4 af de mest opfindsomme, miljøvenlige materialer

100-vis af artikler hjælper dig til at komme på tur med vandrerygsækken, teltet, børnene eller på cyklen. Desuden får du masser af tips og tricks til udstyr, valg af bæredygtige materialer og gode råd til at komme i form
< Forrige artikel Næste artikel >
4 af de mest opfindsomme, miljøvenlige materialer
Inspiration
25 August 2020

4 af de mest opfindsomme, miljøvenlige materialer

Det tyske outdoormærke, Vaude, har sat sig et ambitiøst mål. Især fordi, de kun har 4 år til at nå det. I 2024 skal 90% af alle deres produkter hovedsagligt være syet med biobaseret eller genanvendte materialer og stadig bevare den samme kvalitet. Sådan et mål kræver, at Vaude går på jagt efter nogle af de mest opfindsomme, miljøvenlige løsninger, der giver gamle materialer nyt liv eller bruger naturen på uforudsete måder til at kunne producere deres brede udvalg af cykeltøj og cykeltasker, rygsække, og tøj til herrer, damer og børn

 

 

1. Gamle fiskenet, nyt nylon

Jagten på nye bæredygtige materialer starter på bunden af havet og på afsides lossepladser. Her indsamler ECONYL®, en bæredygtig nylonproducent, rester af fiskenet, gamle tæpper, og hvad de ellers kan finde for at rense det og gendanne det til nye nylontråde, der har nøjagtig samme kvalitet, som hel nyproduceret nylon. Efter det gamle nylon er renset, står man tilbage med et produkt, der har alle de samme egenskaber, vi kender fra nylon. Den eneste detalje er, at man for hvert kilo produceret har sparet syv kilo råolie og fem kilo Co2. Altså et produkt, der er 80% mere miljøvenligt end sin forgænger. 

 

EcoLyn


2. Fra grums til grej

Tøj og udstyr produceret af kaffegrums. Ja, det lyder måske sært. Men faktisk kan kaffe væsentligt mere end at holde øjenlågene åbne klokken 07.15 mandag morgen. Når man kombinerer kafferester med bæredygtigt polyester, får du et produkt, der naturligt absorberer lugt fra kroppen, beskytter dig mod UV-stråler og samtidig er væsentligt mere svedtransporterende end f.eks. bomuld. For kloden hjælper det på to måder: 1) Ved at undgå giftige kemikalier, man ellers ville tilføje i produktionen for at forbygge lugt. 2) Ved at reducere mængden af affald, der ender på kaffebøndernes losseplads. 

 


3. Filt fra mælk

På bagsiden af Vaudes rygsække finder du et silkeblødt materiale, QMILK, der startede som mælk fra tyske køer, som ikke var egnet til fødevare. Ud af mælken kommer silketynde fibre, som blandet med lammeuld ender med at blive et helt let filtmateriale med naturlige antibakterielle. Når taskerne har udtjent deres værnepligt, kan du blot pille filten ud og smide den i køkkenkomposten. 

 

qmilk2 


4. Farverigt affald - Natural dyes

Processen kan måske lede tankerne tilbage til hjemmefarvning af trøjer i 70’ernes kollegiekøkner, og idéen er egentlig den samme. Processen og resultatet er bare optimeret, så Vaude kan bruge det selv på outdoorbeklædning, der skal stå imod elementerne mere end andet beklædning. Fra f.eks. rødbeder, appelsinskaller og urter, der ellers ville være endt i skraldespandene hos landbruget og madindustrien, udvinder man koncentrerede farver. Du finder det især i Vaudes vandrebukser og -trøjer. Fra naturen til dine oplevelser i naturen. I sidste ende sparer det en masse vand og kemikalier, der er de store syndere, når det kommer til at få farve på tøjindustrien. 

 natural dye


Green Shape vaude

En grønnere facon

Vaude opsporer faktisk ikke kun de gode idéer, men engagerer sig sammen med deres partnere i at udvikle og fintune de nyskabende og nødvendige materialer.

Hvis du er nysgerrig efter selv af se et af de “naturligt farvede” grønne produkter fra Vaude, skal du holde øje med Green Shape-logoet. Det er ikke svært at finde. Lige nu sidder mærket på 97% af Vaudes produkter, og udover at stå for genanvendte og naturlige materialer, betyder mærket også, at produktet let kan repareres, at de personer, som har lavet din jakke eller telt har haft fair vilkår og lønforhold (du kan læse mere om fair wear lige her), og at når du engang er færdig med produktet, så kan materialerne igen genbruges.

Inspiration
Posted: August 25, 2020
Forfatter: Mads Nedergaard Larsen