5 tips: Find den rette rygsæk til dit barn

Inspiration til eventyr
< Forrige artikel Næste artikel >
5 tips: Find den rette rygsæk til dit barn
Råd og vejledning
04 April 2018

5 tips: Find den rette rygsæk til dit barn

Rygsække er selvfølgelig ikke kun for voksne - der findes også rygsække lavet specielt til børn. Her giver vi dig 5 gode tips, der kan sikre, at du finder den rigtige model til dit barn.

 

Rygsækken er et fremragende stykke udstyr! Den gør det nemt at medbringe både stort og småt, og med bagagen placeret godt på ryggen kan man endda have hænderne fri til andet.

Også børn kan have stor glæde af en god rygsæk, når skolebøgerne og madpakken skal med til og fra skole, når bamserne skal transporteres hjem til bedsteforældrene, eller når en skøn familietur på vandrestierne er på dagsordenen. 

Her får du fem gode råd til at finde den helt rette rygsæk til dit barn.


1. Tasken til legebarnet og bamsetransporterne

Mange små rygsække bruges mest til leg derhjemme, eller de bliver båret af forældrene, når familien tager på udflugter. Er det tilfældet, kan du trygt lade barnet vælge frit mellem de modeller, din økonomi tillader. Ellers skal du læse punkterne nedenfor.

2. Sørg for støtte til skoletasken

Hvis dit barn skal bruge rygsækken til skolen, skal bæresystemet være så godt, at de små skuldre kan bære en del kilo, uden at ryggen tager skade. I de helt små klasser er der få bøger i skoletasken, men ret tidligt bliver vægten øget, og så skal tasken være i orden.

I dette blogindlæg kan du læse mere om valg af skoletaske til børn.

3. Køb den rigtige størrelse

En tommelfingerregel siger, at børn ikke bør bære mere end 10-15 procent af deres kropsvægt i en taske på ryggen, så køb en rygsæk, der kan indeholde det nødvendige og hjælp ungerne med at holde orden i skoletasken, så de aldrig bærer på mere end højst nødvendigt.  

4. Rygsækken skal sidde godt og rart

En rygsæk skal sidde midt på ryggen med bundens vægt mod lænden. Derfor skal skulderstropperne kunne justeres, så tasken kan hæves og sænkes. Desuden bør stropperne være bløde og behagelige, og er der en brystrem og/eller hofterem, er det et plus.

5. Flere rum giver bedre pakning

For det første gør flere rum i rygsækken det lettere at få orden i sagerne, men mængden af rum og deres placering i rygsækken har også betydning for, hvor komfortabel rygsækken er, når der kommer vægt i den. De tunge ting - såsom bøger - skal helst ligge tæt ind mod kroppen, og det er derfor at foretrække, hvis der er et indvendigt rum ned langs ryggen.

Se udvalget af bagage til børn

Klik på linksene herunder, og se kategorierne med bagage til børn.

Rygsække til børn

Skoletasker til børn

Vandrerygsække til børn

Rullekufferter til børn

Sportstasker og duffels til børn

Råd og vejledning
Posted: April 04, 2018
Forfatter: Christian Bang Bové