Skihandsker til børn

Få varme fingre med skihandsker til børn

Kolde fingre kan sætte en brat stopper for selv den bedste skidag. Derfor er et par gode skihandsker til børn mindst lige så vigtige som skijakken og skibukserne. De skal holde hænderne varme og beskyttede mod sne og vind, men samtidig give barnet mulighed for at gribe om skistave, snebolde og den obligatoriske kakao i pausen.

Hos Eventyrsport finder du både børneskihandsker og skiluffer fra blandt andet kvalitetsmærkerne Hestra og Kombi. Udvalget rummer både klassiske fingerhandsker, varme luffer og 3-finger-modeller, så du kan vælge præcis efter barnets behov. 

Børn der leger i sne iført skihandsker

Vælg de rigtige skihandsker til børn

Når du leder efter de bedste skihandsker til dit barn, er det værd at tænke over mere end bare størrelsen på handsken. Hvor let fryser barnet? Hvor aktivt er det? Og har det brug for at kunne håndtere skistave og udstyr selv?

Det kan være relevant at kigge efter:

  • Isolering, der passer til temperaturen og aktivitetsniveauet.
  • Beskyttelse mod sne, vind og fugt – også hvor langt op af armen, handsken skal dække.
  • En pasform, der giver plads til fingrene uden at blive for stor.
  • God bevægelsesfrihed og greb.
  • Manchetter, der hjælper med at holde sne ude.
  • Håndledsremme, så handskerne ikke forsvinder fra liften.

Handsker eller skiluffer til børn?

Fem frie fingre eller maksimal hygge i samme varme hule? Valget mellem skihandsker og skiluffer handler især om, hvor meget du vil prioritere fingerfærdighed over varme.

Fingerhandsker giver barnet bedre kontrol, når skistaven skal gribes, lynlåsen åbnes eller skibrillerne skal justeres.

skiluffer til børn ligger fingrene samlet og kan bedre holde hinanden varme. Det gør luffer til en favorit hos børn, der hurtigt får kolde fingre, men prisen er lidt mindre fingerfærdighed.

Til de mindste pistefræsere, der endnu ikke har det store behov for skistave, er et par varme luffer derfor ofte et rigtig godt valg.

Og så findes der faktsik også en kombination lige mellem skihandsker og skiluffer, nemlig 3-finger modellen.  

 

Læs også: Hvilke handsker skal du vælge?

 

 

3-finger-skihandsker rammer midt imellem

Kan i ikke helt vælge mellem handske og luffer? Så findes der heldigvis en mellemvej.

En 3-finger-skihandske kombinerer egenskaber fra begge modeller. I 3-finger modeller til børn er tommel- og pegefinger adskilt, mens de øvrige fingre ligger samlet. Det giver bedre mulighed for at gribe om eksempelvis en skistav, samtidig med at flere af fingrene kan holde hinanden varme. 

Derfor kan fx Hestra 3-finger-skihandsker til børn være rigtig gode til barnet, der ønsker mere fingerfærdighed end i en klassisk luffe, men ofte fryser i almindelige fingerhandsker.

Hvordan finder du de perfekte skihandsker?

Pasformen på skihandsker eller skiluffer er afgørende for den behagelige oplevelse. En skihandske skal ikke sidde helt tæt omkring fingrene. Der skal være lidt luft, så barnet kan bevæge fingrene og isoleringen ikke bliver presset unødigt sammen.

En for stor handske kan til gengæld gøre det svært at holde på skistave og håndtere udstyr. Mål derfor barnets hånd og sammenlign med størrelsesguiden fra det enkelte brand.

Hvor varme skal skihandsker til børn være?

Mere isolering er ikke altid bedre. Bliver hænderne meget varme og svedige, kan fugten gøre handskerne mindre behagelige og senere få fingrene til at føles kolde. 

Til børn, der hurtigt fryser eller står meget stille, kan en kraftigt isoleret luffe være et godt valg. Et barn, der er meget aktivt og hurtigt får varmen, kan have det bedre i en lettere skihandske.

Skal i til et område med meget lave temperaturer, kan tynde inderhandsker også være en fleksibel måde at tilføje ekstra varme på – men ofte er det ikke nødvendigt for børn, der er aktive.

 

Skihandsker til børn med manchet holder sneen på den rigtige side af handsken

En varm handske hjælper ikke meget, hvis sneen alligevel finder vej ind ved håndleddet.

Mange skihandsker til børn har derfor en længere manchet, som kan gå ud over jakkeærmet, eller en kortere manchet beregnet til at sidde under. Justering omkring håndleddet kan samtidig hjælpe handsken med at blive siddende og holde sne ude.

Skal resten af påklædningen til skiferien på plads, kan du også finde skiundertøj til børn og skisokker til børn hos Eventyrsport.

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Skal skihandsker være vandtætte?

Til lange dage med sne og slud er god beskyttelse mod fugt en klar fordel. Nogle skihandsker bruger en vandtæt membran, mens andre har vandafvisende ydermaterialer. Husk, at eksempelvis læder i sig selv ikke er vandtæt og kan kræve pleje. 

Kan skihandsker blive for store?

Ja. Lidt plads omkring fingrene er godt, men for store handsker kan gøre det svært for barnet at gribe ordentligt om skistave og andet udstyr.

Hvor mange par skihandsker skal børn have med på skiferie?

Et ekstra par skihandsker kan være rigtig praktisk – særligt til børn, der bruger mange timer på leg i sneen. Hvis dagens handsker bliver gennemvåde, har barnet et tørt par klar til næste tur i sneen.

Kan almindelige vinterhandsker bruges på ski?

Det afhænger af modellen. Til en hel dag på ski er skihandsker udviklet med fokus på blandt andet isolering, greb, snebeskyttelse og længere manchetter, og de vil derfor ofte være et bedre valg. 

Hvordan tørrer man skihandsker?

Følg altid producentens anvisninger. Lad som udgangspunkt handskerne tørre grundigt efter skidagen, og vær særligt opmærksom på plejeanvisningerne, hvis de indeholder læder.

 

Artikler

Find udvalgte artikler til inspiration og vejledning til skituren!

Se alle artikler