Oasis Leggings Wmns 200 underbukser
Vælg størrelse
StørrelsesguideEr størrelsen ikke på lager online?
Bestil inden
...Og vi sender i morgen
Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Oasis Leggings Wmns 200 er del af Icebreakers Bodyfit-serie, hvor du finder et varieret udvalg af beklædning i uld, fx underbukser, undertrøjer og bluser til en bred vifte af eventyr og hverdagsaktiviteter i koldt vejr. Lange underbukser er svære at undvære på kolde dage, fx på skituren eller til udendørs arbejde. Denne varme model er syet i 100% merinould i tykkelsen200 gram/m² og er velegnet som basislag.
Icebreaker kalder pasformen slimfit, og det betyder, at bukserne sidder tæt ind til kroppen. De har flade sømme, hvilket gør dem behagelige at have på. Der er elastik i kanten, og en kile i skridtet, der øger både slidstyrke, komfort og bevægelsesfrihed.Buksebenets indersøm måler 74,6 cm i størrelse M.
Det newzealandske mærke Icebreaker har en filosofi om at fremstille beklædning med høj ydeevne, og grundstenen er naturens eget fine materiale, merinoulden.
Ulden har en lang række fordele, som kunststoffer ikke kommer i nærheden af: Den er temperaturregulerende og egner sig derfor både til koldt og varmt klima. Derudover bevarer den sin isoleringsevne, selvom den bliver våd, så den vil ikke føles kold, som man kan opleve med andre materialer. Derfor er beklædning af uld særligt velegnet til aktiviteter med skiftende intensitet, fx for gartnere, håndværkere og skiløbere.
Merinould består af meget lange, tynde fibre, og de færreste vil derfor opleve, at den kradser. Den er naturligt antibakteriel og nærmest selvrensende pga. indholdet af lanolin, og dårlig lugt i tøjet hæmmes, så det ofte kan bruges i mange dage. Ulden tåler maskinvask, og den holder farven vask efter vask. Med Icebreakers produkter sparer du vægt i bagagen, mindsker ressourcerne til vask, og dermed minimeres slitagen på tøjet.
Icebreakers produkter er selvfølgelig socialt ansvarlige og bæredygtigt produceret.
Brand: Icebreaker
Kategori: Skiundertøj
Inspiration: Sådan holder du varmen med tøj af merinould
Detaljer:
- Lange uldunderbukser til damer
- 100% merinould (200 g/m²)
- Temperaturregulerende
- Naturligt antibakteriel
- Tåler maskinvask
- Holder farven
- Pasform: Slimfit
- Flade sømme
- Elastikkant
- Kile mellem benene
- Indersøm måler 74,6 cm i størrelse M
Specifikationer
Om Icebreaker
Icebreaker blev grundlagt i 1995, og allerede dengang var de foregangsmænd for en etisk og miljøvenlig produktion af performance-beklædning. I dag er 95% af icebreakers totale fibersammensætning baseret på merinould eller plantemateriale. Virksomheden fortsætter med at undersøge og udvikle biobaserede alternativer til elastan, nylon og polyester.


