Forstå vigtigheden af de rigtige løbesko
Hver eneste gang du lander når du løber, så sker det med et relativt hårdt tryk. Derfor bliver de løbesko, du har under fødderne, vigtigt for den påvirkning som landing har på kroppen. Og derfor skal du passe på med at købe for billige løbesko af en dårlig kvalitet.
For at sikre dig optimale forhold for et langt liv som løber og undgå risikoen for skader, skal du bogstaveligt talt se dine løbesko som fundamentet i din træning. De skal kunne modstå presset og yde en tilstrækkelig stødabsorbering. De skal have den rette stabilitet til dit behov og din løbestil.
Neutral løber eller overpronation? Hvad er min løbestil?
Når du løber og lander, kan der overordnet set ske 3 ting for dine fødder:
- Fodsålen afvikler vandret på underlaget - kaldet neutral (neutral pronation)
- Foden falder ind – kaldet overpronation eller pronationsindfald
- Foden falder ud – kaldet underpronation eller supination
Ved overpronation / pronationsindfald ser man den inderste ankel falde ind over svangen. Det medfører en hård belastning for dine ben, hvilket man helst vil undgå. Den ønskede skridtafvikling, hvor foden afvikler vandret på underlaget, kalder man neutral eller neutral pronation.
Overpronation er ikke lig med skader. Indfaldet er kroppens egen måde at "tage af" for stødet. Efterhånden som din krop vænner sig til at løbe, vil du således også blive stærkere og din behov for støtte kan ændre sig. Man kan ligeledes arbejde med at ændre sin løbestil via specifik træning.
Hvis din overpronation er kraftig, vil det være fornuftigt, at løbe i en sko, der er fremstillet med teknologier som modstår dine fødders indfald. Det kan være en hårdere skum eller plastik konstruktioner på indersiden af sålen. En fast hælkappe vil ligeledes være med til at sikre et godt hold på foden.
Læs mere her: Find din løbestil
Hver løber har hvert sit behov
Ikke to løbere er ens. Det er også tilfældet, når vi kommer til valg af underlag, tempo, distance, antallet af kilometer og ture om ugen osv. Generelt er det godt at have flere forskellige typer løbesko at skifte mellem, alt afhængig af dagens tur.
Producenterne bliver mere og mere specialiserede i deres måder at fremstille løbesko på og således vil du som løber får mest ud af, at vælge sko der er designet med netop formål for øje. Du vil få en bedre løbeoplevelse og få mere kvalitet i din løbetræning.
Skifter du mellem flere forskellige par med eksempelvis forskellig grader af stabilitet, vil du samtidig udsætte sener og led for forskellige påvirkninger og på sigt gøre kroppen stærkere. Jo mere kroppen trænes, desto stærkere bliver den.
En anden bonus er, at du forlænger levetiden på dine sko. Skummet i mellemsålen består af en masse små luftbobler, der presses sammen, hver eneste gang du lander og sætter af. Hvis du bruger det samme par sko hver eller hver anden dag, får de ikke lov til at "rejse sig" igen og herved mister stødabsorberingen sin effekt for hurtigt.
Løbeskoen lag for lag
Løbesko består af flere lag, der oftest beskrives således:
- Overdel
- Topsål
- Mellemsål
- Ydersål
Overdelen kan være af mesh eller strikket og er ofte besat med gummiområder, der er med til at give et godt hold om foden. Overdelen er slidstærk og forstærket på eksempelvis tåboksen, hvis det drejer sig om trailsko. Generelt set ønsker man en åndbar overdel, så sved og vand kan komme hurtigt væk.
Topsålen er den del af sålen, der ligger lige umiddelbart under den indvendige løse sål. Allerede her vil man opleve den første del af komforten i en løbesko.
Mellemsålen er her, hvor den mest aktive del af skoens ydeevne findes. Det er i mellemsålen af mængden af returenergi afgøres og hvor den dybe stødabsorbering findes. Skumtyperne varierer fra brand til brand og har forskellige egenskaber og hårdheder. Overordnet set har skumtypen indflydelse på løbeskoens stødabsorbering, energireturnering og vægt.
Ydersålen er bunden af skoen og umiddelbart den del, som udsættes for mest direkte slid og som derfor oftes være belagt med slidstærk gummi. På deciderede trailsko, vil der ligeledes være et højt mønster, som sikrer fodfæste i underlaget.
Læs mere her: Derfor er det en god ide med flere par løbesko
Vælg den rigtige sko til det rette formål
Din primære løbesko skal være en allround løbesko med fokus på komfort, stødabsorbering og stabilitet. Det er den sko, du løber størstedelen af dine ture i og som du bruger på dine længste ture om ugen.
Se vores udvalg af allround løbesko til damer
Se vores udvalg af allround løbesko til herrer
Skal du løbe kort og hurtigt, intervaller og tempoture, eller deltage i motionsløb, hvor du har et mål om en hurtig sluttid, så har du behov for en anden type at supplere med. Her skal du kigger efter modeller med en høj grad af returenergi og som har teknologier, der er med til at fremme en hurtig skridtafvikling. Flere af de hurtige løbesko bliver fremstillet med en carbonplade i mellemsålen, som er med til at give et kraftfuldt afsæt og øge tempoet i dit løb.
Se vores udvalg af tempo- og konkurrencesko til damer
Se vores udvalg af tempo- og konkurrencesko til herrer
Er du vild med løbeture i naturen gennem skoven, er du på rette vej. Løb i ujævnt terræn gør dig til en stærkere løber. Det kuperede landskab byder på indlagte intervaller og booster din form. Derudover er det variationen godt for motivation og dit humør.
Når det går op og ned i naturen og underlaget er blødt og mudret, får du brug for et godt greb under sålen, så du kan stå fast. Derfor ser man altid knopper i forskellige udformninger på en trailsko.
Læs mere om valg af løbesko til trailløb her: Vælg den rette trailsko
Vandtætte løbesko
Der findes flere modeller med vandtætte membraner som eks. GoreTex. Dette kan være en fordel, hvis du ofte løber i vådt græs, i sne eller i det hele taget ønske mere varme og ikke bryder dig om at få våde fødder.
Vær dog opmærksom på, at den vandtætte membran også kan have sine ulemper. Har du fået vand i skoene, hvilket ofte kan være svært at undgå, hvis du løber trailløb gennem naturen, så kan det være svært at komme af med vandet igen, da den vandtætte membran holder vandet inde i skoen.
Derudover vil overdelen på eks. en GoreTex løbesko også opleves stivere end på en løbesko uden membran.
Se vores udvalg af vandtætte løbesko her.