3 Guidebøger om vandring og friluftsliv

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
3 Guidebøger om vandring og friluftsliv
Inspiration
14 September 2019

3 Guidebøger om vandring og friluftsliv

Vil du gerne i gang med at vandre? Komme ud på stierne og suge landskaberne til dig. Mærke roen sænke sig over sindet. Holde dig i form og opleve naturen på nærmeste hold. Vi har gravet tre bøger frem, der alle hjælpe dig til at komme i gang. 


Vandring og friluftsliv af Mette Mortensen

Flere og flere vil ud i naturen, mærke terrænet og sætte tempoet ned, så der er masser af overskud til at nyde den fulde oplevelse. Nogle drømmer om at sove under åben himmel, og måltider i det fri hører naturligvis med. 

Men hvordan får man styr på det hele og kommer godt i gang, hvis man ikke har prøvet det før?

Den her bog er skrevet til dem, der drømmer om at mærke friheden ved at komme ud i naturen – enten over flere dage med ‘sit hjem på ryggen’ eller på de lidt kortere ture med madpakke og varm kaffe.

Udgangspunktet er at give læseren de basale færdigheder, der skal til for trygt og sikkert at kunne opholde sig, vandre og overnatte i det fri, og læseren rustes til at vurdere egne behov og kunne pakke og indstille sin rygsækefter dette.

Bogen gennemgår de forholdsregler, der er nødvendige, hvis man skal holde sig mæt, varm og tør i naturen, og den giver input og viden til at vælge det rette friluftsudstyr. Der vil også være svar på, hvad man fx har brug for, når man på egen hånd skal finde vej med kort og kompas, hvis man får en vabel, bliver stukket af en hveps, og hvad der ellers er af små udfordringer.

 

Vandring i Sydsverige af Rene Ljunggren

Forestil dig din helt egen tur i noget, der ligner en ødemark i tyndtbefolkede skove, og din egen lejr med knitrende lejrbål og bålmad, mens solen går ned over skovsøen. 

Den svenske natur er markant anderledes end den danske. Den er præget af klipper og et troldelignende landskab med enorme, luftige skove med grønt mos og blåbær i bunden. Skovlandskabet er gennemskåret af vandløb og små og store søer.

Det sydlige Sveriges frie natur rummer en mængde markerede vandreruter med fine shelter­pladser til overnatning og er velegnet til weekendture året rundt. Men det er ikke kun de markerede ruter, der trækker. Der er nemlig gode muligheder for at gå sine egne veje uden for stierne, hvor søer og vandløb giver basis for “bushcamps”, hvor man kan være helt uforstyrret af andre og tæt ved vand til madlavning.

Bogen handler om, hvordan du kommer af sted alene eller sammen med gode vandrevenner. Hvordan I lærer at begå jer uden for stierne, og hvordan I finder de bedste spots og de mest øde vandreruter enten på stierne eller udenfor eller som en kombination. Du lærer at aflæse friluftskortets skjulte muligheder, og du lærer, hvordan du hjemmefra finder den perfekte rute gennem terrænet til de smukke overnatningspladser. 

Du får også anvisninger til, hvordan du planlægger og forudser mulige og ukendte forhindringer på din vej. Forhindringer, du skal takle for at komme videre, men som også gør din tur til en rigtig pionértur.

 

Friluftsliv – Fra drøm til virkelighed af Jens Bursell

Her er en moppedreng på 1,6 kilo og hele 376 sider, der byder på masser af inspiration til nye oplevelser og eventyr i naturen. 

Bogen gennemgår systematisk praktiske friluftsfærdigheder samt viden: Turplanlægning; mad-, brændstof- og ruteplanlægning; beklædning og udstyr; orientering; vandreteknik og sikkerhed; lejrliv sommer og vinter; båltænding og primitiv madlavning; sammenhold, kammeratskab og det at få en god tur sammen.

Du finder også en række inspirationskapitler om kajak og kano, turcyklingski og snesko, klatring og alpinisme samt en introduktion til naturens spisekammer. 

Bogen er en opdateret version af Friluftslivfra 2001 med den nyeste viden inden for friluftsliv suppleret med masser af nye fotos.

Inspiration
Posted: September 14, 2019
Forfatter: Opdag Verden