Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Kraftig, vand- og støvtæt pandelygte (700 lumen) til krævende eventyr såsom skiløb, mountain biking og ekspeditioner.
Denne pandelygte fra Black Diamond giver hele 700 lumen ved maximum-indstilling og har rød, grøn og blå nattesyns-indstillinger.
Icon 700 Headlamp giver dig mulighed for at vælge mellem fuld styrke (i nær- og fjernindstilling), dæmpning, blink, RGB-nattesyn, SOS samt låst tilstand. Lygtens maksimale rækkevidde er 140 m. Brændetiden ligger mellem ca. 8 timer og 175 timer, alt efter brug og valg af lysstyrke.
Den indbyggede Brightness Memory-teknologi gør det muligt for dig at tænde og slukke pandelampen ved en valgt lysstyrke uden at skulle starte ved fuld styrke. Med lygtens PowerTap-funktion kan du skifte direkte mellem fuld styrke og dæmpet lys.
Tre små LED-lamper gør det let at følge med i, hvor meget strøm, du har tilbage i pandelygten.
Icon 700 Headlamp bruger fire AA-batterier (medfølger). Batteriholderen kan tages af og opbevares i en lun lomme for at forlænge batterilevetiden i kolde omgivelser, og det medfølgende lange kabel er designet til netop det formål. Der medfølger også en taljerem, som giver ekstra monteringsmuligheder.
Foruden AA-batterier kan lygten også bruge det genopladelige batteri Icon Rechargeable Battery Pack (medfølger ikke).
Tæthedsgraden er IP67, og pandelygten er testet til at virke på ned til 1 meters vanddybde i 30 minutter.
Icon 700 vejer 300 g inklusive batterier.
Detaljer:
- Kraftig pandelygte til krævende eventyr
- 700 lumen ved maks.-indstilling
- Rød, grøn og blå nattesyns-indstillinger
- Indstillinger: fuld styrke, dæmpning, blink, RGB-nattesyn, SOS samt låst tilstand
- Maksimal rækkevidde: 140 m
- Brændetid: ca. 8 timer til 175 timer, alt efter brug
- Brightness Memory
- PowerTap
- Bruger 4 stk. AA-batterier (medfølger)
- Batteriindikator
- Aftagelig batteriholder (længere kabel og taljerem medfølger)
- Vand- og støvtæt, IP67: testet på 1 meters vanddybde i 30 minutter
- Vægt med batterier: 300 g
