Merrell støvler
Støvler fra Merrell til damer og herrer
Gå på opdagelse i vores sortiment af Merell støvler til hele familien. Hvad enten du skal bruge et par solide støvler til hverdag eller tur-brug, kan du her finde fodtøj fra Merrell til dit næste eventyr. Merrell har siden 1981produceret vandrefodtøj, der lader dig udforske naturen. Derudover kommer støvlerne også i et væld af farver, der ser lige godt ud i bybilledet som på vandrestierne.
Støvler til vandring og hverdag
Med et par støvler fra Merrell er du klar til at ramme vandrestierne. Modellerne strækker sig fra lette støvletter med støtte til lige op over anklen, perfekte til en dagstur med en lille rygsæk, til mere solide vandrestøvler, der kan akkompagnere dig på vandreture og trekking i kuperet terræn med rygsæk.
Når du prøver vandrestøvler, er det vigtigt at du både har plads nok i spidsen, og at der ikke er noget ved støvlen, der generer. Prøv eventuelt at gå rundt i støvlen indenfor, enten derhjemme eller i butikken. Når du skal afsted på tur, er et par gode vandresokker desuden vigtige for at højne komforten og forebygge vabler.
Vinterstøvler fra Merrell
Som en del af udvalget finder du også vores vinterstøvler fra Merrell, designet til både friluftsliv og hverdag. Støvlerne er forede, vandtætte og høje i skaftet, så du kan holde tæerne dejligt varme i kulden. De forskellige modeller er desuden spækket med teknologier, der alt sammen er med til at isolere, eksempelvis det genanvendte fleece-for Primaloft® Gold Eco Series. På ydersålen sørger kraftige mønstre og vinter-venlige gummiblandinger for, at du kan stå godt fast på forskelligt underlag.
Vandtætte støvler med Gore-Tex
Skal støvlerne være vandtætte, er der masser af modeller at vælge imellem. Merrell anvender både den anerkendte Gore-Tex®-membran i deres fodtøj, såvel som deres egen membran. Begge dele sørger for, at du kommer tørskoet fra A til B. Kig efter forkortelserne ”GTX”, for Gore-Tex® eller ”WP” (Waterproof) for at finde de vandtætte støvler fra Merrell.
Udforsk Merrell hos Eventyrsport
Hvis du er på udkig efter enten sandaler eller sko, har Merrell ligeledes massevis af modeller til både hverdag og turbrug. Find for eksempel både badesandaler, sko med Gore-Tex®-membran og hjemmesko i vores sortiment.