Praktisk info for Eventyrsport Gribskov Trail 2027
Her finder du svar på alle praktiske forhold omkring Eventyrsport Gribskov Trail 2027 , så du er godt klædt på inden startskuddet lyder. Du finder program, kørselsvejledning, gpx-filer til ruterne, FAQ, info om stævneplads og meget mere. Læs mere ved at folde punkterne ud.
Tilbage til eventsidenOm området
Gribskov er Danmarks største ”gamle” skov og har desuden landets største bestand af rådyr. Det er denne store, gamle skov, som ruterne til Gribskov Trail på smukkeste vis fører jer rundt i.
Alle ruter starter ved det åbne engområde ved den gamle asfaltfabrik nær Helsingevej. Herfra går de gennem flot bøgeskov nordpå. Alle ruter krydser Frederik den 2.'s kanal, snor sig op og ned ad skovens stejleste bakke, Fruebjerg, løber langs idylliske skovsøer som Rødedammen og Store Ondesø, og op ad den lange stigning i skoven ved Helledes Bakke.
7,5 km- og 13 km-ruterne er enkle, fulde loops, mens 20,5 km-ruten er en kombination af de to ruter.
Underlaget vil være varierende med grus, græs, skovbund, sand og mudder. Ruterne er ikke teknisk udfordrende og kan løbes af alle, der har mod på det.
Ruterne er fuldt markeret med orange flag i jorden samt gule og sorte pile de steder, hvor man skal være særligt opmærksom.
Det får du
- Nye trailruter gennem kongernes gamle skov i Nationaparken
- Løbevenlige og fuldt markerede ruter for både nye og erfarne trailløbere
- Varieret trail mellem gamle træer, skovsøer, moser og bakker
- Startnummer og tidtagning med chip
- Lækre depoter undervejs og i mål
- Medalje til alle
- Flotte præmier
- Gratis børneløb
- Stemningsfuldt start- og målområde ved den gamle asfaltfabrik
- Professionelt arrangeret event fra start til slut
Start | Stævneplads
Området for Start/stævneplads til Gribskov Trail er et åbent område ved den gamle asfaltfabrik, nær Helsingevej
Der være registrering, toiletter, start og mål her.
Parkering foregår lige ved stævnepladsen.
Følg anvisninger fra skilte og officials når i ankommer.
Parkering
Info tilgår
Program
Info tilgår
Afhentning af startnumre
Info tilgår
GPX-filer 2027
Info tilgår
Depoter
Info tilgår
Anbefalede sko
Ruterne kan løbes i almindelige løbesko, men vi anbefaler helt klart trailsko med greb under bunden. Du vil få mere ud af din kræfter og du vil stå sikkert fast på nedløb og i mudder.
Underlaget er klassik trail, med alt hvad det indeholder; jordstier, skovbund, sten/grus, mudder. Afhængig af vejret op til løbet kan der være en del mudder på enkelte passager. På disse underlag vil en trailsko være en klar fordel.
Resultater 2026
Øvrige informationer | Faciliteter
Overdragelse af startnummer: Kan overdrages via Sportstiming
Løbsresultatet på sms: Kan tilkøbes ved Sportstiming
Medalje: Ja
Diplom: Ja
Præmier: Der er præmier til 1, 2 og 3 i herre og dame på alle løbedistancer.
Præmierne er fra Eventyrsport og løbets partnere.
Tidspunkt for præmieoverrækkelse oplyses på stævnepladsen.
Fotos fra løbet: se dem her på Eventyrsport Events Facebook
Tidtagning med chip: Ja
DAF opmålt rute: Nej
Parkering: Se under punktet "Parkering" i menuen
Off. transport: Bus 303 stopper i Gadevag ca. 500 m fra stævnepladsen.
Find køreplan HER
Toilet: Ved stævnepladsen
Toilet på ruten: Nej
Mulighed for bad / omklædning: Nej
Mulighed for at købe mad / drikke: Det er muligt at købe forudbestille og købe lidt forskelligt forplejning på stævnepladsen.
Opbevaring af bagage: Ja, ved sekretariatet
Er hunde tilladt: Nej
Er babyjogger tilladt: Nej
Er der fartholder: Nej
FAQ
Er ruten markeret eller skal jeg løbe efter mig GPS ur?
Ruten er fuldt markeret med flag og pile hele vejen rundt. Det er dem, der leder dig rundt på ruten. Du kan downloade en GPX fil med ruten til dit ur, hvis du har lyst til det. Men det er kun, hvis du synes den kan være sjov at have med. Det er ikke nødvendigt.
Hvor hårdt trailløb er Eventyrsport Gribskov Trail?
Ruterne er relativ let tilgængelige. Du kommer til at løbe på små og store stier. Nogle steder vil der være rødder og mudder, men generelt er underlaget stabilt. Der er et par stejle op- og nedløb, men sporet er ikke specielt teknisk svært.
Skal man have løbet trailløb før for at kunne deltage?
Nej, det behøver du ikke. Tag det med ro, sæt farten ned og nyd naturen.
Hvilke sko vil I anbefale?
Se menupunktet højere op på denne, som hedder ”Anbefalede løbesko”.
ITRA Performance Index
Resultater fra Gribskov Trail uploades til ITRA Performance Index.
ITRA beregner på baggrund heraf en 'præstations-score' med indplacering på den internationalt anerkendte verdensrangliste for trailløbere.
Læs mere her: https://itra.run/FAQ/PerformanceIndex

Aldersgrænse
Aldersgrænser for deltagelse i Eventyrsport Events løb
Vi har til vores Eventyrsport Events følgende aldersgrænser og krav for børn og unges deltagelse:
Børn og unge fra 8 år og op er velkomne til at løbe med på vores løb på følgende vilkår:
- 8 - 11 år: må deltage sammen med en voksen og kun på distancer op til 10km.
- 12 -15år: må deltage alene, men kun på distancer op til 15km.
- fra 15 år: deltager på lige vilkår med voksne.
Disse regler gælder for alle vores løb, der ikke er beskrevet som børneløb.
Vores børneløb er for alle op til 12år. Her bestemmer man selv, om man vil have en voksen med.
Sikkerhed | Førstehjælp
Såfremt du står i en farlig situation skal du ringe 112.
Såfremt du er træt/øm skal du gå til nærmeste depot.
Er du ud at stand til at komme til næste depot, så kontakt løbsledelsen. Nummeret står trykt på dit startnummer.
Problemer på ruten (manglende markering): Kontakt løbsledelsen på 20465676
Vilkår for deltagelse
Vi gør opmærksom på at tilmeldingen er bindende og kan ikke udskydes eller refunderes. Det er dog muligt at overdrage nummeret til anden side og ændre navn såfremt det ønskes. Dette gøres via sin personlige Sportstiming profil.