7 bud på sommerens vigtigste tilbehør

Henter data...
< Forrige artikel Næste artikel >
7 bud på sommerens vigtigste tilbehør
Råd og vejledning
16 May 2022

7 bud på sommerens vigtigste tilbehør

Trine Birch Okkels - Eventyrsport Skribent


Skrevet af Trine Birch Okkels

- Tidligere eliteløber og dansk rekordholder


Det er nemt at fare vild i den deciderede jungle af udstyr og tilbehør, der efterhånden findes til livet i det fri. Her guider vi dig igennem labyrinten og giver dig 7 bud på sommerens vigtigste tilbehør.

Sommeren står for døren. Om den byder på sol og varme eller vind og vand er svært at vide. Erfaringen siger os, at vi sikkert får lidt af hvert. Men så er det godt, at sådan nogle naturmennesker som os ikke bliver slået ud og fælder en tåre, hvis himlen nu skulle gøre det samme. Tværtimod er duften af regn jo bare en klo i næsen og en kilden i fødderne, der hiver os afsted på nye eventyr i den dejlige natur, hvad end det er i Danmark eller udlandet.

Du ved måske allerede, hvor du skal hen, og hvad du skal lave. Men ved du, hvad du skal have med? Her kommer 7 bud på grej, der passer perfekt til sommerens oplevelser.

 

Trangia: 25-4 UL m. gasbrænder

Det er de færreste, der er uenige i, at friluftsliv, natur og gode, lange vandreture er noget nær den bedste næring for sjælen. Det kan mætte vores appetit på oplevelser – vel at mærke lige indtil det næste fjeld skal udforskes eller bjerg bestiges. Desværre stiller det ikke sulten i maven, og når der skal vandres og knokles, er det svært at leve på blade og regnvand alene. Man kan komme langt med snacks, kiks og diverse energibarer, men hvorfor ikke smide et kilo mere i tasken og tage et køkken med på farten?

Det kan du gøre med det klassiske stormkøkken 25-4 fra Trangia. Denne version er med gasbrænder i stedet for sprit, hvilket er mere stabilt og effektivt – og ofte nemmere at få fat i. Trangia 25-4 er beregnet til 2-3 personer og indeholder to gryder, pande/låg, kedel, håndtag og to vindskærme. Det er enkelt, robust og driftsikkert. Om det bliver pasta med ketchup eller langtidskogt oksegryde er helt op til dig. Med Trangias stormkøkken er det i hvert fald kun den gastronomiske kreativitet, der sætter grænser.

Jetboil: Flash 2.0 brænder

Når du ikke skal ud på de længere ture, er det sommetider ’overkill’ at tage din Trangia med. Her er Flash en perfekt løsning, hvis du er på tur alene eller bare skal have en enkelt overnatning i det fri. Den koger en halv liter vand på 100 sekunder, og så er du klar til, hvad end det er en god kop kaffe eller et hurtigt, lækkert måltid. Du koger blot vandet og blander det med din frysetørrede mad.

Jetboileren kommer med justerbar brænder, 1-liters kop og et smart neoprenbetræk, der både holder på varmen og viser, hvornår vandet koger. Derudover er det smart og let – brænderen og en lille gasdåse kan pakkes ned i koppen, så det næsten intet fylder (og vejer!) i din rygsæk.

Black Diamond: Distance Carbon Flz Poles vandrestave

Med tung oppakning på ryggen og potentielt udfordrende ruter kan de helt lange trekkingture kan være ren tortur for både ben, men især også knæene. Her kan et par vandrestave som disse Distance Carbon Poles fra Black Diamond virkelig gøre underværker. De aflaster ben og knæ, fordi du lægger noget af arbejdet og belastningen fra dig selv og din oppakning over i dine arme og skuldre. Stavene er lavet af carbonfibre, der er et meget let materiale, og har desuden yderst komfortable håndtag. Mange vandrestave er i kraft af deres længde meget upraktiske at transportere. Black Diamonds Distance Carbon FLZ løser dog dette problem på lidt samme måde som en teltstang med elastik i. Teknologien er dog her noget mere avanceret, og stavene kan foldes sammen i tre moduler, som gør, at længden bliver skåret ned fra 1,25-1,4m til under 40cm, hvorved du nemt kan stoppe dem ned i en sidelomme på rygsækken eller lignende.  

