BAGAGE
Store og små rygsække, duffles, rullekufferter, skuldertasker, computertasker – hver ting til sin tid. Mange ting kan naturligvis bruges til flere formål, og der stilles ikke lige høje krav til det hele.
Vandrerygsæk
Ved en vandrerygsæk er tilpasning alfa og omega, mens størrelse og indretning kommer i næste række. Et godt og robust bæresystem kan gøre forskellen på en god og en træls tur, og husk, at hoftebæltet er det sted med den absolut største belastning. Det er nemlig her, det meste rygsækkens vægt overføres til din krop. Det skal være polstret med et formfast skum, have de rigtige vinkler og den rigtige længde. Det samme gælder for bæreselerne, som skal kunne tilpasses, så de ikke sidder og gnaver. Brystrem er obligatorisk. Hvis ryglængden ikke kan justeres, skal du finde en rygsæk, der passer fra starten.
Prøv rygsækken i butikken med vægt i, ellers giver det ikke en realistisk mulighed for tilpasning og stillingtagen. Rygsækkens størrelse afhænger af turens formål og din egen størrelse. Erfaringen viser dog, at uanset sækkens størrelse bliver den altid fyldt. Soveposerum, sidelommer, frontlomme, udstyrsløkker, flydende toplåg m.m. er detaljer, der bør overvejes, og et godt kompressionssystem er guld værd. Og så skal materialerne selvfølgelig være af en ordentlig kvalitet. Tænk også på regnovertræk og transportpose til eventuelle flyveture.
Se vores store rygsække her
Daypacks
Dagtursrygsække - også kaldet daypacks - er en ekstremt omfattende varegruppe. Find ud af, om du skal bruge din til multisport, skolebøger, computer, sportstøj, indkøb, vandring, cykling eller rejse og find så én, der passer i størrelse, smag og indretning. Måske har du brug for et par stykker. Skal du bære tunge ting som bøger og computere, så sørg for et par gode, velsiddende seler. Skal du cykle, er god ventilation på ryggen af foretrække.
Dufflebags
Duffles kan bruges som kufferter, sportstasker og grejbeholdere på større ekspeditioner, og de fås fra helt små til giganter på langt over 100 liter.
Vandtæt opbevaring og rygsækovertræk
Vandtæt opbevaring/indpakning er en nødvendighed på kano- og kajakture, og sækkene kan også bruges som indsats i rygsækken. De fås i et væld af farver og størrelser og også i specialudgaver til telefoner, kameraer, computere m.m. Under "Tilbehør" finder du spænder, regnovertræk og lignende.
Se også:
Computertasker
Skuldertasker
Cykeltasker
Toilettasker
Bærestole
Børnerygsække
Vi fører rygsække, rejsetasker osv. fra bl.a. Osprey, Haglöfs, Fjällräven, Deuter, Vaude og The North Face.