Cassira 2 telt 2 prs.
Farve

Er farven ikke på lager online?
Bestil inden
...Og vi sender i morgen
Produktbeskrivelse
Beskrivelse
Cassira 2 fra Exped er et lille og let kuppeltelt, der har indgang og apsis i begge sider. Teltet har plads til 1-2 personer, og vægten er så lav som 1,3 kg. Pakket i den medfølgende pakpose fylder det 40x10 cm. Teltet er bedst egnet til ture i forholdsvis tørt og varmt vejr. Man kan bruge inderteltet separat.
Der er som nævnt indgang og apsis på begge sider, hvilket giver mulighed for opbevaring og i det hele taget øger brugervenligheden.
Oversejlet kan bruges på flere måder. Det kan naturligvis være helt lukket, man kan have en eller begge døre åbne i varierende grad, og så kan man i tilgift rulle det helt væk fra halvdelen af teltet. Hvis det ikke er nok i forhold til varme, kan man som nævnt bruge inderteltet separat, så man nærmest sover under åben himmel, men er beskyttet mod uindbudne flyvende og kravlende gæster.
Cassira 2 er udstyret med ventilation, og denne kan suppleres ved at åbne dørene i større eller mindre grad.
Oversejlet er lavet af nylon med ripstop. Der er silikone på den ene side og PU-coating på den anden, og alle sømme er tapede. Det kan modstå et vandsøjletryk på 1.500 mm, og det er Oeko-Tex® 100-certificeret.
Inderteltet er lavet af en kombination af nylon med ripstop og No-See-Um-myggenet. Bunden kan modstå et vandsøjletryk på 1.500 mm.
Stængerne er af DAC Featherlite NFL, TH72M, som er en meget let og stærk udgave af aluminium. De er anodiseret på en måde, som er mere skånsom mod miljøet end almindelig anodisering.
Der medfølger 10 pløkker, en pakpose med åbning i siden samt et reparationssæt.
Exped yder klimakompensation for Cassira 2. Udledningen af CO₂ ved både produktion og transport af produkterne beregnes, hvorefter der doneres et beløb til et ceritificeret klimabeskyttelsesprojekt for at udligne udledningen. Læs evt. mere på myclimate.org/01-20-799878.
Detaljer
- Kapacitet: 1-2 personer
- Vægt: 1,3 kg
- Pakket størrelse: 40x10 cm
- Klimakompensering: myclimate.org/01-20-799878
- Indgang og apsis på 2 sider
- Oversejlet kan bruges på flere måder
- Inderteltet kan bruges separat
- Ventilation
- Medfølger: 10 pløkker, pakpose og reparationssæt
Materiale
- Oversejl
- Vandsøjletryk: 1.500 mm
- Nylon med ripstop
- Silikone/Pu-coating
- Tykkelse: 15D
- Tapede sømme
- Oeko-Tex® 100-certificeret
- Indertelt:
- Nylon med ripstop
- No-See-Um-myggenet
- Gulv:
- Vandsøjletryk: 1.500 mm
- Nylon med ripstop
- Silikone/Pu-coating
- Tykkelse: 20D
- Tapede sømme
- Stænger:
- DAC Featherlite NFL, TH72M
- Skånsom anodisering