Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Lumi Down Parka Women fra Nordisk er en damejakke, der er skræddersyet til den danske vinter. Jakken er vandtæt og åndbar og lavet af materialer, der er udvalgt med omtanke for miljøet og de dyr, der har leveret isoleringen, som består af vandafvisende dun. Yderstoffet kan modstå et vandsøjletryk på 10.000 mm.
Funktioner: Jakkens hætte kan justeres i to retninger og den er med isolering. Frontlynlåsen er skjult bag en udvendig afdækning, og den kan køre begge veje, hvilket er virkelig praktisk i en jakke med en ryglængde på ca. 95 cm.
Lumi Down Parka Women er velforsynet med praktiske lommer, faktisk hele syv stykker. Der er to brystlommer med lynlås, en inderlomme med lynlås og to store, dobbelte håndlommer med 3D-effekt. Dobbelte betyder i denne sammenhæng, at der er to uden på hinanden, den ene med indgang i toppen og den anden med en lynlås i siden.
I ærmerne er der vindfang i form af ribkanter, der holder kold vind ude.
Pasformen betegnes som Straight and Loose, altså en ret løs og ikke figursyet facon.
Materialer: Nordisk har som nævnt haft både miljø og dyrevelfærd i tankerne, da de designede Lumi Down Parka Women. Yderstoffet hedder XD Protect Shell, og det er lavet af polyester. Det er kombineret med en membran ved navn XD Tech, der kan modstå et vandsøjletryk på 10.000 mm. Foret er lavet af nylon med ripstop.
Isoleringen består af en af Nordisks helt store specialer, nemlig dun, denne gang i form af Crystal Down® Dry. Der er tale om imprægnerede dun, der er meget modstandsdygtige over for dun største fjende - fugt. Dunene er RDS-mærkede og sporbare, og de kommer fra fritgående slagtedyr, så dunene er i virkeligheden et spildprodukt, der nu finder anvendelse i stedet for at blive kasseret. Fyldkraften ligger på 700+, og blandingsforholdet mellem dun og småfjer er 90/10.
Detaljer:
- Vandtæt
- Vandsøjletryk: 10.000 mm
- Åndbar
- Vindtæt
- 2-vejs justerbar hætte
- 2-vejs frontlynlås med udvendig afdækning
- Brystlommer med lynlås
- Inderlomme med lynlås
- Dobbelte håndlommer med lynlås
- Vindfang i ærmerne
- Pasform: Straight and Loose
- Ryglængde: 95 cm i str. M
Materialer:
- Yderstof: XD Protect Shell
- Polyester
- Membran: XD Tech
- Vandsøjletryk: 10.000 mm
- Isolering: Crystal Down® Dry
- RDS-mærkede, sporbare
- Vandafvisende
- Fyldkraft: 700+
- Blandingsforhold dun/småfjer: 90/10
- Restprodukt fra fritgående slagtedyr
- For: nylon med ripstop
Specifikationer
Om Nordisk
Nordisk, som efterhånden har mere end 100 års erfaring og hovedkontor i Silkeborg, producerer grej af høj kvalitet til den kræsne friluftsentusiast. Udstyr fra Nordisk er lavet til at blive brugt, og det er produceret til at performe i alt fra dansk natur til fjeld og høje bjerge.

