Flåter - og hvordan du undgår dem
Skrevet af Frederik Thurøe
- Vandrer, langrendsløber og soldat – elsker at sove under åben himmel!
Når vinteren slipper sit tag i landet, og foråret sender varme og sol ned over os, får du for alvor lyst til at begive dig ud i naturen. Sådan har flåterne det også. Læs her om, hvad du bør vide om flåter – og ikke mindst hvordan du undgår dem og deres smitte.
Den er ikke mere end et par millimeter lang, men skovflåten - den mest almindelige flåt i Danmark, som udgør over 90% af bestanden - har alligevel et blakket ry. Til tider tales der ligefrem om flåter som var de en type af vampyrer, der nådesløst suger blod fra alt og alle. Helt så blodig er virkeligheden dog ikke.
Ikke alle flåter bider
Flåter suger tre store måltider i løbet af deres liv.
Som larve bider flåten sig fast på særligt mus, og det er i denne forbindelse, at flåten kan få overført vira og bakterier såsom borreliabakterien eller TBE-virus. Når flåten er omkring et år gammel, udvikler larven sig til en nymfe. Det er i denne form, vi elsker at hade flåten, da det er her, den primært bider os mennesker.
Omkring toårsalderen skifter flåten igen ham og bliver til en voksen skovflåt. Denne bider ikke i særligt høj grad mennesker, men derimod primært dyr såsom rådyr og hunde.
Det er i øvrigt en udbredt misforståelse, at flåter og tæger er det samme. Tæger er en familie af insekter, hvor langt størstedelen lever af plantesaft. Tæger er derfor ikke interesserede i eller farlige for mennesker. Derfor omtaler jeg udelukkende flåter i denne artikel, for en tæge vil aldrig bide dig eller overføre sygdomme til dig.
Sådan undgår du flåter
Flåter lever og formerer sig særligt i fugtige, varme omgivelser, så der findes områder og tidspunkter, hvor risikoen for flåtbid er større end ellers.
Mængden af flåter er størst i Syd- og Østdanmark, og der er langt flere flåter i en fugtig, tætbevokset underskov end på stier og veje. Højsæsonen for flåter begynder for alvor, når nattefrosten er ovre, for flåterne er som regel kun aktive, hvis temperaturen overstiger 5oC.
Flåter lever oftest i tætte bevoksninger lige over jorden. Når du skal ud i naturen, er det derfor en rigtig god idé at være iført højskaftede støvler og lange bukser, hvor benåbningen er stoppet ned i strømperne. Hvis det er alt for varmt til det, så investér i en flåtspray, og brug det på underbenene og -armene. Det er typisk der, hvor flåterne vil ramme din krop først. Du kan f.eks. bruge flåtsprayen fra Biomixtur, som virker afskrækkende på flåter.
Tjek på flåten
For at kunne fjerne flåter er det vigtigt at vide, hvor de særligt bider sig fast. Flåterne bider sig typisk fast på varme, fugtige områder af kroppen. Du bør derfor særligt efterse armhulerne, lyskeregionen, knæhaserne, bukselinningen og hårbunden. Flåter kan dog bide sig fast hvor som helst på kroppen, så sørg for også at tjekke øvrige steder. På børn sætter flåterne sig ofte på hovedet.
Husk på, at flåtnymferne kan være meget små. En lup er derfor ofte en god hjælp. Flåter er typisk så små, at de bare ligner noget skidt, når de har sat sig fast på din krop. Hvis du prikker lidt til den vil du dog opdage at den sidder fast i huden.
Det er aldrig tilstrækkeligt blot at føle efter, for når flåten bider sig fast og forsøger at grave sig ind til en blodåre, pumper den spyt ind under huden. Spyttet indeholder stoffer, der fungerer som lokalbedøvelse, og du kan derfor ikke mærke biddet. Derfor kan det være godt at hjælpe hinanden med at se efter på hinandens blinde vinkler, selvom det kan virke lidt grænseoverskridende.
Sådan fjerner du flåten
Smør, sprit og voodoo.
Der er mange gamle husråd om, hvordan du bedst fjerner en flåt, men de fleste af dem er helt uden positiv virkning – i værste tilfælde kan de ligefrem gøre mere skade end gavn.
Naturstyrelsen anbefaler, at man fjerner flåten med en særlig flåttang, men alternativt kan en smalspidset pincet også bruges. Flåttænger kommer i flere forskellige udgaver og kan f.eks. købes på apoteker og butikker, der sælger udstyr til kæledyr.
Tangen anbringes så tæt ved huden som muligt og føres op under flåten. Flåten drejes rundt i samme retning, indtil den slipper taget. Det er vigtigt, at hele flåten kommer ud, og du bør undgå at klemme på flåtens krop, da det er i maven, at flåten bærer eventuelle borreliabakterier.
Kommer hovedet ikke med i første omgang, kan det forsøges fjernet igen efter samme fremgangsmåde. Hvis flåten er for lille til at du kan se om hovedet kom med ud, så læg mærke til om flåten bevæger sig, efter du har taget trukket den ud – hvis den gør det, så har du også hovedet med. Alternativt kan det skrabes af med en kniv, og fjernes det ikke helt, er det ikke så afgørende for smitterisikoen. Vask og desinficer bidområdet og dæk det af med et plaster.
Mistanke om smitte
Det er heldigvis sjældent, at mennesker bliver smittet. Der opstår kun sygdom efter ca. 2% af alle bid, skulle uheldet alligevel være ude, og opdager du et flåtbid, så handler det selvfølgelig om at undgå smitte.
Flåter i Danmark kan overføre to forskellige sygdomme til dig, hvoraf en er meget mere sjælden end den anden. Den mest almindelige sygdom, som flåterne kan overføre til dig, er borrelia-infektionen. Det tager ca. 24 timer fra, du er blevet bidt, til at flåten overfører borrelia-virussen til dig. Derfor er det vigtigt, at du altid efterser kroppen efter en tur i skoven, så du hurtigt kan få fjernet en eventuel flåt. Jævnlig kontrol undervejs på turen er også altid en god idé. Alle flåter i Danmark kan potentielt set være inficeret med borrelia, men der er kun 50-100 tilfælde i Danmark om året, og sygdommen kan bekæmpes med antibiotika.
Den anden, og mere sjældne, sygdom er TBE (flåtoverført hjernebetændelse). Den er kun konstateret til at findes i to områder i Danmark – nemlig på Bornholm og i Tisvilde, i Nordsjælland. Der findes ikke en specifik behandling mod TBE, det er dog muligt at forebygge sygdommen med en vaccine. Heldigvis er der kun meget få tilfælde i Danmark om året.
Smitten med borrelia er nem at opdage og behandle, hvis blot du holder øje med bidområdet et par uger efter at have fjernet flåten. Det er helt normalt, at området rødmer lige efter biddet, og det er altså ikke umiddelbart tegn på smitte. Den normale rødme forsvinder typisk i løbet af et par dage og er som regel kun på størrelse med en tokrone.
Kommer der derimod rødme/udslæt senere - typisk efter en til to uger - bør du søge læge og få det undersøgt. – og det jo før, jo bedre. Et typisk tegn på smitte er, at rødmen vokser cirkelformet i alle retninger fra biddet, og det er almindeligt, at udslættet efterhånden bliver blegere.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på flåter – rigtig god tur ud i de danske skove!
Husk også:
… at langt, langt de fleste flåter ikke bærer sygdomme med sig – derfor er der f.eks. ingen grund til at være bange for at være i skoven
Herunder finder du relevante links til tøj og tilbehør, der kan holde flåten væk: