Bluesign®

Hvad er Bluesign® og hvad er et Bluepass-produkt?

Publiceret: 2018-04-04

Et Bluesign®-certificeret produkt stiller en række krav til både produktet og produktionsproces. I 2026 introducerede Bluesign® det nye bluepass-certificeringssystem, der erstatter det gamle, selvom kriterierne for at opnå certificeringen forbliver de samme.

Leverandører og producenter af tekstiler og andet materiale til brug i bl.a. outdoorindustrien, kan frivilligt tilmelde sig bluesign® og dermed blive hjulpet til at optimere og overvåge hele produktionsprocessen af deres produkter; fra udvinding af råmaterialer, til bearbejdning af tekstiler og frem til det færdige produkt. Det betyder, at bluesign® holder øje med, om der bliver brugt unødige kemikalier, der kan skade naturen i produktionen og i bearbejdningen af de tekstiler, som anvendes i deres produkter. Foruden dette overvåger bluesign® også producenternes håndtering af vand, deres energiforbrug, luftforurening, arbejdsforhold for medarbejdere m.m.

blog_bluesignr_2

Bluesign®-principperne

Optimering af energi og råvarer

Producenterne skal arbejde systematisk for at optimere brugen af ressourcer i produktionen, både når det gælder vand, energi og råvarer.

Kemikalie-sikkerhed

Producenterne skal overholde krav om, hvilke kemikalier der bruges i fremstillingen af produkterne, samt hvordan disse opbevares og håndteres.

 

Mindre forurening

Udledning af både luftforurening, affald og spildevand skal overvåges og begrænses.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Producenterne skal leve op til nogle klare standarder for sikkerhed for deres medarbejdere, blandt andet i forhold til kemikalier, støv og forurening.

Slutteligt sættes der krav om, at virksomhederne skal overholde gældende lovgivning.

Hvad er et bluepass-produkt?

Hvis en producent lever op til ovenstående principper, kan denne opnå ”bluepass”-label på sit produkt. Hvad et såkaldt bluepass consumer produkt består af, kan du se herunder:

  • Beklædning: 90 % Bluesign®-certificerede materialer. 30 % Bluesign®-certificerede accessories (40 % fra januar 2027).
  • Udstyr: 90 % Bluesign®-certificerede materialer. 20 % Bluesign®-certificerede accessories (40 % fra januar 2027)