Små rygsække 0-20 liter

Artikler

Find udvalgte artikler til inspiration og vejledning om rygsække

Se alle artikler

Videoguides

Få vejledning og inspiration til rygsække af vores personale!

Små rygsække - Tag det vigtigste med på farten

En lille rygsæk er et perfekt valg, hvis du blot skal have det mest nødvendige med dig, enten på arbejde, på løbeturen eller på en tur ud i det fri.  Vi har her samlet vores udvalg af rygsække med et rumfang op til 20 liter, der med forskellige designs og funktioner gør sig godt til forskellige aktiviteter - eller lidt af det hele. Find både praktiske hverdagsrygsække til pendlerturen på arbejde, løberygsække der holder styr på både dine nøgler, energi-produkter og løbejakke, samt små rygsække der passer til dagsvandreturen. Find din næste rygsæk på under 20 liter fra kendte mærker såsom Haglöfs, Klättermusen, Salomon og Fjällräven.

Mand i fort lille rygsæk i naturen

Sådan vælger du den rigtige rygsæk

 Når du skal vælge din næste rygsæk, skal du først og fremmest afgøre med dig selv, hvad du primært skal bruge rygsækken til. Er det f.eks. vigtigt at rygsækken har mange lommer til at organisere din laptop og kuglepenne, eller er det snarere vigtigt at rygsækken er let og kompakt at smide på ryggen til løbeturen? Du kan derfor med fordele overveje:

  • Hvor stor rygsækken skal være (hvor mange liter har du brug for)
  • Hvilke funktioner såsom lomme til computer, polstret hoftebælte, sidelomme til drikkedunk osv., der er vigtigst for dig
  • Hvordan rygsækken sidder på dig, når du har den på (Kan rygsækken justeres, så den passer dig optimalt?)

Skal du vælge en rygsæk til dit barn, er det desuden vigtigt, at rygsækken ikke er for stor, da det vil belaste barnet unødigt. En tommelfingerregel er her, at rygsækken ikke skal hænge ned over numsen når skulderremmene er spændt korrekt til.

Små dagstursrygsække

Til en dagsvandretur er det ofte rart at kunne pakke en lille rygsæk med det vigtigste: Et siddeunderlag, drikkedunk, madpakke, en ekstra trøje eller jakke og måske en regnjakke. Til dette formål vil en lille rygsæk på omkring de 20 liter ofte være passende, da rygsækken er let og kompakt samtidig med, at den har plads til dit essentielle dagsturs-udstyr. Skal du have mere med end ovenstående, kan du også overveje at vælge en rygsæk på 25-30 liter.

Når du vælger en lille dagstursrygsæk, skal du huske, at selv en lille belastning i form af oppakning kan føles tung hen over en hel dag, så du kan med fordel kigge efter detaljer såsom et godt hoftebælte og gode muligheder for justering af rygsækkens pasform, selvom der er tale om en mindre dagstyrsrygsæk.

Rygsække til løb og cykling

Med en løberygsæk har du mulighed for at have alt det vigtigste med dig på løbeturen - samtidig med, at du kan nyde turen uden bugnende lommer eller hænderne fulde. En løberygsæk er især relevant på længere ture hvor du har behov for at have eksempelvis gels, barer og vandflasker med. I de lidt større løberygsække er der også plads til en let løbejakke.

De små løbeveste kan også bruges til andre typer sport, eksempelvis cykling, hvor en tætsiddende pasform og nem adgang til dine ting er vigtigt.

 

Rygsække til børn

Små hverdagsrygsække er oplagte til brug i børnehaven eller som skoletaske. Med en praktisk rygsæk i børnehøjde kan dit barn selv fragte madpakken, den ekstra trøje og hvad de ellers har brug for. En rygsæk på omkring 5-10 liter er ofte tilstrækkeligt til børn i børnehavealderen, men de lidt ældre børn (der ofte skal have flere ting med) kan gå op i 20-25 liter.

Kig efter en rygsæk, der sidder ordentligt på barnet, og som det selv kan tage på uden hjælp. Et brystrem sørger for, at rygsækken ikke hænger hen over skuldrene på barnet og polstrede skulderstropper hjælper til med at fordele vægten. Husk, at børn ikke bør bære mere end 10-15% af deres kropsvægt - og det kan derfor være en god idé ikke at vælge for stor en rygsæk, således at den ikke bliver proppet med for meget vægt.

Ofte stillede spørgsmål: 

Hvilken størrelse rygsæk skal jeg vælge?

Størrelsen på din rygsæk afhænger først og fremmest af, hvor meget du skal have med.

En rygsæk på under 20 liter er ideel, hvis du kun skal kunne have det vigtigste med frem og tilbage: nøgler, mobiltelefon, drikkedunk og måske en madpakke. Pendler du f.eks. til arbejde, eller skal du afsted på en dagstur i de kolde måneder af året, kan det være, at du i stedet skal gå efter en rygsæk på 30 liter. Her har du plads til eksempelvis en ekstra trøje, snacks og termokande. Ligeledes er det smart med ekstra plads, hvis du skal direkte i fitnesscenteret eller til en fritidsaktivitet, hvor du skal have skiftetøj, håndklæde mm. med i rygsækken.

 

Hvordan skal en rygsæk sidde?

 Din rygsæk bør sidde, så skulderremmene følger buen på din skulder når de er spændt til, og ikke ”gaber”. Det øverste på rygsækken bør ikke være højere end dine skuldre, og hoftebæltet bør sidde på hoften (og ikke i taljen).  Stram brystremmen til, så den sidder til uden at stramme, og juster, så den sidder midt på den øverste del af brystet. Kig evt. i et spejl eller få en anden til at se om din rygsæk sidder korrekt. Du kan også bruge vores videoguide ovenfor.

 

Hvornår skal man bruge en løbevest?

Selvom der tilsyneladende findes uofficielle regler for brug af løbevest på løbestierne, er en løbevest et praktisk valg for mange typer løbere og distancer. En løberygsæk er et godt valg til alle, der har brug for smart opbevaring af f.eks. vand, mobiltelefon og nøgler, og specielt på længere distancer såsom halvmaraton eller maraton kan det være kærkomment at have mulighed for ekstra energi undervejs. Bruger du løb som transportform, f.eks. til arbejde, er en løberygsæk også en praktisk måde at transportere dine ting på, da rygsækken ikke begrænser dine bevægelser, men stadig sidder tæt til kroppen.