VO2 max test | Den fysiologiske forklaring

Dykker vi dybere ned i arbejdsfysiologien, er konditionstesten med til at bestemme ved hvilken intensitet din krop og dine systemer udnytter de forskellige energikilder. Det er intensiteten, der afgør hvor stor andel fedt og kulhydrat, du forbrænder under din aktivitet.

Anaerobe energiprocesser

Den hurtigste energikilde, vi har i kroppen, er hverken forbrænding af fedt eller kulhydrat, men derimod spaltningen af energirige fosfatbindinger bl.a. spaltningen af kreatinfosfat til kreatin og fosfat (CrP - Cr+P). Processen foregår unden tilstedeværelsen af ilt, hvorfor vi kalder det en anaerob energiproces. Disse energirige fosfatbindinger udnytter vi under kortvarigt og højintens aktivitet f.eks. korte sprint. Energikilden dækker kun få sekunders arbejde, før det er brugt op, og derfor er der brug for andre energisystemer, som kan bruges til længerevarende aktiviteter.

En anden anaerob energiproces kaldes glykolyse. Glykolyse er en proces, som nedbryder sukkermolekylet, glukose. Kædes mange glukosemolekyler sammen i en lang kæde bliver det til kulhydrater.  Glykolysen er en længere proces end spaltningen af de energirige fosfatbindinger og med større kapacitet. Derfor giver processen energi til længere tids aktivitet f.eks en længere spurt. Slutproduktet fra glykolysen, pyruvat, har to skæbner afhængigt af tilstedeværelsen af ilt.

Hvis intensiteten af arbejdet er højt,  og der derfor ikke er tilstrækkelig med ilt til stede, bliver pyruvat til restproduktet laktat. Laktat kan måles i blodet og er en god markør for træningsintensiteten. Laktatmålinger kan man anvende under konditionstesten, for derved at definere sine tærskelværdier, herunder hvilken intensitet kan man arbejde med uden at ophobe laktat i blodet. Dette kan sammenholdes med sine pulsværdier og dermed kan dette anvendes under træningen og til træningsplanlægningen.

Aerobe energiprocesser

Hvis arbejdet foregår ved lavere intensitet vil pyruvat undergå den anden skæbne, en yderligere forbrændingsproces, hvilket ofte benævnes aerob forbrænding af glukose. Dette sker, hvis der er ilt til stede. Pyruvat vil transportere sig til mitokondiet, hvor den yderligere aerobe forbrændingsproces vil foregå. Det er en længere proces, men der udvindes mere energi end ved glykolysen, hvorfor kapaciteten er større.

Forbrændingen af fedt sker ligeledes, hvis der er ilt til at facilitere de aerobe energiprocesser i de aktiverede muskelfibre, som ved lavintens arbejde. Forbrændingen af fedt kaldes beta-oxidation og foregår også inde i mitokondriet. Kulhydrat er nemmere tilgængeligt og hurtigere at få ind i forbrændingssytemet sammenlignet med fedt, men vi har ofte større kapacitet/lagre af fedt i vores krop. En let-trænet person har ca. 100 g kulhydrat i leveren og 400 g kulhydrat i musklerne, hvorimod en veltrænet person kan have omtrent 130 g kulhydrat i leveren og 800 g i musklerne. Kulhydrat er vores primære nærringstof til aktivitet under arbejde, men ved lavere intensitet og længerevarende arbejde bliver fedtforbrændingen en betydende faktor.

Viden om de forskellige energiprocesser kan vi anvende til at strukturere og planlægge din træning, træningsintensitet og kostindtag til vejen mod dine mål.