
Klimakompasset - SciencePirat
Farve
- Ikke tilgængeligEr farven ikke på lager online?
Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Spejdere værner om naturen. Sådan lyder et af spejderlovens punkter, og det skal dine spejdere med dette mærkeforløb blive endnu klogere på.
En klassisk weekendtur er en del af det at være spejder, og i planlægningen af en tur kan der være mange klimabevidste valg, der kan tages. SciencePirater ønsker at hjælpe spejdere med at føle sig klædt på til at tage gode valg, hvor de værner om naturen og den jord, vi bor på.
Derfor har SciencePirater udviklet dette uniformsmærke, kaldet Klimakompasset, som bygger videre på, hvordan vi planlægger og udfører en tur med refleksion og handlepunkter omkring at være sammen om klimaet.
Læs den fulde beskrivelse og se forslag til aktiviteter her.
Mærkets mødestruktur
SciencePiraters klimakompasmærke består af fire møder med en varighed på 1,5 time med mulighed for at udvide til 2 timer og aktiviteter til selve turen. Mærkets elementer på hvert møde er vejledende, beskrevet og lavet til, at I udvælger de aktiviteter, som er mulige i jeres område og årstid. Hvert møde består af:
- En introducerende leg
- En hovedaktivitet, der består af et forsøg med dertilhørende refleksioner om klima og bæredygtighed
- Et handlepunkt med fokus på den weekendtur, I skal på til sidst
Forsøgene og eksperimenterne i dette mærkeforløb kræver kun materialer, som burde være lette at skaffe. Hovedaktiviteten på hvert møde lægger op til, at spejderne prøver sig frem, og det er aldrig sikkert, at det lykkes i første hug. Det er også meningen, så man giver spejderne lov til at tage andre veje og variere fremgangsmåden for at lære, at alting ikke altid går efter planen. Eller sagt med SciencePirater-sprog: Fejl er fantastiske.