Termogummistøvler vs. vintergummistøvler: Hvad skal du vælge?

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Termogummistøvler vs. vintergummistøvler: Hvad skal du vælge?
Råd og vejledning
23 September 2022

Termogummistøvler vs. vintergummistøvler: Hvad skal du vælge?

Lærke Sol Kappel Andersen - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Lærke Sol Kappel Andersen

- Vild med klatring, fast hiking, vandring - og grej!


Det kan ofte være lidt af en jungle at finde rundt i de mange forskellige betegnelser, når man skal finde børnefodtøj til de kolde måneder. Dette bliver ikke lettere af, at både vintergummistøvler og termostøvler ofte har ”termo” i navnet! Læs med her, og bliv skarp på forskellen mellem de to.

I denne artikel vil du lære mere om:

  1. Forskellen på termo- og vintergummistøvler
  2. Hvilken støvle du skal vælge afhængigt af behov
  3. Gode råd til køb af fodtøj til dit barn

Forskellen ligger i materialet

Den største forskel på de to støvler ligger i, hvilket materiale de er fremstillet af.

En termostøvle er fremstillet af et PU-materiale (Polyurethane), der kort sagt indeholder millionvis af små luftbobler. Det er disse luftbobler, der sørger for isoleringen i støvlen, og samtidig sørger for, at støvlen er let og forholdsvis smidig selv i koldt vejr.

En vintergummistøvle vil derimod oftest være lavet af natur-gummi, som man det kender fra ”almindelige” gummistøvler. Isoleringen i støvlen kommer i dette tilfælde fra det varme inder-for, eller i nogle tilfælde en termo-indlægssål.

Vintergummistøvle

  • En foret gummistøvle
  • Vandtæt
  • Typisk lavet i naturgummi
  • Fleksibel og nem at tage på
  • Et varmt inder-for sørger for isoleringen
  • Isolerer ned til ca. -3°C

Termostøvle

  • Lavet af et PU-materiale, med små isolerende luftbobler
  • Vandtæt
  • Har typisk et godt greb til at stå imod på glat underlag, såsom sne eller is
  • Nem at tage på for barnet
  • Varmt og behageligt inder-for
  • Isolerer ned til ca. -20 °C.

Hvilken støvle skal jeg vælge?

Hvilken støvle du skal vælge til dit barn, afhænger som altid af, hvilket behov barnet har, og dermed hvilke krav, støvlen skal kunne opfylde. Begge typer støvler præsenteret her er vandtætte og nemme for barnet at tage på, hvilket ofte er en fordel i en travl (og våd) hverdag. En vintergummistøvle kan holde på varmen ned til typisk -3 °C, hvorimod en termostøvle kan holde fødderne varme helt ned til ca. -20 °C. Skal barnet være ude i koldt vejr i lang tid, vil en termostøvle derfor være at foretrække. Hvis barnet skal gå langt i fodtøjet, kan du med fordel også overveje en vinterstøvle eller en decideret vandrestøvle, som typisk vil være mere behagelig at gå i, og mere åndbar.

3 råd til køb af fodtøj til dit barn

#1

Hvis det er muligt, så tag inder-sålen ud af støvlen, og få dit barn til at stille sig oven på den. Fra spidsen af den længste tå til enden af sålen skal der være ca. 1-1,5 centimeter.

#2

Husk at tage højde for voksende fødder. I løbet af en sæson kan en barnefod hurtigt rykke sig et halvt eller et helt nummer. Alt afhængig af hvilken støvle du vælger, er det også en god idé at tage højde for en tyk sok til de ekstra kolde dage.

#3

Lad barnet prøve at gå rundt i støvlen, enten i butikken eller hjemme på stuegulvet. På den måde er det nemmere at opdage, hvis der er noget, der klemmer, eller omvendt hvis støvlen er for stor og klodset at gå i. 

Råd og vejledning
Posted: September 23, 2022
Forfatter: Lærke Sol Kappel Andersen