Softshelljakker til damer

Softshelljakker til damer: Den alsidige jakke til et aktivt udeliv

Nogle jakker er skabt til regn. Andre til frost. Og så er der en softshelljakke, der udviklet til noget helt tredje - nemlig de dage, hvor du er i bevægelse, vejret skifter, og komfort betyder lige så meget som beskyttelse.

Hos Eventyrsport finder du softshelljakker til damer, der kombinerer høj åndbarhed, god bevægelsesfrihed og effektiv beskyttelse mod vind. Uanset om du leder efter en klassisk softshelljakke dame, en lang softshelljakke eller en let model til vandring og hverdagsbrug, finder du jakker fra kvalitetsbrands som Arc’teryx, Haglöfs, Trespass og Vaude.

Hvad er en softshelljakke?

En softshelljakke er den type jakke, mange ender med at bruge mest. Den er skabt til de dage, hvor vejret er lidt for køligt til en trøje, men hvor en tung eller helt vandtæt jakke hurtigt bliver for varm.

Det, der kendetegner en softshell, er kombinationen af komfort, bevægelsesfrihed og åndbarhed. Materialet er blødt og strækbart, så jakken følger dine bevægelser, uanset om du vandrer, cykler, lufter hunden eller nyder en aktiv dag i naturen. Samtidig beskytter den effektivt mod vind og lette regnbyger, uden at lukke al kropsvarmen inde.

Netop derfor er softshelljakken blevet en favorit blandt mange, der gerne vil være aktive udendørs. Den fungerer perfekt som overgangsjakke, på vandreturen eller som et komfortabelt alternativ til en skaljakke eller regnjakke, når vejret er tørt eller kun byder på enkelte byger.

Kvinde der tager orange skaljakke på i naturen

Hvornår bruger man en softshelljakke?

En softshelljakke er særligt velegnet, når aktivitetsniveauet er højt.

Mange kvinder bruger en softshelljakke til:

  • Vandreture
  • Cykling
  • Løb
  • Hundeluftning
  • Rejser
  • Friluftsliv
  • Skiferier
  • Langrend
  • Bjergbestigning
  • Hverdagsbrug

Fordi jakken er både åndbar og fleksibel, oplever mange, at den er langt mere behagelig end en traditionel regnjakke, når pulsen stiger.  

Hvis du eksempelvis ofte snører løbeskoene, trækker i dine løbetights og måske tænder sportsuret, så er en softshelljakke til dame en hel perfekt tilføjelse. I forårs- og efterårsmånederne kan de stå imod det friske vejr med deres vind- og vandafvisende overflade og klare de gentagende bevægelser, som man ofte laver, når man løber.

Er en softshelljakke vandtæt?

Som udgangspunkt er en softshelljakke ikke vandtæt, men til gengæld er de udviklet til at beskytte mod vind og lette regnbyger. Mange modeller har en vandafvisende overfladebehandling, som gør, at regndråber preller af, så længe vejret ikke for alvor åbner sluserne.

At en softshell ikke er helt vandtæt, er faktisk en af dens største styrker. Uden en vandtæt membran kan jakken nemlig slippe langt mere overskudsvarme og fugt væk fra kroppen, hvilket gør den særligt komfortabel, når du er aktiv. Du får altså en god åndbarhed i modsætning til, hvis jakken var komplet vandtæt.

Skal du ud i vedvarende regn eller meget vådt vejr, er en skaljakke eller regnjakke det bedste valg. Er vejret derimod tørt, blæsende eller kun byder på enkelte byger, vil mange foretrække en softshelljakke på grund af dens høje komfort og åndbarhed.

Hvad skal du kigge efter i en softshelljakke?

Den bedste softshelljakke afhænger af, hvordan du skal bruge den. Softshelljakker kommer i mange forskellige modeller, som hver især har sine egne features og fordele. Men du kan blandt andet overveje betydningen af følgende forhold ved en softshelljakke, før du køber:

  • Åndbarhed -  særligt vigtigt, hvis du er meget aktiv.
  • Stretch - giver større bevægelsesfrihed.
  • Vindbeskyttelse - afgørende på blæsende dage.
  • Pasform - skal sidde tæt nok til at holde vinden ude, men stadig give plads til bevægelse.
  • Hætte - en fordel i omskifteligt vejr.
  • Lommer -  gerne med lynlås til mobil, nøgler og kort.
  • Design og farve – er du mest til en klassisk farve og model, eller vil du kaste dig ud i en  frisk farve med flere detaljer?

