Skiferie uden skader: Få skipatruljens råd til sikkerhed på pisterne

Skiferien er for mange en dejlig måde at tilbringe tid sammen som familie, men kan som bekendt også medføre både større og mindre skader. Du kan her læse mere om skipatruljens arbejde og få deres råd til en sikker tur på pisterne.

Publiceret: 2025-01-07

Lærke Sol Kappel Andersen

Vild med klatring, fast hiking, vandring - og grej!

Laerke_Sol_Kappel_Andersen.webp

Hvad enten du skal stå på ski for første gang, eller skiferien er en årligt tilbagevendende familietradition, er det vigtigt at være opmærksom på sikkerheden for din egen og andres skyld -  det er ikke særligt sjovt hverken at bruge resten af ferien indendørs eller at risikere en tidlig billet hjem. Men med de rette foranstaltninger, og en skipatrulje klar til at hjælpe hvis uheldet skulle være ud, er der heldigvis rig mulighed for timevis af sjov i sneen for både store og små.

Mød teamet bag sikkerheden

En vigtig del af sikkerheden på pisterne, er de skipatruljer, der hver dag sørger for, at du og din familie kan nyde skiferien med is i maven. Anna Lagergaard Larsen og Rasmus Kjems Vester arbejder som skipatruljer i SkiGeilo. De har henholdsvis fem og tre sæsoner bag sig, og giver dig her et indblik i deres arbejdsdag:

”Vi begynder dagen med briefing og tjek af alle pister og lifter. Det handler om alt fra at kontrollere polstringer til at sikre korrekt markering af løjper. Når anlægget åbner, er vi til stede for gæsterne, klar til at hjælpe og skabe tryghed. Skulle uheldet være ude, yder vi førstehjælp og vurderer behovet for yderligere indsats”. 

Skipatruljer spiller en afgørende rolle i gæsternes sikkerhed på pisterne, også når det kommer til lavinesikkerhed. I lande som Østrig, Italien og Frankrig, hvor risikoen for laviner ofte er høj, udfører patruljerne kontrollerede sprængninger for at reducere faren. Deres arbejde gør det muligt for skigæster at nyde dagen uden bekymringer, samtidig med at det understreger vigtigheden af grundig forberedelse i udfordrende bjergmiljøer.

blog_skiferie_uden_skader_pa_skipatruljens_rad_til_sikkerhed_pa_pisterne1
blog_skiferie_uden_skader_pa_skipatruljens_rad_til_sikkerhed_pa_pisterne2

Ski-patruljeuniformen – symbolet på sikkerhed

Helly Hansen samarbejder med skipatruljer over hele verden, og har blandt andet designet en skipatrulje-uniform, der sikrer at patruljen både er nem at spotte, samt klædt ordentligt på til at varetage den vigtige opgave, det er at holde dig og din familie sikker. Uniformen er blandt andet forsynet med lommer til radioer, og reflekser, der gør den nem at se, selv ved dårlig sigtbarhed.

Siden Helly Hansen blev grundlagt i 1877, har professionelle været drivkraften bag udviklingen af nye, innovative produkter. Med mottoet ”Trusted by professionals”har det norske brand etableret tætte udviklingssamarbejder, blandt andet med det canadiske og norske alpine landshold. Disse partnerskaber har resulteret i tekniske high-performance produkter, der sætter nye standarder inden for innovation og funktionalitet. I dag benytter mere end 55.000 professionelle skiløbere, sejlere, skipatruljer, redningstjenester og bjergguider Helly Hansens udstyr.

Forebyg ulykker – træn og respekter reglerne

Ifølge en undersøgelse fra SOS International kom 1.300 danskere til skade på skiferien i sæsonen fra november 2022 til marts 2023, ofte på grund af manglende træning og respekt for alpine regler. Anders Olesen, der er grundlægger af Skiers.dk og en af Danmarks mest erfarne skiinstruktører, anbefaler at påbegynde målrettet træning 2-3 måneder inden ferien: ”En kombination af løb, cykling og styrkeøvelser som squats og planken kan minimere risikoen for skader.” 

Anna og Rasmus pointerer desuden, hvor vigtigt det er at respektere alpine regler og egne evner. ”Lær pisterne at kende, hold afstand, og vær opmærksom på forhold som sne og sigtbarhed. Og husk at gemme skipatruljens telefonnummer – det kan være afgørende i en nødsituation”.

Vidste du?

At med Helly Hansens Ski Free-program får du et dagskort til over 50 førende skiresorts i Europa og Nordamerika, når du køber skijakker eller bukser. Det er en ekstra bonus til din skiferie! 

I Eventyrsport kan du blandt andet finde Ski Free-mærkatet på disse jakker og bukser:

Blog_Sk_rmbillede_2022-11-14_kl.webp

Læs også

6 gode råd til skiferie med børn

Skiferie er den perfekte familieferie med frisk luft og fælles aktiviteter at snakke om over den varme kakao. Her kommer en række anbefalinger, der gør hele familien klar til en rigtig god skiferie.

Se mere