Vandsøjletryk telte

< Forrige artikel Næste artikel >
Vandsøjletryk telte
Råd og vejledning
05 January 2014

Vandsøjletryk telte

Du har muligvis hørt det før: når du vælger telt, skal du være opmærksom på, hvor højt vandsøjletrykket er, men hvad betyder vandsøjletryk egentlig? Læs med her.

 

På campingferie, festival, vandreturen. Teltet er en hyppig rejsekammerat på turene ud i det fri, men der er ikke meget ved det, hvis teltet ikke kan holde regn ude. For at undgå at teltet omdannes til en swimmingpool er det derfor vigtigt, at teltet har det rette vandsøjletryk – men hvad er det nu lige, det er? 

Den tekniske definition af vandsøjletryk

Vandsøjletryk (VST) er et begreb, som bruges om telte i kunststoffer. Vandsøjletrykket er mængden af vand målt i millimeter, som 1 kvadratcentimeter af teltdugen kan modstå, før den gennembrydes af vandet. Jo højere et vandsøjletryk, des mere vand kan teltdugen modstå. 

Hvornår anses et materiale for at være vandtæt?

Hvis vandsøjletrykket er over 1.500 mm anses et materiale for vandtæt, men der er stor forskel på, om man har direkte kontakt til materialet eller ej.

 

Er oversejlets vandsøjletryk på 3.000 mm, klarer det stort set al slags regn. For bunden må vandsøjletrykket meget gerne nærme sig de 10.000 mm, da man sidder og ligger direkte på den og derfor potentielt kan presse vand igennem den.

Er det nok med et højt vandsøjletryk?

Det er selvfølgelig ikke kun vandsøjletrykket, der afgør, om et telt er godt. Teltets konstruktion og dets materialer har også rigtig meget at sige for, om dit telt holder stand i regn og vind.

 

Der er f.eks. forskel på, om teltets oversejl er i nylon eller polyester, og om der er brugt en silikonebehandling eller PU-behandling til at gøre teltet vandtæt. Ligeledes vil et telt med tapede syninger på bund og teltdug være bedre til at holde vandet ude, end det er tilfældet med et telt uden tapede syninger.

 

Desuden kan et telt være mere eller mindre vindstabilt. For at sikre dig, at teltet bliver stående, når vinden suser, kan du f.eks. vælge et telt, hvor pløk- og bardunfæsterne – og andre lignende steder på teltet – er ekstra forstærket. Når vinden rigtig tager fat, udsættes disse steder nemlig for et heftigt pres. Overvej desuden, hvor højt teltet skal være, da teltets højde også har noget at sige for, hvor vindstabilt det er.

 

Her kan du læse meget mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber et telt.

Hvordan slipper jeg af med kondens i teltet?

Kondens i teltet kan skyldes utætheder, men den opstår også på andre måder, bl.a.:

 

  1. ved madlavning i teltet
  2. når du ånder
  3. hvis du tørrer tøj indenfor 
  4. hvis teltet er slået op på fugtig jord
  5. ved ophold i teltet, når kroppen er varm og svedig, for eksempel efter en vandretur

Det er svært helt at undgå kondens i teltet, men den kan minimeres ved at lufte godt ud. Sørg for, at der er gode ventilationsmuligheder i teltet, og husk at åbne ”døre” og ”vinduer”, når vejret tillader det.

Leder du efter et nyt telt?

Herunder finder du links til udvalgte teltkategorier. Du kan også springe direkte til hovedsiden for telte, og se alle kategorierne.

 

1-2 personers telte >

3-4 personers telte >

5-6 personers telte >

Familietelte >

Tarps og bivuak >

Råd og vejledning
Posted: January 05, 2014
Forfatter: Eventyrsport Blogger