Små detaljer kan gøre en stor forskel, når jakken bruges mange timer ad gangen.

Kvinde i bjergområde

Softshell eller skaljakke - hvad er forskellen?

Selvom de to jakketyper skaljakke og softshell kan ligne hinanden, er de udviklet til forskellige formål. I grove træk kan du tænke på softshell og skaljakker til damer sådan her:

Softshell:

  • Meget åndbar
  • Strækbar
  • Vindafvisende
  • Vandafvisende
  • Ideel til høj aktivitet

Skaljakke:

  • Helt vandtæt
  • Minimal stræk
  • Vindtæt
  • Vandtæt
  • Ideel til regn og hårdt vejr

Mange vælger en softshell, når komfort og bevægelsesfrihed er det vigtigste, mens skaljakken er det oplagte valg i kraftig regn og blæst.

Hvad er softshell lavet af?

En softshelljakke kan være lavet af mange forskellige materialer. Softshell består typisk af flere lag af syntetiske materialer, som arbejder sammen om at give både komfort og funktion.

De fleste modeller er fremstillet af:

  • Polyester
  • Polyamid (nylon)
  • Elastan
  • Bomuld

Ydersiden beskytter mod vind og let regn, mens indersiden ofte er blød og behagelig mod kroppen. Mange softshelljakker har desuden et let fleecefor, som giver ekstra komfort på kølige dage.

Kort eller lang softshelljakke?

Vi har både korte og lange softshelljakker. Både korte og lange softshelljakker har deres fordele. Det bedste valg afhænger derfor af, hvordan og hvor du planlægger at bruge jakken.

En kort softshelljakke er et populært valg til vandring, landrend, cykling og andre aktiviteter, hvor du er meget i bevægelse. Den giver stor bevægelsesfrihed, fylder mindre og fungerer godt sammen med en rygsæk eller hoftebælte. Derfor vælger mange også en kort model som en alsidig hverdagsjakke eller til rejser.

En lang softshelljakke dækker hofter og lår og giver lidt ekstra beskyttelse mod vind og kølige temperaturer. Den er særligt velegnet til gåture i skoven, pendling, hundeluftning og andre dage, hvor du opholder dig længe udendørs, men ikke nødvendigvis har et højt aktivitetsniveau.

Det vigtigste er at vælge en model, der passer til dine aktiviteter. Skal du primært være aktiv, vil mange foretrække en kort softshelljakke. Ønsker du derimod lidt ekstra komfort og varme i hverdagen, kan en lang softshelljakke være det oplagte valg.

Vil du vide mere om softshells egenskaber, og hvornår en softshelljakke er det rigtige valg, kan du læse vores guide: Hvad er en softshell – og hvornår skal du bruge den?

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en softshelljakke?

En softshelljakke er en let, åndbar og strækbar jakke, der beskytter mod vind og let regn. Den er udviklet til aktiviteter, hvor komfort og bevægelsesfrihed er vigtig. Den er vandafvisende, men som udgangspunkt ikke vandtæt.

Er en softshelljakke vandtæt?

Nej. De fleste softshelljakker er vandafvisende, men ikke vandtætte. De kan klare lette byger, men ikke længere tids regn.

Hvornår bruger man en softshelljakke?

Softshelljakker er populære til vandring, cykling, løb, rejser, skiløb og hverdagsbrug- især når vejret er køligt og omskifteligt.

Hvad er forskellen på en softshell og en skaljakke?

En softshell er mere åndbar, fleksibel og komfortabel, mens en skaljakke er fuldstændig vand- og vindtæt og derfor bedre egnet til kraftig regn. Hvis du vil vide mere om skaljakker, kan du udforske vores ultimative guide til skaljakker.

Hvad er softshell lavet af?

Softshell består typisk af polyester, polyamid og elastan, som tilsammen giver lav vægt, god slidstyrke, høj åndbarhed og stor bevægelsesfrihed. Ofte har den et blødt, behageligt materiale som indvendig for.

Kan man stå på ski i en softshelljakke?

Ja, mange bruger softshelljakker til skiløb på tørre dage eller til langrend og skitouring, hvor høj åndbarhed og bevægelsesfrihed er vigtigere end maksimal vandtæthed.