Sådan testes telte for vindstabilitet

< Forrige artikel Næste artikel >
Sådan testes telte for vindstabilitet
Råd og vejledning
11 March 2014

Sådan testes telte for vindstabilitet

Teltet skal blive stående selvom stomen raser. Vi ser på test af telte og sikring af teltet, når det trækker op til uvejr. 

Har du været på tur i stormvejr, ved du hvor meget kraft, der er i vinden. Når det blæser 16-17 m/s, kan det være svært, at holde sig oprejst og bevæge sig fremad. Blæser det endnu mere, vil de fleste søge ly i teltet, som skal blive stående og forblive intakt, selvom vindstødende hiver og slider i teltdugen.

Hvordan testes telte for vindstabilitet?

Det sker med en vindmaskine, enten i en vindtunnel eller udendørs. Da luftfugtighed også har indvirkning på stabiliteten, simulerer man ofte også regnvejr i testen. Eksempelvis Fjällräven, går et skridt videre, ved at teste prototyperne intenst under naturlige omstændigheder og over en periode, der matcher flere års slidtage.

Nordisk udsætter telt for orkan

Blæser det mere end 20 m/s, er det forbudt at opholde sig i vindtunnelen.

Tag forholdsregler i stormvejr

Selvom dit telt er testet til at kunne klare en storm, er det en god idé at tage nogle forholdsregler. Opstil teltet i læ bag en forhøjning. Er du ude i snevejr, kan du bygge et værn af sne. Lad den smalle side af teltet pege mod vinden. Så har den mindre teltdug at få fat i.

Undgå at grene, kviste og sten, gnider sig op ad eller slår ind på teltdugen eller bardunerne, som skal være stramme og - om muligt, flugte med syningen på teltet. Teltpløkker skal være solidt plantet i underlaget og pløkfæster strammet efter. Har du ekstra pløkker med, kan du i hvert pløkfæste, bruge to pløkker placeret ved siden af hinanden. Ekstra barduner i posen, er også en god ting. Når du har opsat bardunerne, der fulgte med teltet som standard, kan du opsætte nogle ekstra, som diogonalt skal krydse hinanden. 

Sørg for at dit grej inde i teltet, ikke kommer i kontakt med teltdugen, da det kan give brud. Kontakt med teltdugen, øger også muligheden for, at det der er indenfor bliver vådt, også selvom teltet er vandtæt. Kontakten giver nemlig et pres på dugen, som kan gøre, at fugt trænger igennem. 

Akka Endurance fra Fjällräven i stormvejr

Fredrik Hyltén-Cavallius fra Fjällräven, fortæller om testen og giver tips til sikring af teltet.

Stort udvalg af telte til alle behov

Herunder kan du klikke dig videre til de forskellige teltkategorier, campingmøbler og tilbehør. Du kan også gå til hovedsiden på teltshoppen.

1-2 personers telte >

3-4 personers telte >

5-6 personers telte >

Familietelte >

Tarps og bivuak >

Myggenet >

Campingmøbler >

Telttilbehør >


Kilder: DMI, Wikipedia, Nordisk og Fjällrävenbloggen.

Råd og vejledning
Posted: March 11, 2014
Forfatter: Eventyrsport Blogger