Mora: Kansbol kniv

Hvis du er typen, der er til bushcraft og jagt – eller hvis du bare har brug for at snitte lidt optænding til bålet – så gør det livet noget nemmere, hvis du har en kniv ved hånden. Du kommer dog nok ikke langt med en fesen urtekniv fra skuffen derhjemme, og den store brødkniv bør du nok også lade blive for både din egen og andres sikkerhed. I stedet skal du have fat i en smart, stærk og lækker sag som denne kniv fra Kansbol. Den vejer blot 134 gram og måler 226mm i længden – hvoraf 109mm udgøres af det 2,5mm brede, stærke blad i rustfrit stål. Bladets ryg er desuden slebet, så den kan bruges sammen med et ildstål. Så er det bare med at få gang i de gnister!

Ninja Kick The Damn Rabbit solbriller

Det er aldrig til at vide, hvad det ganske danske vejr har i vente. Men forhåbentlig bliver sommeren endnu en gang ensbetydende med en stor, skarp sol på en klar, blå himmel. Her er det vigtigt at beskytte øjnene mod de skarpe stråler med et par solbriller. Med dette smarte par fra Goodr kan det endda gøres med stil.

Selv når solen skulle gemme sig bag skyerne, kan et par lækre solbriller være guld værd. Det kan være på cykel- eller løbeturen, eller slet og ret bare for at se lidt sej ud. 

Solbrillerne giver et fedt og casual look, uden at der bliver gået på kompromis med kvalitet og komfort. Glasset er polariserende, fjerner genskin og har UV400-beskyttelse, som blokerer 100% af de skadelige UVA- og UVB-stråler. Og så er solbrillerne fra Goodr behandlet med en særlig belægning, som giver et godt greb, så de ikke glider ned, når du sveder.

Fjällräven: Ulvö Hip Bag Medium bæltetaske

Kender du det, når du skal svinge rygsækken hele den lange vej rundt foran dig for så at grave og rode efter pung, pas, pen eller papir – eller hvilke vigtige småting du end måtte have med dig? Eller synes du også bare, at det er lidt irriterende at gå rundt med en taske i hånden, når du egentlig helst ville have en is i den ene og en kold sodavand i den anden?

Hvis du vil have dine ting ved hånden og samtidig have hænderne fri, så skal du have fat i en bæltetaske som denne Ulvö Hip Bag fra Fjällräven. 

Bæltetasken rummer hele 2 liter fordelt på et hovedrum med en lille lomme samt en yderlomme, der sidder sikkert ind mod kroppen. Den er desuden syet i Fjällrävens unikke materiale, Bergshell, der består af genanvendt nylon og er vævet på en helt speciel måde, som giver fænomenal slidstyrke. Og så kan den endda også klare en byge, hvis nu vejrguderne skulle synes, vi fik det lidt for varmt og godt til sommer.

Findes i flere farver og størrelser 

Stanley: Trigger Action Travel Mug termokrus

Var det noget med en kold kop kaffe eller te? Eller hvad med en lunken, varm slurk vand, når solen brænder, sveden pibler og du mest af alt drømmer om noget køligt og forfriskende? Nej tak, tænker du nok. Men det kan være svært at undgå, når du er ude på tur og ikke lige har kedel eller køleskab ved hånden. Her falder et termokrus som dette Trigger-Action Travel Mug på et tørt sted – eller måske rettere vådt. 

Det funktionelle termokrus fra Stanley  er let og sikkert at anvende. Både låg og åbning slutter helt tæt, og koppen passer i de fleste kopholdere. Kruset rummer 0,35 liter, som kan holdes varmt i hele 5 timer og koldt i 6 timer. Med lidt is kan du endda holde din væske kold i op til 26 timer! Så er du i hvert fald sikker på, at hver en slurk bliver en kølig, forfriskende oplevelse i sommervarmen.

Uanset hvad du skal lave og hvor du skal hen, skulle du nu gerne have fået lidt inspiration til at gøre sommerens aktiviteter endnu sjovere og bedre. Husk også, at du altid er velkommen i en af vores butikker. Så kan vi hjælpe dig endnu mere specifikt på vej, hvad end det er med det vigtige tilbehør eller det essentielle tøj, sko og udstyr. 

Husk også, at vi har gratis fragt og returfragt og 365 dages returret.

Rigtig godt eventyr!

 

Råd og vejledning
Posted: May 16, 2022
Forfatter: Eventyrsport Blogger