redefinere succesparametre indenfor erhverslivet, og med håbet om at virksomheder kunne være mere end blot for profit, men i stedet være med til at skabe forandring. Den tanke står stadig ved i dag, hvor over 400 virksomheder er certificerede med B-corp, blandt andet Tentree og Lifestraw.

Certificeringen er holistisk orienteret, hvilket vil sige at den både omhandler parametre inden for bæredygtighed, transparens og sociale faktorer. Med andre ord skal virksomhedernes arbejde med social- og miljømæssig bæredygtighed samt ansvarlighed være gennemgående for at kunne blive certificeret som B-corp virksomhed. Dette betyder, at virksomhedens foretningsmodel f.ek.s også skal leve op til dette.


Leather Working Group (LWG)

Forabejdning og garvning af læder kræver normalt en ret stor mængde både vand og kemikalier, som naturligvis har indflydelse på miljøet, og kan udgøre en risiko for personalet på f.eks. garverierne. Af den grund arbejder Leather Working Group (LWG) for at nedbringe miljøpåvirkningen i industrien, bl.a. gennem deres egne klassificeringer, der gør det lettere og mere transparent for virksomheder og forbrugere at se hvor læderet kommer fra, og samtidig sikrer, at de forskellige aktører i produktionskæden lever op til krav om miljøbeskyttelse.

Grüner Knop

Grüner Knopf, eller "den grønne knap" er det tyske statsstyrede certificeringsmærke for tekstiler, der sikrer at virksomhederne bag tager ansvar for deres produktionskæde, herunder både arbejdsforhold og menneskerettigheder samt miljø-udledning.

Certificeringen foregår på brand-niveau, hvilket vil sige, at et produkt ikke blot kan modtage certificeringen uden at hele virksomheden har fået evauleret deres produktionskæde, og addresseret deres forskellige risiko-områder. Omvendt får et produkt fra en certificeret virksomhed heller ikke automatisk mærkningen. Her stilles også krav til de materialer og kemikalier, der bruges i produktionen af det specifikke produkt.

1

Producenters egne mærkninger

Det kan kræve en temmelig stor omlægning i produktionen at leve op til en Bluesign®-certificering, og det kan være svært for mindre firmaer at gøre.

Derfor er der firmaer, som har deres egne certificeringer, der oftest også giver et godt fingerpeg. Her kan du f.eks. kigge på, om materialerne i produkterne er i for eksempel i genanvendt polyester eller økologisk bomuld.

Det skal du undgå, hvis du vil købe miljøvenligt

  • Engangsløsninger – produkter, der hurtigt skal smides væk, og du må købe noget nyt. 
  • Dunprodukter, der ikke er certificerede.
  • Uld, som ikke har en politik mod mulesing.

Hvad skal man kigge efter?

  • Kig efter solide produkter af god kvalitet. 
  • Kig efter organiske materialer, der kan genanvendes, når de har udtjent deres pligt.
  • Kig efter certificerede produkter, hvor arbejdsforholdene har været i orden og produktionen har haft mindst mulig påvirkning af miljøet.
  • Kig efter produkter, der er produceret lokalt – det er værd at kigge efter, selvom det er de færreste produkter, der er producerede i Europa.

Vores egen mærkning - Careful Choice

I Eventyrsport har vi ligeledes valgt at have vores egen mærkning af produkter, der indeholder miljøbesparende tiltag. Det har vi gjort for at du som forbruger har lettere ved nemt og hurtigt at finde disse produkter i junglen af forskellige certificeringer og produkter på markedet. For at få mærkningen skal produktet enten have en bæredygtighedscertificering, som f.eks. OEKO-TEX ® 100 eller bluesign, eller være lavet af miljøbevidste materialer såsom genanvendte fibre, uld eller træfibre. Du kan her læse mere om Careful Choice-mærkningen og kravene.

 


Læs også:

Guide: Sådan vælger du mere bæredygtigt grej

Herunder kan du finde produkter, der har fået Careful Choice mærkningen:

Råd og vejledning
Posted: November 10, 2023
Forfatter: Opdag Verden