Sådan vælger du det rigtige liggeunderlag

Inspiration til eventyr
< Forrige artikel Næste artikel >
Sådan vælger du det rigtige liggeunderlag
Råd og vejledning
11 September 2017

Sådan vælger du det rigtige liggeunderlag

Vi kigger på fire forskellige typer liggeunderlag – de selvoppustelige, oppustelige og dem i skum. Vi kigger også på, hvad deres styrker og svagheder er og hvilke egenskaber, du generelt skal være opmærksom på, inden du køber et nyt underlag.

 

Når du skal vælge, hvilket type underlag du skal have med på tur, står du over for nogle af de same dilemmaer, som ved køb af andet friluftsgrej.

 

For hvad vægter du højest? Komfort? Pris? Pakkevolume? Vægt?

 

Vi kigger her på de 3 primære typer af underlag, som har hver deres styrker og svagheder.

 

Vaude Venus liggeunderlag

1 Selvoppustelige underlag

Selvoppustelige underlag er konstrueret med en kombination af skum og luft til at isolere mod kulden fra jorden og gøre nattesøvnen blødere. Underlaget fungerer ved, at man åbner en ventil, og underlaget så selv ’suger’ luft ind og udvider sig.

 

Fordelene ved selvoppustelige underlag er deres gode isoleringsevne og styrke. Generelt vejer de dog lidt mere end skumunderlag og oppustelige underlag, og de fylder også noget mere i rygsækken end de oppustelige underlag.

 

Når det er sagt, så kommer selvoppustelige underlag i en række forskellige kvalitets- og prisklasser.

 

JR Gear Insulated Traverse luftmadras

2 Oppustelige underlag

Som navnet mere end antyder, så skal den her type underlag pustes op – enten ved mundkraft eller ved hjælp af en form for pumpe. Isoleringen kan være lavet med fiber, dun eller folie, som alle holder kulden fra jorden på afstand.

 

De store fordele ved oppustelige underlag er deres vægt og pakkevolumen, som begge er lavere end hos de selvoppustelige liggeunderlag, men de er samtidig mere skrøbelige, da der er større risiko for punktering.  

 

Til sidst er det værd at nævne, at de generelt den dyreste type liggeunderlag.

 

Z-Lite-Sol liggeunderlag

3 Skumunderlag

Det kan godt være, det gode, gammeldags skumunderlag fylder mere end de oppustelige og de selvoppustelige underlag, og ikke er helt så bløde at ligge på, men de er til gengæld lettere, billigere og så er der ingen risiko for, at de punkterer.

 

Du kan i det hele taget slide meget på skumunderlag uden at være nervøs for, at de mister deres isoleringsevne – du kan for eksempel hive det med uden for teltet og skabe lidt ekstra hygge foran bålet for dig og dine turkammerater.

 

 

5 vigtige overvejelser inden du køber liggeunderlag

Der er en række ting, der er vigtige at have før øje, inden du vælger dit underlag.

 

Her er fem vigtige punkter:

 

1 Vægt

Er vægt det vigtigste, så kig efter et skumunderlag. Vær dog opmærksom på, at selvom det ikke vejer meget, så fylder det meget. Kigger du på oppustelige og selvoppustelige underlag hænger vægt ofte sammen med pris – jo lettere de er, jo mere må du punge ud.  

 

2 Pakkevolumen

Det er meget forskelligt, hvor meget et underlag fylder. De oppustelige underlag fylder mindst, mens skumunderlag fylder mest. Selvoppustelige underlag varierer en hel del i pakkevolumen – jo mindre de fylder, jo mere koster de som oftest også.

 

3 Styrke

De forskellige typer af underlag har forskellig styrke, og det er ikke sådan, at fordi du bruger mange penge på et underlag, så er det stærkere end de billigere.

 

Faktisk er det markedets billigste underlag, skumunderlagene, der ofte er de stærkeste. De kan nemlig ikke punktere, som de selvoppustelige og oppustelige underlag kan. Der er mulighed for at lappe de underlag, hvis uheldet skulle være ude.

 

4 R-værdi

På samme måde, som det er vigtigt at have en sovepose, der passer til de temperaturer, du skal overnatte i, så er det også vigtigt at have et liggeunderlag, der har den rigtige isolation.

 

Isolationsevnen i liggeunderlag bliver målt i den såkaldte R-værdi, som går fra 1 til 9, og hvor en værdi på 5 betyder 5 gange så god isolering, som et underlag med en værdi på 1.

 

Som tommelfingerregel kan du bruge, at en R-værdi på 1-2 egner sig til sommerbrug, 3-4 er til brug i forår, sommer samt efterår, mens alt på 5 og over er til vinterbrug.

 

Det er dog lige værd at være opmærksom på, at der ikke er en samlet markedsstandard for R-værdi, og det er producenterne selv, der fastsætter den. 

 

5 Larm

Det er måske ikke noget, man tænker på, når man står med et underlag i butikken, men der er stor forskel på, hvor meget underlag larmer, når du vender dig på dem.

 

Mens skumunderlag og selvoppustelige underlag er stort set lydløse, så har de oppustelige underlag en tendens til at larme, når du vender dig. Det er værd at tage med i betragtningen, hvis du er typer, der let vågner om natten. 

 

Herunder finder du links til liggeunderlag og andet relevant udstyr:

Liggeunderlag

Luftmadrasser

Soveposer 

Pumper og andet tilbehør 

 

Foto: Jens Ottoson

Råd og vejledning
Posted: September 11, 2017
Categories: Udstyr , Vejledninger
Forfatter: Opdag Verden