Miljøbevidste materialer i Tentree-produkterne

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
Miljøbevidste materialer i Tentree-produkterne
Råd og vejledning
14 August 2019

Miljøbevidste materialer i Tentree-produkterne

Tentree er ikke kun miljøbevidste i deres grundidé om at plante masser af træer. Når de udvælger materialer til de produkter, de designer og producerer, er miljøbesparende parametre med i første række. Det ses tydeligt, når du læser den lille hvide label indeni i tøjet, hvor der står, hvad produktet er lavet af.

tencel_-_test

Tencel™ lyocell

Tencel™ lyocell har vi tidligere beskrevet, men for at samle op på hovedpointerne omkring dette materiale, kan vi sammenfatte tre hurtige punkter:

  1. Intet spild af produktionsvæsker.
    Produktionen foregår i et lukket kredsløb, og derfor bliver 99,5% af væskerne genbrugt ved ny produktion af Tencel™ lyocell.
  2. Naturlige og certificerede råvarer
    Alt Tencel™ lyocell er produceret af træ, der er FSC-certificeret. Denne certificering kræver, at træproduktionen lever op til miljømæssige og sociale standarder.
  3. Ren og sikker produktion
    Træerne til produktion af Tencel™ lyocell bliver ikke sprøjtet med barske og giftige kemikalier. Dette minimerer skadelige effekter på arbejdere og miljøet.
_kologisk_bomuld_test

Økologisk Bomuld

Økologisk bomuld er et andet gennemgående materiale hos Tentree. Almindelig bomuld kræver på verdensplan enorme mængder af pesticider og massiv kunstvanding. På disse to punkter skiller økologisk bomuld sig ud:

    1. Ingen kemikalier
      Når økologisk bomuld bliver plantet og høstet, må der ikke bruges giftige kemikalier. Det er både bedre for miljøet og for dem, som arbejder med produktionen.

    2. Lavt vandforbrug
      Innovative metoder og opsamling af regnvand er med til at reducere vandforbruget med 70% i forhold til traditionel produktion. 80% af det vand, som økologiske bomuldsplanter bliver vandet med, er regnvand. Derfor vil et produkt i økologisk bomuld have et væsentligt mindre miljømæssigt aftryk.
polyester_test

Genanvendt polyester

Genanvendt polyester er ved at være ganske udbredt i tekstilindustrien, og Tentree designer naturligvis også produkter i dette materiale. Typisk bliver fiberen lavet af plastikflasker eller andre kasserede polyestervarer. Det hele bliver knust i små stykker og spundet til tynde tråde, som væves til stof. Derved finder Tentree anvendelse for masser af plastikaffald, som ellers kunne ende på lossepladser rundt omkring i verden.

    

Hamp_test

Hamp

Hamp er den fjerde type miljøbesparende materiale, som Tentree bruger i deres produktion. Hamp er meget slidstærk og smidig og har desuden en overraskende høj åndbarhed. Produktionen af hamp kan levere langt større mængder fibre for hver tønde land, end almindelig bomuld kan. Faktisk er normen 100-200% højere. Desuden kræver hamp mindre vand - ca. 75% mindre. Endelig er produktionen stort set fri for pesticider og kemikalier.

Disse fire materialetyper er grundlaget i hele Tentree-produktionen. Derudover bruger Tentree også kork og kokosnøddeskaller. Kork til dekorative lapper, snorestrammere og lynlåshåndtag. Kokosnød til knapper. Begge materialer har fordele knyttet til sig. Kokosskallerne er et biprodukt fra anden industri, og korktræerne har faktisk gavn af at få høstet en del af deres bark.

Hvis du ser efter i dit eget tøj og finder den lille hvide stofetiket, der er syet fast et sted, kan du se, hvad dit eget tøj er lavet af. Så kan du vurdere, om du skal trække i en mere bæredygtig retning med Tentree-produkter, næste gang du skal supplere garderoben.

Råd og vejledning
Posted: August 14, 2019
Forfatter: Eventyrsport Blogger