Ides -5° Wide Sleeping Bag XL dunsovepose
Farve

Er farven ikke på lager online?
Bestil inden
Og vi sender i morgen
Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Ides -5° Wide Sleeping Bag XL fra Nordisk er en dunsovepose, der med en komforttemperatur på -1/-7°C for hhv. kvinder og mænd passer forår og efterår og en del af vinteren under hjemlige himmelstrøg. Faconen gør den ekstra rummelig, så den vil være et godt valg for store mennesker eller dem, der bare gerne vil have lidt ekstra plads omkring sig i forhold til en snæver sovepose. Denne version passer til personer på op til 205 cm, og den vejer 1165 gram.
Hætten har snøre i kanten, og en varmekrave forhindrer varmen i at suse ovenud af posen. Lynlåsen går helt ned omkring fødderne, og den kan køre begge veje. Den er lavet sådan, at skyderen ikke kører fast i stoffet.
I bunden er der en såkaldt fodboks. Det betyder, at posen ikke er helt flad ovenpå, men at der er plads til fødderne, så tæerne ikke kommer til at presse mod posen og dermed skabe kuldebroer.
Nordisk har valgt nylon som både yder- og inderstof i Ides -5° Wide Sleeping Bag XL. Isoleringen består af dun i form af Crystal Down. Der er tale om hvide, europæiske andedun med en fyldkraft på 600+ og et blandingsforhold mellem dun og småfjer på 90/10. Dunene er RDS-mærket.
Der medfølger både en kompressionspose og en opbevaringspose. Vi anbefaler stærkt at bruge den sidste, når posen ikke er med på tur. Dun mister noget af elasticiteten og dermed den fremragende isoleringsevne, hvis de ligger komprimeret i længere tid.
Detaljer:
- Komforttemperatur:
- Kvinder: -1°C
- Mænd: -7°C
- Personlængde: 205 cm
- Posens bredde: 60-90 cm
- Vægt: 1165 gram
- Hætte med snøre i kanten
- Varmekrave
- Lynlås i fuld længde, kører ikke fast
- Fodboks
- Pakpose og opbevaringspose medfølger
Materialer:
- Yderstof: nylon
- Isolering: Crystal Down®
- Hvide, europæiske andedun
- Fyldkraft: 600+
- Blandingsforhold dun småfjer: 90/10
- RDS-mærket (Responsible Down Standard)
- Inderstof: nylon
Specifikationer
Om Nordisk
Nordisk, som efterhånden har mere end 100 års erfaring og hovedkontor i Silkeborg, producerer grej af høj kvalitet til den kræsne friluftsentusiast. Udstyr fra Nordisk er lavet til at blive brugt, og det er produceret til at performe i alt fra dansk natur til fjeld og høje bjerge.